Adventurespejd: Refleksion gør jer bedre
Refleksion – hvad, hvorfor, hvordan?
Refleksion kan have vigtig betydning for dig og din patruljes arbejde med at komme fra erfaring til udvikling for jeres deltagelse i adventurespejdløb.
Refleksion kan være dine egne løse tanker, men kan også have en mere struktureret form.
Guide til adventurespejd
Denne artikel er fra hæftet 'Guide til adventurespejd', som samler tips til spejderpatruljen, der vil give sig i kast med adventurespejd.
Der findes mange forskellige refleksionsmetoder, der kan hjælpe jeres patrulje i gang.
Et eksempel kunne være Bedstemors Lov, som giver dig og din patrulje mulighed for at åbne snakken omkring jeres oplevelser på aktiviteter eller spejderløb.
Bedstemors Lov
Det gode ved bedstemor er, at hun er en klog gammel kvinde, der altid kan sige noget positivt på en konstruktiv, kærlig og konkret måde. Desuden er hun også altid god for et råd eller en udfordring! Alle i patruljen skal først nævne mindst to positive ting om patruljens oplevelser på løbet. Derefter nævner alle en udfordring, de har oplevet ved patruljens deltagelse, som I skal arbejde med inden næste løb.
Eksempel:
- Du var god til at lytte til resten af din patrulje.
- Det var fedt, at du var i så godt humør under løbet, fordi det gav god gejst til os andre.
- Det vil være cool, hvis du huskede at have fokus på posterne og ikke var så forstyrrende over for dine venner fra de andre patruljer.
Navngiv jeres udfordring og giv den et lag tæsk
Hvis I vil være rigtig skarpe og udvikle jeres patruljesamarbejde, skal I give jeres udfordringer en titel eller et navn. Det kunne fx være kommunikation, førstehjælp eller koder.
Når I har navngivet jeres udfordring, kan I placere den midt i en brainstorm og skrive, hvad der bidrog til, at det blev en udfordring. Derefter kan I brainstorme på, hvad I skal gøre for at arbejde med fx førstehjælpsposten.
Refleksion: Før, under og efter løbet
Der er mulighed for refleksion både før, under og efter et adventurespejdløb.
Før løbet:
Inden patruljen tager af sted, kan I arrangere et møde, hvor I snakker om det kommende løb, og hvad I forventer af hinanden og patruljen.
Forventningsafstemning
Hvad forventer I af hinanden: Skal man gå hurtigt? Går man efter at vinde? Eller bare hygge? Hvad vil I have ud af at deltage på løbet? Hvert patruljemedlem kan skrive sit mål for det kommende løb ned og ud fra det gøre sig selv – og patruljen – mere opmærksom på, hvorfor man egentlig deltager.
Gennemgang af patruljens persontyper
Mennesker er forskellige og har forskellige kompetencer. Inden I tager af sted, kan I snakke om, hvad I hver især er gode til, og hvad I er knap så gode til. Det kan være, at en er god til at sy, en er sej til kort, og andre gode til at arbejde i træ. Det kan også være, at en i patruljen er god til at holde humøret højt, nogle bliver måske hurtigt trætte, og andre er gode til at holde hovedet koldt.
Erfaringer
Hvis I tidligere har været afsted, kan I snakke om de oplevelser, I havde, og hvad I kunne ændre, så I fik et bedre resultat ikke kun pointmæssigt, men også i patruljedynamikken.
Under løbet :
Når patruljen går fra en post til den næste, tilbagelægger I ofte mange kilometer. Mens I går af sted, er der tit tid til at tænke over, hvad der skete på forrige post, og hvordan patruljen kunne have grebet opgaven anderledes an. Snak om, hvad I kan gøre bedre allerede på næste post.
Efter løbet:
Det er oplagt at bruge hjemturen til at reflektere over jeres oplevelser. En måde at gå mere i dybden efter et løb, er at arrangere et patruljemøde med fokus på refleksion.
Sådan gør I: Refleksionsmøde i patruljen
Inden mødet skriver I hver især en liste over de gode og mindre oplevelser, I havde på løbet. Disse kan danne ramme om en indledende snak om løbet.
Før mødet kan patruljelederen kontakte løbsledelsen og se, om I kan få tilsendt postbeskrivelser og pointlister. De indhentede postbeskrivelser bliver så gennemgået på mødet, så alle husker posterne bedre.
Skriv derefter hver post ned på en post-it. Arrangér posterne på en linje, hvor den post, som gik bedst, er øverst, og den post, som gik værst, er nederst. Gennemgå først posterne nedefra og snak om, hvad der skete på posterne, og hvad I kan gøre bedre næste gang. Til sidst bliver de poster, som gik bedst, gennemgået, og her er det vigtigt at få snakket om de ting, som fungerede i patruljen og hvorfor.
I kan afslutte mødet med at tale om jeres fremtidige deltagelse på løb og jeres forberedelse i patruljen. I kan undersøge andre løb og tale om, hvilke løb I hver især kunne tænke jer at deltage i næste gang.
Refleksion skaber udvikling
Refleksion handler ikke altid om at udvikle patruljen til at få flere point, men også om at skabe en god gruppedynamik og få nogle gode oplevelser, så patruljens medlemmer kender hinandens grænser og færdigheder.
Når patruljen kender hinanden, vil I måske have en sjovere oplevelse på spejderløbet eller aktiviteten, som også kan gøre, at I klarer jer bedre.
Her er nogle forskellige refleksionsspørgsmål, der kan danne grundlag for, at I kommer til at kende hinanden og jer selv bedre:
Personlige refleksioner:
- Hvordan opførte jeg mig på løbet?
- Hvad er mine svagheder?
- Hvordan kan jeg arbejde med mine svagheder?
- Hvornår var jeg en god patruljekammerat?
- Hvilke ting/poster er jeg god til?
- Hvilke ting/poster var jeg knap så god til?
Patruljens refleksioner:
- Hvordan gik det i forhold til jeres forventninger, og hvorfor?
- Hvorfor gjorde og reagerede I, som I gjorde?