Demokrati gennem learning by doing

Som spejdere bryster vi os af at lære ved at gøre, ”Learning by doing”, men nogle gange går der alligevel lige lovlig meget planlægning i den. Måske er det tid til at kaste gruppedemokratiet op i luften og gribe det på en anden måde, end I er vant til?

Gennem andre tilgange til gruppens demokrati kan I udvikle jeres gruppe, så I får bedre vilkår for det frivillige engagement – og dermed flere og gladere frivillige og mere aktivitet. Det mener ph.D i organisationsanalyse ved CBS, Tine Murphy, som har forsket i frivillige organisationer og deres demokratiske opbygning.

Mindre snak – mere handling
”I mange organisationer – også frivillige – er der en forestilling om, at hvis gruppen skal fungere, skal den skabe mening sammen. Man må aftale tingene på forhånd, og flertallet skal bestemme, hvis organisationen skal overleve,” siger Tine Murphy.

I spejdergruppen bruger vi det, man kan kalde et medlemsdemokrati, hvor en bestyrelse træffer beslutninger for medlemmerne. På det årlige grupperådsmøde kan alle medlemmer give deres besyv med i store beslutninger for gruppen. Det, antager vi, er den bedste og mest demokratiske måde at have alle medlemmers interesser for øje.

Gennem sin forskning fandt Tine Murphy ud af, at nogle foreninger fungerede godt, selvom de frivillige nærmest ikke planlagde aktiviteten – de gjorde det bare.

”Jeg fandt grupper af frivillige, som ikke snakkede så meget sammen, men deres frivillige arbejde var stadig meningsfuld for dem,” fortæller Tine Murphy.

Den opdagelse resulterede i tanken om ”handlingsdemokrati” som et alternativ eller supplement til det mere traditionelle ”tale”-demokrati. I handlingsdemokrati er handlingen i fokus frem for at tale om det.

”Handlingsdemokrati er at give plads til at handle først og så bagefter snakke om, hvad det gjorde ved jeres gruppe i stedet for den anden vej rundt”, fortæller Tine Murphy.

Typisk fungerer det ved, at de frivillige beslutter ting gennem projekter. Det betyder en mere dynamisk og direkte tilgang til indflydelse, uden lange diskussioner rundt om et mødebord.

Giv plads til forskellighed og lyst
En mere projektorienteret tilgang til jeres demokrati kan være en måde at få brudt med mødecirklen, hvor de samme mennesker diskuterer emner. I praksis kan det ske ved simpelthen at holde færre møder, hvor I diskuterer abstrakte planer og mål, og i stedet mødes om projekter, hvor I bruger jeres energi på det, der giver mest mening for jer. Dem, der handler, bestemmer udviklingen, og derfor vil I måske opleve, at der ikke altid er fælles tilgang til beslutningerne.

”Hvis I giver plads til forskellige måder at være frivillig på, kan I øge mangfoldigheden og rekruttere flere spejderledere,” forklarer Tine Murphy. ”Hvis I i gruppen slipper kontrollen med beslutninger og i stedet forsøger med en mere åben projekttilgang, kan I organisere jer på den måde, der giver mest mening for hver enkelt, og der bliver plads til flere forskellige idéer om, hvordan I bedst udvikler gruppen,” mener Tine Murphy.

Det er vigtigt, at I ikke banker hinanden oven i hovedet med jeres forskellighed, men giver plads til den, pointerer hun. ”Man skal respektere hinanden. Kigge hinanden i øjnene og sige ”begge dele kan give noget værdifuldt til vores gruppe””.

Find den demokratiske balance
Inden I aflyser alle jeres møder og kaster jer over projekter uden at snakke med hinanden, er det en god idé at overveje, hvilken type demokrati, der er bedst for jer. Det kan sagtens lade sig gøre at have begge typer demokrati i en gruppe, jeres spejdergruppe skal blot finde balancen mellem de to former.

Tænk her over, hvordan kan I tage beslutninger på nye måder uden at smide gruppens demokratiske opbygning overbords Måske kan I have en kombination hvor medlemsdemokratiet er rygraden i gruppen med et løst tilkoblet net af aktivitetsbaserede projekter udenom?

”Learning by doing” er vejen frem

Ifølge Tine Murphy viser vores talemåde ”learning by doing” vejen for os.

”Hvis spejderbevægelsen følger det motto, er I godt på vej,” forklarer hun. Selvom vi handler først og skaber mening bagefter, har vi stadig brug for at reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør.

I Det Danske Spejderkorps har vi de seneste år brugt en del energi på at formulere, hvorfor vi er spejdere. Det har vi gjort for at styrke spejderidéen og gøre vores glæde ved spejder nem at formidle til omverdenen.

Der kan være sådanne faser, hvor man har brug for at kigge indad, forklarer Tine Murphy. Men når fundamentet er stærkt, kan det være godt at åbne op for mangfoldige forklaringer på, hvorfor man er spejder.

”Selvom man skruer lidt ned for at skabe mening med hinanden inden for spejderbevægelsen, kan det godt være at folk selv trækker på andre fællesskaber som hjælper til at skabe mening om det at være spejder”, siger hun.

Derigennem bliver der plads til en større mangfoldighed af frivillige og ”flere forskellige frivillige giver en mangfoldighed af fortællinger, og det er en stor styrke. Alle der kommer ind i organisationen har brug for at skabe en mening om, hvorfor jeg er her, og hvorfor bliver jeg ved med at være her. Og de har vidt forskellige puslespil, hvor den brik skal passe ind,” konkluderer Tine Murphy.

Fakta:

• Tine Murphy er ph.d. og underviser ved CBS i København.
• Hun har forsket i blandt andet i narrativ identitetsdannelse, meningsskabelse (sense making, en teori om hvordan vi giver mening til oplevelser), unge og frivillige organisationer. Afsluttede i 2006 ph.d. om unges konstruktion af fællesskab og identitet i frivilligt arbejde.
• Har selv været spejder i Vejby i Nordsjælland