Brænder du for klima, og vil du repræsentere DDS i Ungeklimarådet?
Ungeklimarådet – et råd, der rådgiver klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det Danske Spejderkorps kan indstille unge til ungeklimarådet. Vi skal sende vores indstillinger til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) senest den 8. februar 2024. Det betyder, at vi skal høre fra dig senest den 27. januar 2024, så Netværk for Politik og Samfund kan indstille vores kandidater til Ungeklimarådet inden deadline til DUF. Vi beklager den korte tidsfrist.
DUF kan indstille halvdelen af ungeklimarådet, som består af 14 medlemmer. DUF kan indstille 7 kandidater til Ungeklimarådet.
Hvad er opgave?
Ungeklimarådet rådgiver og udvikler anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende dansk og international klimapolitik. Derudover har de til opgave at engagere den danske ungdom i den grønne omstilling f.eks. ved at afholde events for unge rundt om i landet, deltage i relevante debatter, opstarte lokale ungeklimaråd i landets kommuner, deltage i virksomhedsbesøg, skrive pressemeddelelser og debatindlæg. Rådgivningen tager udgangspunkt i den danske ungdoms perspektiv på den aktuelle klimapolitik.
Hvem kan vi indstille?
Det Danske Spejderkorps kan indstille følgende kandidater. Du skal opfylde følgende krav:
- Være mellem 18 og 28 år ved ansøgningsfristen
- Have tid og lyst til at engagere dig i Rådets frivillige arbejde
- Repræsentere en ungdomsorganisation- eller bevægelse
Hvilken periode?
Du kan vælge et eller to år i Ungeklimarådet. Det skal fremgå af din ansøgning til os, om du vælger et eller to års medlemskab.
Mere viden?
Den. 5. februar kl. 17.00 vil der være informationsaften i Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet. Her vil de nuværende medlemmer af Ungeklimarådet og Ungeklimarådets kontaktperson fra Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet fortælle om, hvordan det er at være i Ungeklimarådet og hvilke forventninger der er til medlemmerne i Ungeklimarådet. Der vil derudover være mulighed for at stille spørgsmål. Nærmere oplysninger om informationsaftenen vil blive delt på Ungeklimarådets SoMe-kanaler, når vi nærmer os datoen.
Hvordan gør du?
Hvis du vil indstilles fra Det Danske Spejderkorps til Ungeklimarådet via DUF, så send din ansøgning og dit CV (max 1 side) til Alice Linning linning@mail.tele.dk senest den 27. januar 2024.