PLan 1 - PLan Holmen
Plan Holmen er helt unikt, fordi vi afholder det midt i København, og derfor spiller vi maks. ind på hvad man kan som spejder i hovedstaden. Mulighederne er uendelige når vi suser afsted med S-toget, leger på åbne pladser eller bestiger byens højeste tårne - alt dette mens københavnerlivet foregår ganske almindeligt omkring os.
Om du kender København godt, eller møder byen for første gang, så kommer du helt sikkert til at lære den at kende på nye måder, når vi fylder Københavns gader med aktiviteter og spejderarbejde i uge 42. Du vil undervejs også få muligheden for at forme netop dit PLan-kursus, så du får den fedeste uge.
Så gør dig klar til en uge hvor spas og ballade kombineres med erfaringer du kan tage med hjem til patruljen. Du får altså inspiration til hvordan man er spejder i bymiljøer, planlægning, samt en masse nye venner - og så forhåbentligt en ny idé om hvad man kan som spejder.
Vi ser frem til at møde dig i hovedstaden!
Kurset starter på Københavns Hovedbanegård kl. 12