Frugt og grønt i børnenes maver

“Vi er sultne! Jeg glæder mig, til vi skal spise om lidt,” siger Anna på 12 år, mens hun hjælper med at dække bordet op. Den lille gruppe på fem elever fra 6. klasse på Nivå Skole har sammen lavet majspandekager, rødbedefrikadeller og kålsalat. Udendørs. Over bål.

Ved de andre borde er de andre grupper også ved at anrette de færdige retter. Skoleklassen har været i gang i næsten tre timer i det lille udekøkken på Avlsgaarden Krogerup. Her holder non-profit-organisationen Haver til Maver til.

“Det er spændende at prøve noget andet mad,” fortæller 12-årige Nynne, mens hun fisker en majspandekage frem fra bunken.
“Ja,” supplerer Anna, “vi får ikke den slags mad derhjemme, så det er sjovt, at det er anderledes.”

Rammer de børn, der har det svært

“Det handler om ejerskab og stolthed. Sociale kompetencer. Og så naturen, krop og bevægelse,” fortæller Camilla Roed Otte, der underviser børnene i dag. Hun er uddannet lærer, har en kandidat i pædagogik og er leder af projektet. Som specialestuderende var hun med til at starte forskning i skolehaver.

“Folkeskolen har jo nogle udfordringer med de elever, der ikke falder til. Vores projekt rammer særligt de børn, som kan have det svært i et klasselokale. De kan brillere herude, og kammeraterne kan se, at de kan finde ud af noget,” siger hun.Haver til Maver er stiftet af Søren Ejlersen, der også står bag Aarstiderne.

Han har revolutioneret det traditionelle skolehavekoncept for at tilpasse det det moderne samfund. Forskellen fra tidligere tiders skolehaver er, at Haver til Maver er indlagt i skoletiden som en integreret del af undervisningen. Ved at deltage i projektet, opfylder eleverne nogle delmål inden for forskellige fag som matematik, hjemkundskab, naturvidenskab og dansk. Haver til Maver startede på Aarstidernes gård Krogerup med et samarbejde med Fredensborg kommune, og konceptet er nu på vej i andre kommuner landet over.

“I stedet for at føle sig tvunget til at hyppe kartofler, ser børnene det som en leg, og de er vilde med det,” fortæller Søren Ejlersen. En del af konceptet er, at børnene i en klasse sammen skal passe en have i sæsonen fra april til oktober. De grøntsager, der dyrkes, er tænkt ind i specifikke måltider, så børnene kan følge grøntsagerne helt til dørs. Eller rettere: helt ned i maven.

“Køkkenoplevelsen er stor for dem, og vi sørger for, at de får de samme grøntsager med hjem, så de kan lave opskrifterne igen sammen med deres forældre. Alt for få børn har i dag køkkenansvar i hjemmet, men her får de lov,” siger han.

Majspandekagerne vinder i dag

Ved køkkenbordet har de fem 6. klasses elever travlt med at fortære dagens resultat. Der er enighed om, at majspandekagerne er det bedste. Rødbedefrikadellerne får en blandet modtagelse, men alle smager på dem, selvom de ikke ligner almindelige frikadeller.

“Jeg hjælper nogle gange med salat derhjemme. Men jeg tror ikke, jeg ville få lov til at lave alt selv,” siger Helin på 12 år, der i dag har stået for kålsalaten med æblestykker i. Hun er selv ret godt tilfreds med sin salat.

“Vi lærer jo, hvor lang tid det tager at lave noget. Her er ret meget kaos, men vi har det hyggeligt,” siger Nynne.

Klassen havde i 3. klasse deres egen have. I år er de tilmeldt Kokkeskolen, hvor de kommer fire gange før sommerferien og fire gange efter for at lave mad af sæsonens grøntsager.

“Vi har en meget anerkendende tilgang til det, børnene laver,” fortæller Camilla Roed Otte, “og vi kan se, at de tager det til sig. Det er givende for mig som fagperson at se.”

I udekøkkenet lægges der vægt på hygiejne, og børnene tildeles ligesom restauranter smileys, når deres arbejdsbord skal bedømmes efter endt madlavning. Det går de højt op i.

Alle kan være med

En del af konceptet bag Haver til Maver er, at det er open-source-baseret. Alle kan hente projektbeskrivelserne og starte deres egen skolehave. Eller børnehavehave. Eller spejdergruppehave.

“Det er et vildt innovationsprojekt, men vi har systematiseret det så grundigt, at hvem som helst kan bruge det. Vi har lavet en manual, som indeholder alle elementer af projektet, men det er op til stifteren af den nye have at udvælge de elementer, som giver mening. Det er ikke one size fits all. Vi giver råd og vejledning til alle interesserede, fra borgmestre over lærere til landmænd,” fortæller Søren Ejlersen. Skolehaverne modtager fondsmidler fra Tryg Fonden og Nordea Fonden, og det giver muligheden for at hjælpe nye lokale initiativer på vej.

Han mener, at hans skolehaveprojekt er helt i tråd med det moderne samfund: “Ved at komme i kontakt med naturen og planterne, skaber vi en social sammenhængskraft og forandringsparathed i de unge mennesker. Når min datter selv får lov at så, høste og tilberede grøntsager, får hun et andet forhold til dem. Pludselig kan vi få hende til at spise hvidkål, fordi hun selv har dyrket det. Når børnene bliver en del af den proces, oplever de verden på en anden måde,” fortæller han.

Haver til Maver er Søren Ejlersens hjertebarn og et projekt, han har startet udelukkende af lyst og ideologi. Hans vision er, at så mange danske børn som muligt skal have deres egen skolehave.
“Og jeg tror, vi når målet med at sikre en bevægelse. En bevægelse mod mulden og gryderne for børnene,” siger han. Haver til Maver har netop søgt og fået tildelt 10 millioner kroner i støtte til projektet. En vanvittig sum penge, som kan hjælpe ham til at nå sit mål.

I udekøkkenet er børnene fra 6. klasse nået til opvasken. Det går for sig under livlige hyl og vandsprøjt. Men rent, det bliver det.