Udtræk farvestoffet fra blomster og blade
Vejledning
Læg bladstykkerne ned i glasset og hæld sprit eller acetone over.
Lad det stå ca. en time.
Sæt en strimmel filterpapir fast om en blyant. Lad blyanten hvile på glassets kant, så papiret lige er dyppet ned i spritten.
I løbet af nogle timer vil farvestofferne trække op i filtrerpapiret.
De forskellige farvestoffer trækker op med forskellig hastighed og bliver derfor adskilt.
Materialer
Blade og blomster
Glas
Sprit eller acetone
Filterpapir (kaffefilter)
Blyant
Reflektionsspørgsmål
Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
Hvad har du lært af aktiviteten?
Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv