Giv dine minispejdere omsorg

Når man leder minier, er den store forskel fra mikroerne, at lederen står udenfor patruljen. Spejderne er mere selvstændige, og lederen skal blot støtte fra sidelinjen. Det fortæller Louise Lennon, gruppeleder i 1. Glostrup Gruppe.

”Som leder får man en ny rolle, og den vigtigste er, at man skal støtte spejderne i deres udvikling ved at lade dem prøve selv,” siger hun, ”en minispejder kan selv bære sin rygsæk og selv hugge brænde, men voksenstyring er stadig vigtig.”

Kasper Hertz Jansen, der er uddannet pædagog og læser pædagogisk filosofi på DPU, er enig:

”Minispejdere befinder sig generelt godt under forudsigelige rammer,” siger han. Han opfordrer til at fortælle kort om, hvad en aktivitet går ud på, og hvorfor den laves, før man går i gang med den. Hvis det er en del af et forløb, er det også en ide at huske spejderne på de andre aktiviteter, de har lavet tidligere i forløbet.

Minier planlægger for hinanden

Kasper Hertz Jansen er selv minileder i Birkegruppen, hvor han har erfaring med, at de aktiviteter, der foregår i patruljer uden al for meget indblanding fra de voksne, fungerer bedst.

”Man skal være opmærksom på, at aktiviteten tager væsentligt længere tid på denne måde. Minispejdere kan gøre de fleste ting selv med en smule vejledning. Det kræver bare, at man giver sig tid til at forklare aktiviteten flere gange, og at der er tid nok til, at de ikke skal skynde sig,” siger han.

Han kører ofte et forløb i sin miniflok, hvor første møde er et baseløb, hvor patruljerne på en række poster lærer forskellige færdigheder som signaturer, kompas og at finde nord. Næste møde planlægger patruljerne løb for hinanden og prøver hinandens løb, og på det tredje møde sendes de alle af sted på et orienteringsløb i skoven.
”På den måde er der en naturlig progression, hvor det starter med at være meget voksenstyret, derefter meget børnestyret, og til sidst kommer de ud i en helt ny kontekst og skal bruge deres nye færdigheder,” fortæller Kasper Hertz Jansen.

Børn leder børn

I en miniflok er patruljearbejdet i fokus, fordi spejderne har det bedst i små faste grupper. Ved at løse mindre overskuelige opgaver sammen i patruljen lærer minispejderne at samarbejde og lytte til hinanden.
”Minispejderne er klar til at eksperimentere med patruljelederrollen, og det er vigtigt for det senere tropsarbejde,” fortæller Louise Lennon.
Hun foreslår, at man lader de ældste spejdere være patruljeledere i for eksempel seks måneder ad gangen. På den måde lærer de ældste spejdere fra sig til de yngste, hvilket styrker deres udvikling. Spejderne kan nemlig godt lide at lære fra sig.
”Når man arbejder i patruljer, lærer man om det forpligtende selskab i patruljen. Man er tvunget sammen, og man kan ikke altid få sin vilje. Det er her, man ser den store forskel på at være 8 og 10 år,” siger Louise Lennon.

De diskussionslystne minier

Netop forskellen i alder ses tydeligt på drenge og piger. Hvor pigerne allerede nu kan være præpubertære, er drengene stadig mest til tumlelege og tæveøvelser. Pigerne vil ofte synes, at drengene er åndssvage.
”Du skal kunne håndtere de modsætninger, en miniflok rummer. Det er en meget forskelligartet målgruppe, og der er rigtig mange følelser i spil,” siger Louise Lennon. Både Louise Lennon og Kasper Hertz Jansen mener, at minier kræver mere omsorg end de ældre spejdere.

”Hvis man husker dem på at holde sig tørre, mætte og varme får man generelt glade spejdere,” siger Kasper Hertz Jansen.
Minispejdere har holdninger til verden omkring sig og kan være meget diskussionslystne.
”De vil vide alt, argumentere for alt og diskutere alt,” fortæller Louise Lennon, ”tag dem med på råd engang imellem, men sæt også grænser og giv dem lukkede valg. Ellers tager de al din opmærksomhed med diskussioner.” Hun foreslår, at man i stedet sætter tid af til at snakke om verden og for eksempel diskuterer Spejderhjælpen, krig og fred, kærlighed eller klima med børnene.
”Minispejdere elsker følelsen af at kunne bruges og kunne gøre en forskel,” siger Louise Lennon.

Tips til planlægningen

Når du planlægger et møde for de 8-10 årige, er det en god ide at overveje følgende:

•  Hav det enkelte barn i fokus.
•  Aktiviteterne skal være simple, men udfordrende.
•  Lær børnene at sætte personlige grænser gennem leg og aktivitet.
•  Minier elsker at argumentere for deres holdninger.
•  Brug fantasirammer, der svarer til alderstrinnet.
•  Sørg for at udfordre grovmotorikken, fx højere, længere, hurtigere m.m.
•  Hav korte perioder med aktiviteter, der udvikler finmotorikken.
•  Sæt børnene til at lede hinanden under konkrete aktiviteter.
•  Tag ofte spejderne med på hejk og weekendture.
•  Tag hensyn til forskellen mellem piger og drenge.
•  Giv spejderne ansvar for næste uges sang, leg el.lign.
•  Træn spejdernes selvstændighed.
•  Sæt fokus på patruljearbejde.

Minispejdere må gerne svine

•  Hav en legende tilgang til aktiviteterne, når du planlægger et minimøde. Fantasirammer er i allerhøjeste grad aktuelle.
•  Lav et tema om motion og sundhed ved at indarbejde fysiske aktiviteter i vores traditionelle spejdersport.
•  Lad spejderne bruge hjernen. Giv dem intellektuelle udfordringer på detektivløb, gådeløsning eller smuglerøvelser.
•  Lad dem være kreative med Lille Nørd-projekter og opfindertema.
•  Vis dem, hvad de ældre grene laver af spejderarbejde, og giv dem lignende udfordringer, men på deres eget niveau.  Få evt. en junior- eller tropspatrulje til at lave et møde for dem.
•  Lad dem svine og være beskidte, når de vil. Leg med dem og lad dem jagte lederne engang imellem.