Alberte Westergaard Pedersen
31 år, Folkeskolelærer
Spejder CV
- Medlem af korpsledelsen(2021-nu)
- Ballerup spejdergruppe (Trops- og ulveleder, 2020-nu)
- Thurøbund Spejdercenter (Tidligere centerleder og i bestyrelsen, nu medarbejder 2013-nu)
- Solaris (2017-nu)
- Frivillighedsudvalget (2015-17)
- Lavet uddannelse i DDS på flere måder, herunder PLan og uddannelsesweekend. Siden 2012)
- Johan Rantzau Gruppe (Spejder og sidenhen leder 1998-2012)
Hvad er din motivation for at stille op til korpsledelsen?
Jeg genopstiller til korpsledelsen, fordi jeg ikke er færdig med at bidrage til at holde retningen i DDS. Jeg er motiveret for at arbejde videre med en god økonomisk styring og en bæredygtig retning. Især bæredygtighed synes jeg, at vi som spejderkorps skal tage endnu mere alvorligt, da det er vigtigt at tage ansvar for naturens og vores fremtid.
Derudover brænder jeg stadig for, at vi gør mere for at begrænse ventelisterne i grupperne. Alle, der ønsker at være spejdere, skal have muligheden. Det skal vi være med til at gøre muligt bl.a. ved at se på, om der er plads til nye grupper og sætte et fokus på flere ledere og fastholdelse af de ledere, som vi allerede har.
Hvordan vil dine erfaringer og perspektiver bidrage til korpsledelsens arbejde?
Jeg har som frivillig i DDS været involveret i mange forskellige typer af spejderarbejde. Det giver mig en bred indsigt i, hvad der rører sig. Gennem mit daglige arbejde som lærer, kan jeg bidrage med et vigtigt børneperspektiv ind i de politiske og strategiske diskussioner, der tages i korpsledelsen. For mig står det klart, at problemstillinger løses bedst i fællesskab og ved at hente inputs fra dem, der står midt i udfordringerne i deres hverdag.