Børneattester for kursusteams
For kursusteams, der laver kurser for spejdere under 15 år, skal alle teammedlemmer have en gyldig børneattest.
I Medlemsservice har kursuslederne ikke rettigheder til at indhente børneattester. Det er derfor kursusadministrationen der indhenter børneattester.
Det betyder, at kursuslederen skal kontakte Korpskontoret på kursus@korpskontoret.dk i god tid inden kurset med en liste over alle de teammedlemmer, der skal have en børneattest. Så sætter vi gang i processen med at få dem indhentet, men det er vigtigt at understrege, at det er kursuslederens ansvar, at alle teammedlemmer har en godkendt børneattest, når spejderne ankommer.
Der indhentes kun børneattester på teammedlemmer, hvis der er deltagere på kurset, som endnu ikke er fyldt 15 år.
Du kan læse mere om digitale børneattester på dds.dk/attest.