God forberedelse til adventurespejd
Det første spejderløb
De enkelte adventurespejdløb er meget afklarede omkring, hvilken type løb det er, de laver, og hvad de forskellige arrangører bag løbene vil og ikke vil. Som deltager kan man derfor tydeligt mærke forskel på de enkelte løb. Det betyder også, at man ikke skal kunne alt til alle løb.
Guide til adventurespejd
Denne artikel er fra hæftet 'Guide til adventurespejd', som samler tips til spejderpatruljen, der vil give sig i kast med adventurespejd.
Helt konkret er der altså nogle løb, der fokuserer mere på f.eks. at gå langt, imens andre fokuserer mere på håndværk eller tænkearbejde.
Omvendt er det værd at huske på, hvordan alle spejderløb er en blanding af discipliner, og at I - heldigvis - aldrig kan vide jer helt sikre på, hvad det er, der kommer til at ske på et spejderløb.
Hvordan finder man så ud af, hvad man skal kunne på et bestemt løb?
Find ud af, hvilke krav der stilles til deltagerne. Det kan både være krav til alder, patruljens størrelse og til jeres fysiske kunnen.
Det kan være en god idé at invitere en erfaren adventurespejder til at hjælpe, fortælle og inspirere. Det kan være en seniorspejder fra gruppen eller nabogruppen.
Hvis I kender nogle ældre spejdere, der har været af sted på løbet, kan I spørge ind til deres oplevelser. Hvordan har de klaret sig igennem? Har de tips til, hvad I kan øve jer på? Sørg også for at læse løbsindbydelsen grundigt, og gør brug af den info, I kan finde på fx løbets hjemmeside, Facebookside eller facebook.com/adventurespejd.
Man vælger derfor et spejderløb ud fra, hvilke kompetencer man har som patrulje og som enkelt spejder lige nu, men også hvilke kompetencer, det er realistisk at tilegne sig i fremtiden.
Selvom man altså skal være realistisk i forhold til, hvad man kan og ikke kan, er man ikke fastlåst. Man kan træne de ting, man ikke er så god til, og man kan godt deltage på løb, hvor nogle ting er nye. Det vigtigste er blot at være realistisk og begynde planlægningsprocessen i rigtig god tid. Det er også værd at bemærke, at nogle løb helt klart er mere velegnede at deltage på som første adventurespejdløb end andre.
Forventninger til løbet
Inden I tager afsted på adventurespejdløb, er det vigtigt at snakke om, hvad I hver især har af forventninger. Det kan både være forventninger til placeringen, men også forventninger til hinanden under løbet.
Overvejelser til tropslederen: Patruljesammensætning
Skal spejderne deltage i deres almindelige patruljer, eller skal der laves nye patruljer til løbet?
Hvilke fordele og ulemper er der ved hver løsning?
Hvad gør det for gruppelivet, at I deltager på adventurespejdløb med PLan- eller efterskolepatruljer?
Hvis I på forhånd har haft en god forventningsafstemning, er det et rigtigt godt grundlag for, at jeres samarbejde kommer til at fungere, og at alle får en god oplevelse. Det betyder også ofte, at I kan undgå ærgerlige diskussioner og konflikter undervejs.
Det kan også være en god ide at få talt om, hvad I skal gøre i forskellige uventede situationer, uanset om det handler om en slem omgang hjemve eller en forstuvet ankel.
I kan eksempelvis stille hinanden spørgsmål som:
- Hvorfor deltager vi på løbet?
- Hvad vil vi gerne opnå?
- Hvor mange kræfter vil vi lægge i det?
Praktik før løbet
I dagene op til løbet – selv uger før – er der en række praktiske forberedelser og fælles overvejelser, I som patrulje skal igennem.
Deltagerbrev
Et par uger inden løbet vil I typisk modtage et deltagerbrev, som indeholder alle de vigtige oplysninger om netop dét løb, I skal afsted på. Det er meget vigtigt, at alle i patruljen har sat sig godt ind i deltagerbrevet, og at I sammen forholder jer til indholdet.
I brevet finder I typisk løbets regler, en liste over ting, patruljen skal medbringe, en intro til løbets historieramme, og alle praktiske informationer i forbindelse med løbet; mødested, løbsstart etc. Hvis I er i tvivl om det, der står i deltagerbrevet, så tøv ikke med at skrive en mail til løbsledelsen. Vær også opmærksom på, at deltagerbrevet kan ændre sig op mod løbet – hold jer derfor altid opdateret, fx igennem løbets Facebookside.
Er I forsikret?
Før I tager afsted på løb, bør hver deltager tjekke sin personlige forsikring. Spørg dine forældre, hvordan du er dækket, og om din forsikring dækker farlig sport - herunder adventurespejd.]
Det er vigtigt, I har styr på, hvordan I ankommer til løbsstart. Skal I med tog eller bus? Kan I få en af jeres forældre til at køre jer? Transporten skal være på plads i god tid inden løbet, så I undgår endnu en stressfaktor lige op til løbet. Husk derfor at købe billetter i god tid eller at få koordineret transporten med jeres forældre. Generelt er det en god idé at ankomme til løbet i god tid, så der er tid og plads til at få styr på de allersidste ting.
Kom så afsted!
Det kan måske synes som en stor mundfuld at tage afsted på sit første adventurespejdløb, men når løbets start er gået, og de første kilometer er lagt bag sig, så er det bare at give den gas og gøre sit bedste! Foran ligger mange nye oplevelser og udfordringer for dig og din patrulje.