Alle, der vil være spejdere, skal kunne blive spejdere
Artiklen er fra WIDE #31. Find magasinet på issuu.com/spejder
En solrig søndag formiddag i august mødes en gruppe på syv nye spejdere og tre ledere på en spejdergrund i Birkerød. Sammen står de i en halvcirkel om flagstangen, hvor flaget er ved at blive hejst. Det vil sige: Tre af de syv spejdere står, mens tre er i kørestol, og en fjerde er i en walker (gangvogn, red.). Specialspejd i Birkerød har sit første møde.
Spejderne skal rundt på grunden og lære den at kende. Vi har forberedt bingoplader med fotos fra vores grund. Spejderne inddeles i par og skal sammen finde stederne på billederne. Vi har plader i to sværhedsgrader; en nem med billeder af fx shelter og andre ting, som er nemme at finde. Og en sværere med flere fotos, som både er mindre, og hvor vinklen gør det sværere at finde motivet – fx et gevir siddende over hovedhøjde på hytten.
De to sværhedsgrader er planlagt, fordi vi ikke rigtig kendte vores nye spejdere, da vi planlagde mødet. Og vi ville gerne ramme et niveau, hvor alle kunne være med og samtidig have det sjovt og blive udfordret.
Opgaven rammer rigtig godt. Alle forstår opgaven, og den første, nemme, bliver løst af alle parrene. De fleste når også at prøve den svære, inden vi går videre til sidste aktivitet. Vi skal have bålkakao.
Et par piger, som særligt har valgt specialspejd, fordi det giver mulighed for en lille, overkommelig gruppe, snitter. De spejdere, som ikke har tilstrækkelig håndmotorik til at håndtere en kniv, ryster flødeskum i poser med hjælp fra deres forælder eller hjælper. Der er også mulighed for at hugge brænde ved hjælp af en ’Kindling Cracker’ og at lægge brænde på bålet.
Vi slutter mødet tilbage om flagstangen, hvor vi synger Spejderbror, og én af spejderne hjælper med at tage flag ned.
Da spejderne er gået hjem, ser vi tre ledere på hinanden og smiler stort: Det første møde i specialspejd er gået over al forventning. Og følelsen er vist gensidig, for selvom det er muligt at komme til to prøvegange, er flere spejdere meldt ind inden næste møde. Og de har glædet sig vildt, da vi mødes til næste spejdermøde.
Hvordan kom vi i gang?
Vi har været tre ledere til at starte op, og forberedelserne har været i gang langt forud for den solrige søndag. Vores vej ind som ledere i specialspejd har været forskellig. I januar, et halvt år inden opstart, mødtes vi tre ledere for første gang med en række af emner på dagsordenen. Hvordan ville vi afgrænse målgruppen? Og hvordan ville vi nå ud og få gjort opmærksom på vores tilbud? Begge dele er centrale indledende spørgsmål for alle, som tænker at starte specialspejd.
VORES MOTIVATION
Louise: ”Jeg havde siddet som forælder i gruppens bestyrelse gennem en del år, da jeg læste om en fynsk spejdergruppe, som havde en gren til børn med handicap. Så fik jeg det bare sådan: Det skal vi også. Og jeg skal være leder i den gren.”
Lotte: ”Jeg er gammel spejder og har været juniorleder i Kong Svend gruppe, hvor min datter er spejder. Jeg er også mor til Bjørn på nu 6 år, der har et svært fysisk handicap, cerebral parese. Bjørn ville også gerne være spejder og det synes jeg jo var fantastisk. Så jeg kom til at love, at når han blev 6 år, skulle jeg nok sørge for, at han kunne blive spejder! Og man skal jo holde, hvad man lover. Og i handicapverdenen må man tit selv på banen for at skabe gode tilbud til sine børn”.
Elisabeth: “Jeg blev præsenteret for idéen om specialspejd af Louise ved lidt af en tilfældighed, men min nysgerrighed blev hurtigt vakt. Jeg har arbejdet med børn med handicap i al den tid, jeg har været færdiguddannet pædagog, og samtidig kan jeg huske fra barn af, hvor sjovt jeg synes, spejder var. Specialspejd lød for mig som en oplagt mulighed for at komme ud og give de børn, som jeg holder meget af at arbejde med, de samme sjove og læringsrige oplevelser med det at være spejder, som jeg selv har fået som barn.”
Vores tilbud har i udgangspunkt været meget inspireret af Ullerslev Gruppes specialspejdtilbud. Vi kontaktede lederen Rikke Koch-Poulsen for at få inspiration. Vi har ligesom Ullerslev Gruppe valgt at holde møder hver anden søndag. Vores målgruppe er børn med fysisk eller psykisk handicap i alderen 6-12 år. Der er ikke krav til det kognitive niveau, men børnene skal selv have lyst til at være spejdere og kunne deltage i aktiviteter rettet mod aldersgruppen 6-12 år. Børnene har en forælder eller en hjælper med. Vi fik også ideer til aktiviteter og særligt spejdergrej fra den fynske gruppe.
Nu skulle vi have ordet ud
I planlægningsfasen talte vi om, at 10 spejdere ville være en passende gruppe. Men i første omgang handlede det om at sikre, at forældre med børn i målgruppen blev opmærksomme på specialspejd, så der ville være spejdere til det første møde.
Før opstart lavede vi en elektronisk flyer, som kort beskrev konceptet og en kontakt-email til os, så vi kunne gøre reklame for tilbuddet. Vi kontaktede specialskoler og folkeskoler med specialklasser og bad om videreformidling af vores flyer. Vi gjorde reklame i relevante Facebook-grupper for forældre til børn med handicap. Fremadrettet forventede vi desuden, at forældre og børn ville høre om Specialspejd gennem andre børn og forældre.
Efterhånden som vi fik henvendelser fra interesserede forældre, blev vi også klogere på vores mulige kommende spejdere. Det handler ikke så meget om diagnoser, men om hvad børnene kan eller ikke kan, kan lide eller ikke lide. Alt sammen for at kunne planlægge aktiviteter, der giver mening for de deltagende børn. Vi så også kritisk på grunden og hytten. Her var vi dog så heldige, at vores spejderhytte allerede er fuldt tilgængelig og meget rummelig.
Mulighed for mange aktiviteter
Hvad kan man lave til Specialspejd? Jo, det korte svar er: Det samme som til alle andre spejdermøder!
I planlægningen af det første halvårsprogram har vi taget udgangspunkt i aktiviteter fra familiespejd, mikro- og minispejd. Færdighedsniveauet er tilpasset de spejdere, vi har. Og vi forsøger altid at have ekstra aktiviteter i baghånden til de børn, der har lyst til flere udfordringer. Og ellers handler det primært bare om at være opmærksom på spejderne, når mødet er i gang, og gribe en idé eller justere undervejs – som til alle andre spejdermøder.
Mange af spejderne vil gerne prøve tænkeopgaver, sanseopgaver eller naturopgaver ligesom andre børn. Men selve aktiviteten må tilpasses deres motoriske færdigheder og behov for mere ro og klare rammer.
Vi laver individuelle temamøder – fx fugletur, æbletema, bålmøde, spejderfanemøde – og har et mærkeforløb med Skovens Dyr.
Vi har anskaffet en ’Kindling Cracker’, så alle kan hugge brænde, selvom motorikken eller opmærksomheden gør det for farligt med økse. Vi har også en 0/1 kontakt, som er en stor knap, der kan kobles til elektriske apparater. Med den kan spejderne være med til fx at tænde/slukke røremaskinen til pandekagedej, æblekværn til æblemostproduktion osv. Spejdernes hjælpere er også ekstra hænder, så spejderne fx kan holde en pandekagepande over bålfadet. Og hjælperne kan gå med, hvis en spejder har behov for at trække sig lidt.
Vores udgangspunkt er de vanlige spejderaktiviteter, og det er sjovt at tænke i kreative løsninger. Vi vil lave denne aktivitet – hvordan gør vi det smartest, sjovest, bedst? Det giver også et nyt blik på ens lokalområde: Hvor kan vi ellers tage hen? Hvor er der handicaptilgængeligt?
Fra os i Birkerød kan vi klart anbefale at komme i gang. Det er vores oplevelse, at man får de mest taknemmelige børn og forældre – og en masse gode oplevelser. Når man arbejder med en lille gruppe børn, får man tilmed hurtigt en tæt relation til børnene. Én faktor, der måske kan tiltrække nye ledere til gruppen, der har lyst til at være spejderledere i en anden form.
Sådan kan I komme i gang med specialspejd:
- Find ledere, som er interesserede i netop denne målgruppe.
Det kan være forældre til kommende spejdere, pædagogstuderende eller andre under uddannelse, som fx gerne vil have erfaring med børn med handicap til deres cv. - Beskriv jeres målgruppe.
Overvej hvem I synes, I kan lave spejderaktiviteter for. Det vil også hjælpe andre med at afgøre, om jeres tilbud matcher deres barn eller ej. - Reklamér for jeres tilbud.
Brug fx skoler og sociale medier, som svarer til den målgruppe, I har valgt. - Få grundlæggende information om jeres kommende spejdere og vær klar til at tilpasse programmet.
Forældrene vil også gerne sikre et godt match. Så skriv eller ring sammen. Det er rart at vide på forhånd, om der fx kommer børn i kørestol eller børn, der er særlig lydfølsomme. Forældrene ved det og fortæller det gerne.
SPØRGSMÅL TIL LEDERNE
Hvorfor skal en spejdergruppe overveje Specialspejd?
Louise: ”Børn, der har et handicap, kan også have lyst til at være spejdere. Samtidig er det en gruppe, som har langt færre fritidsaktiviteter at vælge mellem, sammenlignet med børn uden handicap. Det var nogle af grundene til, at vi valgte at starte en særlig gren op for børn med psykisk eller fysisk handicap.”
Hvorfor have en særlig gren. Kan spejderne ikke bare være med i de andre grene?
Louise: ”Jo, der er også børn i fx mini-, junior- eller tropsgrenen, som har et handicap af en art, uden at det betyder det store for deres spejderglæde og spejderdeltagelse. Den gruppe, vi sigtede på med vores nye gren, var børn, hvis handicap påvirker deres mulighed for at være aktive spejdere, med mindre deres særlige måde at deltage på er tænkt ind i spejdermødets indhold og organisering. Vi vil lave spejderaktiviteter for børn, som sidder i kørestol, ikke har noget talesprog, ikke kan ret meget med deres hænder eller hurtigt bliver overvældet af større grupper og hurtige aktiviteter. Men som er kvikke, gerne vil lave noget sjovt med andre børn og gerne vil have oplevelser af at kunne. Vi synes, de skal have mulighed for at være aktive og prøve nye og udfordrende aktiviteter ligesom spejderne i de andre grene. Og på sigt tænker jeg, at specialspejd skal være med, når gruppen har fælles aktiviteter med alle grenene. Jeg tror faktisk, det kan give en ny type udfordring til hele gruppen at blive tvunget til at tænke, hvordan spejderaktiviteter også kan tilpasses denne her gruppe af spejdere.”