Tovværk og rebslagning
Aktiviteten handler om at lave sit eget reb.
Den kan tilpasses forskellige aldersgrupper ved at lade de yngste bruge en færdiglavet maskine, mens de ældste selv skal lave maskinen.
Bygning af rebmaskinen - Se billede i bunden
Møbelpladen og krydsfinérspladen saves til trekanter med afskårne hjørner (Pas på de ikke knækker af). De tre huller bores helt ens med et 4 mm bor. Møbelpladen skrues på lægten. Midt i krydsfinerpladen fastskrues håndtaget. Jerntråden bøjes lidt mere end 90 grader så den ikke skraber imod. Drej gevind i den ene ende af jerntråden (eller køb jerntrådene med gevind). Sæt tråden i hullerne og bøj krogene. Sæt spændeskiver og to møtrikker på gevindet (to møtriker gør at de ikke rasler løs. Alternativt kan en låsemøtrik bruges). Tildan styrebrættet og bor de tre huller.
Opstilling
Slå en pæl i jorden og sæt rebslagningsmaskinen fast til den. Skær ni stykker høstbindegarn/sisal på 15 meter. Bind 3 stykker fast i hver krog. Træk snorene tre og tre igennem styrebrættets huller. Stram alle snore lige meget og bind dem i svirvlens ene øje. Svirvlens andet øje fastgøres til en spejder med en snor.
Fremstilling af reb
Drejes håndtaget højre om, bliver tovet venstresnoet (S). Venstredrejning giver højredrejet (Z) tovværk. Tre spejdere betjener maskinen. En spejder ved svirvlen for at stramme og slække tovet under arbejdet. Tovet bliver kortere end snorene. En spejder til at dreje maskinen. En spejder til styrebrættet.
Vigtigt - Den der arbejder ved styrebrættet, skal styre drejning, stramning og bankning. Køres der for hurtigt, vil tovet kinke (laver buler). Efter kort tid vil svirvlen begynde at dreje, og tovet dannes. Bank med styrebrættet så tovet bliver fast.
Når styrebrættet når hen til maskinen, er tovet færdigt. Skær det frit, og lav en spansk takling i begge ender af tovet (der kan også blot bindes en knude hvis det er de yngste spejdere der arbejdes med). Giv det en tur som sjippetov. Det vil få spændingerne i tovet til at fordele sig.
1 lægte
1 stor svirvel (se billede - den dims der kan dreje rundt)
2 meter reb
Styrebrædt (500 x 100 x 12 mm)
Møbelplade (230 x 230 x 20 mm)
Krydsfinér (230 x 230 x 10 mm)
3 styk jerntråd (300 mm/4 mm - Evt. med færdigt gevind hvis I ikke selv kan lave gevind)
1 gammelt håndtag fra en fil
6 møtriker og 3 spændskiver
Sav og 4 mm bor
Høstbindegarn eller sisal
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvad har du lært om spejderne?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvad lærte du af denne aktivitet om dit samarbejde med andre?