Fokus på familiespejd i Kongslejre Division
Derfor har divisionen lavet to gange seks kasser, der hver især indeholder materialer og aktivitetsbeskrivelser til familiespejd i et halvt år. Kasserne er baseret på familiespejdmærkerne: Haletudse, Høst, Kniv-Bål-Knob, Krible-Krable, Skovens Dyr og Find Vej.
Formålet med kasserne er at gøre det nemt at opstarte familiespejd, ved at minimere planlægning og udgifter til materialer. Samtidig er aktiviteterne i kasserne testet af mange familier, hvilket sikrer aktiviteter af høj kvalitet.
Fakta om kasserne:
- 6 famililiespejdforløb
- 12 kasser med materialer og aktivitetsbeskrivelser
- 60 programmer for familiespejdaktiviteter
- 3 år med fede familiespejdaktiviteter for op til 12 grupper
- 3 grupper der allerede vil låne en kasse og opstarte familiespejd
- 12 UV-lygter
Ideen er at en gruppe der har eller ønsker at opstarte familiespejd kan låne en kasse af divisionen. I kassen er der beskrivelse af hvert enkelt aktivitet, minut for minut og aktivitet for aktivitet. Herudover er der alle de materialer der skal bruges på mødet. Til Krible-Krable-mærket er der fx bestemmelsesduge, insekt opslagsværker, insektkasser mv. I alle kasser er der derudover 10 små pander på skaft, som er nemme at håndtere for 3-6 årige spejdere, når der skal laves bålmad. I Find Vej kassen er der 12 UV-lygter til brug i mørket.
Inspirationsdag om familiespejd:
Den første færdigpakkede kasse blev vist frem på divisionsrådsmødet, hvor flere grupper viste stor interesse for at låne en kasse med henblik på at opstarte familiespejd.
Antallet af grupper med familiespejd er steget støt de sidste par år. Juni 2016 var der 129 grupper havde familiespejd.
Når alle kasserne er færdige holder Kongslejre et arrangement, hvor grupperne i divisionen inviteres til at udforske mulighederne ved familiespejd.
Hvorfor familiespejd?
Der er flere formål med familiespejd. Først og fremmest handler det om, at understrege, at familiespejdere er rigtige spejdere. De er stolte af deres tørklæde, og de fortæller alt og alle, at de er spejdere.
Et andet afgørende formål er at tilbyde spændende aktiviteter til børn, hvor de sammen med deres forældre kan få en masse rigtig gode spejderoplevelser ude i naturen.
Derudover kan opstart af familiespejd være en strategisk indsats for at skabe vækst i en spejdergruppe gennem bedre image, flere spejdere og flere ledere.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Annelise på Annelise@kongslejre.dk