Familiespejder: Corona-venligt mærkeforløb
Familiespejdmærke: Skovens dyr
Relevante familiespejd restriktioner:
I forhold til familiespejder er det tilladt at have det nødvendige antal voksne med for at gennemføre aktiviteterne, men hvert barn bør kun have en enkelt forælder med, og forældrene skal i så høj grad som muligt være deltagende i aktiviteterne.
Den samlede gruppe inkl. ledere må ikke overstige 50 personer.
Oversigt over møder:
- Møde 1: Dyrejagten og dyrenes farver.
- Møde 2: Dyrelyde: Hvordan siger en grævling?
- Møde 3: Dyrenes hjem: Byg fuglehus eller pindsvinehjem.
- Møde 4: Lave dyrenes hjem færdig og sæt dem ud i naturen.
Eksempel på møde 1: Dyrejagten og dyrenes farver
Aktiviteter:
- Skattejagt om skovens dyr: Print A4-størrelse billeder af skovens dyr og klip dem ud. Skriv navnet på dyrene bag på billedet, og placer nu dyrene rundt omkring i skovområdet – måske der, hvor man normalt kan finde dyret.
Hvis der er mange børn og forældre, så lav eventuelt 2-3 baner med dyr, så der ikke opstår prop ved dyrene. Skattejagten fungerer nu som stjerneløb, hvor hvert hold (to forældre og to børn) får udleveret en ledetråd, som de skal bruge til at finde dyret med. Når dyret er fundet, kommer de tilbage og får en ny ledetråd. - Tegne dyrenes farver og strukturer: Saml A4-dyrene ind og udlever farver og papir til børn og voksne. De skal nu kigge godt på dyrene og tegne deres egne dyr. Lav eventuelt opgaven til en tegneserie og få forældre til at hjælpe med at skrive børnenes historier på tegningerne.
Tip! Lav tegnebrætter til børnene af gamle træplader. På den måde er det nemmere at tegne i skoven, også selvom man ikke lige har et bord i nærheden.
Forslag til leg:
- Kongens (langsomme) efterfølger: Der findes én konge blandt børnene, og alle stiller herefter op på en lang række med god afstand til hinanden. Kongen begynder nu at gå og lave fagter, som rækken skal efterligne. Husk at fortælle alle, at man ikke må røre personen foran én på rækken.
- Kongeløber: I laver en bane med to ”helle”-vægge. Herefter vælger I én eller flere, der skal være fangere. Børnene skal nu løbe fra væg til væg uden at blive fanget af fangerne.
- Håndsprit-stafet: Inddel børnene på to eller flere hold og stil dem på lang række efter hinanden. Stil en leder med en håndsprit ud fra hvert hold i en passende afstand. Børnene skal nu løbe ned, spritte af og løbe tilbage igen. Det gælder om at være det første hold, hvor alle har løbet.
Materialeliste og forberedelse:
- A4-størrelse dyr
- Ledetråde om dyr
- Inddeling af skovområder
- Sæt dyrene i skoven
Inspiration til ledetråde:
Dyr nr. 1 – en ræv
- Har fire ben
- Har en lang hale
- Spiser de andre dyr i skoven
- Spiser også bær og frugt
- Bor i en hule
- Hulen har mange udgange
- Den har en snude som den bruger til at lugte med
- En mund med skarpe tænder
- Den er rødbrun
- Hører godt
Dyr nr.2 – et egern
- Har fire ben - to små og to lidt større
- Har en lang hale
- Bor i skoven oppe i træerne
- Spiser koglefrø/bog/agern
- Har små ører
- Er rødbrun
Dyr nr.3 – en mus
- Et lille dyr
- Har fire ben
- Bor nede i jorden
- Spiser bog/agern/koglefrø
- Har små ører
- Vi ser dem somme tider løbe rundt i skovbunden
- Katte, ugler og ræve kan godt lide at spise dem
- Har en lang tynd hale
Dyr nr. 4 – en muldvarpe
- Lille sort dyr
- Har fire ben
- Bruger benene til at grave gange med
- Det lille dyr kan ikke se
- Bor altid nede i jorden
- Spiser små dyr og rødder
- Vi kan kender dem, når der er bunker af jord oven på jorden
Dyr nr. 5 – en fasan
- Har to ben
- Har fjer i mange farver
- Har en lang hale
- Kan spises af mennesker
- Bor i skoven
- Spiser majs, korn, bær og frugt
- Har et næb
- Hunnen er brun
Dyr nr. 6 – en ugle
- Den har et skarpt næb
- Den har to ben med skarpe kløer til at holde byttet/maden med
- Denne fugl kan bedst se i mørke
- Den siger uh-uh
- Den bor i træerne
- Den spiser mus