Emma Klostergaard Christensen
23 år, Studerende på DTU
Spejder CV
- 2019 – 2022: I Lejrledelsen for Aktiviteter og Events, Spejdernes Lejr 2022
- 2016 – nu: Leder og Bestyrelsesmedlem først hos 1. Kokkedal og siden 2. Birkerød
- 2018 – nu: PLan Platypus
- 2017 – 2020: Medskaber i forskellige initiativer på Ungdomsøen
- Startede til spejder som 7-årig
Hvad er din motivation for at stille op til korpsledelsen?
Jeg brænder for, at det er de unge, som skal være med til at drive korpset fremad. De mange engagerede unge i vores korps skal kunne deltage og bidrage i alle dele af DDS. Derudover, vil jeg gerne være med til at understøtte vores store projekter og initiativer, om det så er Spejdernes Lejr, Landspatruljeturnering, nye mærker eller et PLan-kursus. Det binder korpset sammen på tværs af landsdele og alder. De oplevelser styrker vores fællesskab, understøtter arbejdet i grupperne og giver ekstremt meget værdi for spejderne. Så dem skal vi blive endnu bedre til at bakke op om.
Netop for at sætte særligt fokus på disse emner stiller jeg op til korpsledelsen.
Hvordan vil dine erfaringer og perspektiver bidrage til korpsledelsens arbejde?
Jeg er vedholdende, systematisk, grundig og gør ikke noget halvt. Jeg har været frivillig i alt fra lejrledelsen på Spejdernes Lejr, over kurser og til juniorledelsen i min egen gruppe. Jeg har erfaring med, hvordan vi prioriterer vores økonomiske - og særligt frivillige ressourcer, så det giver mest muligt værdi i spejderarbejdet. Jeg har også lært vigtigheden i at inddrage interessenter, når der skal træffes vigtige beslutninger og at skabe fede frivilligfælleskaber både for unge og gamle. De erfaringer vil jeg rigtig gerne bidrage med i korpsledelsen.