PLan 3 - PLan Colleruphus
Er én fredag bare ikke nok til dig? Tænk hvis alle dage var fredag - det er det på PLan Colleruphus. Man kan alt på en fredag, og fredag er den vigtigste dag på ugen, det synes Professor Akan i hvert fald. Hans største ønske er at bygge en tidsboblemaskine og gøre alle dage til fredag - og han har brug for din hjælp!
Fredag er ugens sidste arbejdsdag, og ugens sidste mulighed for at udvikle vores kompetencer og reflekterer over det vi har lært. På Colleruphus arbejder vi med det, der giver mening og gør det let anvendeligt. I løbet af kurset kommer vi bl.a. til at arbejde med forløbstanken i praksis, masser af individuel feedback, personlig og kropslig udvikling, samt ledelse i øjenhøjde.
Men fredag er også dagen, hvor vi slapper af med hyggelige stunder ovenpå ugens strabadser, møder nye mennesker til festlige aftener, og drager afsted på adventureløb med vores patrulje.
Hvad end du er til langfredag, freaky friday eller fredag den 13 - så har Professor Akan fredagen til dig!
Kurset starter på Vesterport Station