Forsikring for kurser
Ved afholdelse af et kursus er du dækket af korpsets forsikring på lige fod med andre korpsaktiviteter.
Vær dog opmærksom på følgende:
-
Den kollektive ulykkesforsikring omfatter kun medlemmer og definitionen heraf er, at man betaler kontingent i en enhed under Det Danske Spejderkorps og derfor står opført som medlem i Medlemsservice
-
Ansvarsforsikringen omfatter også teambuildingkurser for personer, som ikke er medlem i Det Danske Spejderkorps
-
I forhold til ansvarsforsikringen er det vigtigt, at sikkerhedsmæssige foranstaltninger overholdes, og at der regelmæssigt foretages sikkerhedstjek af udstyr
-
Aktiviteter i forbindelse med helikopterflyvning og elastikspring er ikke omfattet af ansvarsforsikringen
Vær særlig opmærksom på:
Kursusteamets private ejendele (eks. mobiltelefoner, PC, tøj etc.), der måtte medbringes under et kursus, er ikke er forsikret via korpset i tilfælde af skade eller tyveri. Det er ejerens ansvar at have sine private ejendele forsikret (typisk en indboforsikring) og derfor også ejerens forsikring, der skal dække en evt. skade.
Lån af materiel fra en gruppe eller en privatperson (fx et teammedlem) er ikke omfattet af korpsets forsikring. Det er derfor vigtigt at oplyse - og eventuelt indgå en skriftlig aftale med ejeren af de genstande, som I låner, at det er ejerens egen forsikring, der skal dække, hvis uheldet sker. I kan eventuelt benytte en standard aftale, som I finder ved at klikke her.
Hvis ejeren har en selvrisiko, kan denne dog dækkes af korpset, hvis I indgår en skriftlig aftale herom. Undersøg altid dette inden I låner udstyr i forbindelse med afholdelse af kurser.
Korpsets ansvarsforsikring dækker både teammedlemmer og kursister under hele kurset, men deri indgår princippet "ting før personer". Det vil sige, at hvis et teammedlem forvolder skade på en lånt genstand, så er det ejerens forsikring, som skal dække skaden, også selvom den er forvoldt af et teammedlem eller en kursist.
Når man lejer udstyr af et firma fx en toiletvogn, vil forsikringsvilkår og erstatningskrav mv. typisk fremgå af lejekontrakten, og ellers bør man få det afklaret med udlejeren inden aftalen indgås.
Du kan læse mere om de forskellige forsikringsvilkår og dækninger her.