Aflysning af kurser
For leder- og fokuskurser gælder det:
For Uddannelsesmarkederne er der ikke en fast frist for aflysninger. For andre kurser gælder det følgende:
- Når der laves en aftale med en kursusleder, indgår det i aftalen, at minimum antal deltagere aftales med projektet/netværket. Maximalt antal deltagere afhænger af kursustype og -sted. Disse tal angives i Medlemsservice.
- Der sættes også en dato for sidste tilmelding - som regel 14 dage før kursusstart.
- Hvis der er flere tilmeldinger end det aftalte maksimum, kommer de automatisk på venteliste.
- Er antallet af tilmeldte deltagere under minimumsantallet, kontakter kursusadministrationen eller Uddannelse kursuslederen for at vurdere, om kurset skal aflyses eller afholdes.
Ved aflysning af kurser tages der højde for pædagogiske og økonomiske hensyn.
For Ungdomskurserne gælder det, at UK træffer den endelige beslutning efter afsøgning af mulighederne for at omfordele nogle af de tilmeldte deltagere - dette selvfølgelig efter samråd med kursuslederen og DDS Uddannelse.
PROCESSEN OP TIL AFLYSNING:
-
Projekt/kursusledere tjekker løbende status på antal tilmeldte. Korpskontoret kan assistere i tilfælde af ventelister.
-
Efter sidste tilmeldingsfrist tages kontakt til kurser, som er i ”farezonen”. Der tages en samtale med de aktuelle kurser om muligheder/risici (omfordeling/kursustypeskift/aflysning).
-
Mulighederne for at omfordele nogle af deltagerne undersøges.
HVIS ET KURSUS SKAL AFLYSES SIKRER PROJEKTET/NETVÆRKET FØLGENDE - I NÆVNTE RÆKKEFØLGE:
-
Kursuslederen/teamet samt korpset kontaktes.
-
Kursusadministrationen kontaktes (kursus@korpskontoret.dk) og sørger for at afbestille hytten og materialer samt opdaterer kursusstatus i kalenderen på dds.dk.
-
Tilmeldte kursister fordeles til andre kurser/ventelister hvis muligt.
-
Et aflyst kursus skal lave et regnskab for de afholdte udgifter, der skal fremsendes tre uger efter en evt. afholdt evaluering. Udgifter skal forsøges minimeres men hvis et kursus bliver aflyst, er der forsat afsat penge til at gennemføre en evaluering.