Anders Finderup
34 år, Officer i Forsvaret
Spejder CV
- 2023-nu Teamet, DIF/DDS Familecamp for veteraner
- 2018-2021 Formand for Netværk for Internationale Oplevelser
- 2017-2021 Vice IC (WOSM) for DDS
- 2011-2014 Leder i Risskov Piger
- 2010 Staff Kandersteg International Scout Centre
- 2009-2011 Planning Team, World Scout jamboree 2011
- 2008-2011 Leder i 3. Kolding Gruppe
- 2001-2008 Spejder og leder i Askov Spejder
Hvad er din motivation for at stille op til korpsledelsen?
Jeg brænder for at alle medlemmer i DDS, fra familiespejderen til den erfarne leder, oplever at være en del af et attraktivt og udviklende fællesskab. I DDS tilbyder vi oplevelser og eventyr, der skaber modige børn og unge. DDS skal være en vedrørende stemme i samfundet, indgå i spændende partnerskaber og tage ansvar dér, hvor vi kan gøre en forskel - nationalt som internationalt. Jeg håber at kunne være med til at tage ansvar og gøre en forskel i Korpsledelsen.
Hvordan vil dine erfaringer og perspektiver bidrage til korpsledelsens arbejde?
Min samlede spejdererfaring fra flere forskellige dele af korpset, vil jeg gerne stille til rådighed for DDS. Hvis jeg får opbakning fra korpsrådet, vil jeg i Korpsledelsen gøre mit bedste for at spille patruljen god og bruge alles kompetencer, så Korpsledelsen har modet til at træffe velovervejede beslutninger - med indragelse af frivillige og med hensyntagen til ressourcer. Min erfaring med ledelse og strategi som officer i Forsvaret samt alt den erfaring, jeg har tilegnet mig som spejder om anerkendende ledelse og samarbejde, gør, at det falder mig naturligt at tage ansvar, være nysgerrig på forskellige synspunkter og have udsyn for fremtiden. Dét vil jeg være taknemmelig for at kunne bidrage med i Korpsledelsen.