Gode råd til fundraising

1. Hav et stærkt budskab!

Fundraising handler om kommunikation af jeres idé, projekt og ønsker. Målet er ikke pengene – de er blot midlet. Målet er at gøre en forskel for nogen. Og igennem jeres budskab skal I vise, hvilken forskel jeres projekt til gøre.

Derfor skal I starte med at beskrive den drøm, I søger penge til. Det kan fx være, hvis I ønsker jer en bålhytte, at drømmen hvad bålhytten betyder for dem, som benytter den. Det kan fx være at gøre en forskel for børn og unge og vise dem aktiviteter, der udvikler deres selvværd, selvtillid og samarbejde med andre gennem udendørsaktiviteter.

• Hvad er jeres drøm?
• Hvem gør projektet en forskel for?
• Hvilke eksisterende og nye målgrupper er relevante at skabe aktiviteter og arrangementer for?

2. Få nogle stærke samarbejdspartnere

Det er altid lettere at få midler, hvis flere får glæde af pengene, så overvej hvordan I kan skabe åbne arrangementer eller aktiviteter, hvor flere får glæde af det, I søger til. Derfor er det en god ide at jeres beskrivelse af drømmen inviterer andre med i fællesskabet. Det kan fx være en lokal forening eller børnene fra den lokale SFO. Søger I midler til grej og aktivitetsmateriale, er det en god ide at gøre det tilgængeligt for andre. 

Det virker altid positivt, hvis du har tænkt lokale interesser ind i dit projekt. Det kan fx være tilsagn om lokal medfinansiering fra byrådet eller et samarbejde med foreninger.

• Hvilke samarbejdspartnere har I?
• Hvem kunne I ønske jer at samarbejde med i fremtiden?
• Hvordan åbner I jeres fællesskab for flere?

3. Vis, at I kan tage ansvar for økonomien

Fonden og dem, der støtter jer, vil søge en form for sikkerhed i, at netop I kan veksle deres støtte til et succesfuldt projekt. Når I fremsender en ansøgning til en fond, er det vigtigt at medsende et gennemarbejdet og realistisk budget. Budgettet skal vise hvilke indtægter og udgifter I har, og det kan være en god ide at tænke i hvilke aktiviteter, der skal gennemføres.

Det kan være en god ide at søge flere midler end det helt basale. Og skriv gerne til en fond, at I også søger andre steder. Det er de færreste fonde, der foretrækker at være alene om et projekt. Derfor kan det være en fordel, hvis en anden fond allerede har givet positivt tilsagn om støtte. Det bevirker, at projektet har fået en form for blåstempling. Egenfinansiering er også med til at synliggøre, at I vil arbejde hårdt for at gennemføre projektet.

• Hvilke aktiviteter er der i projektet og hvad koster de?
• Hvilke fonde søger I om hvor meget?
• Hvor meget udgør jeres egenfinansiering?
• Hvor mange frivillige timer er der involveret i projektet?
   

4. Gør brug af trends og tendenser 

Det er væsentligt at se på, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Der kan fx være et fokus på udviklingstendenser inden for friluftsliv og ophold i naturen, som er godt for sundheden, styrker læring og trivsel samt reducerer stress, hvilket I kan skrive med ind i jeres projekt. Flere fonde har fx fokus på at få flere målgrupper med ud i naturen eller med i fællesskaber.

Generelt er det en god ide at holde sig orienteret om, hvilke tendenser der rører sig. Det kan bl.a. ske ved at følge de forskellige fonde og holde øje med deres strategier. Derudover kan det være en ide at holde øje med instanser som fx Idrættens Analyseinstitut,Videncenter for Folkeoplysning og Center for Børn og Natur, der producerer og formidler videnskabelige artikler om bl.a. frivillighed, folkeoplysning og friluftsliv.

Foreningslivet løser en masse samfundsopgaver, uden at de måske tænker nærmere over det. Få det synliggjort og beskrevet klart i projektet. Er der undersøgelser, der kan hjælpe jer med at understrege dette, så tag det med.

• Hvilke tendenser passer jeres drømme ind i?
• Hvilken viden kan I referere til i jeres ansøgning?
• Hvordan hænger det sammen med jeres drøm?

5. Brug jeres netværk og kortlæg det 

Det er en god ide at kortlægge dit og gruppens netværk for at skabe overblik over, hvem kender nogle i kommunen, hos en potentiel samarbejdspartner, en lokal fond eller en som kan skrive en målrettet ansøgning eller håndtere en finansieringsplan. 

Kender I til nogle i fondens bestyrelseslokale, kan det være med til at afklare aktuelle prioriteringer.

Sæt dig ned og lav et mindmap, med dem du kender, der kan hjælpe dig i forbindelse med projektet. Kender du personer, som sidder i relevante fondsbestyrelser, og som vil hjælpe? Måske er der folk i dit netværk, der vil være med i en fundraising gruppe, som du kan sparre og udvikle med. Tænk også over, hvem du kender indirekte. Dit barns legekammerats far eller mor, gamle skolekammerater eller veninder på Facebook osv.

• Hvem kender du direkte med relevans for projektet?
• Hvem kan bidrage med faglige kompetencer?

6. Gå i dialog med fonden 

Fonde ønsker at gøre en forskel i samfundet, og derfor kan I tænke på fonden som en mulig samarbejdspartner, hvor I sammen kan gøre netop den forskel. Sæt dig ind i fondens formål og vedtægter og koncentrer dig om de fonde, der passer til dit projekt i stedet for at skyde med spredehagl efter mange fonde. Brug kræfterne på at målrette din ansøgning til den enkelte fond.

De bedste til at bedømme jeres idé og projekt er ofte fonden selv. Vend jeres projekt med dem – de lever af at vurdere projekter. Tag gerne en dialog med fondene i god tid og vær ikke nervøs for at tale med dem. Der sidder nogle mennesker, som gerne vil hjælpe foreninger til at skabe aktiviteter, så pengene kommer ud og lever.

Det er en god ting at være i god tid med din ansøgning, men du må heller ikke være så tidligt ude, at du kun har en idé og ikke har været ude at undersøge mulighederne for implementering endnu. Det er vigtigt, at du har en afklaring ift. egenfinansiering og evt. tilladelser. Det er godt at få en kontaktperson i fonden eller puljen. På den måde får du kvalificeret rådgivning til at færdiggøre din projektbeskrivelse og udforme en ansøgning, der lever op til fondens krav og betingelser.

Vær opmærksom på, at der vil være ting, som den specifikke fond ikke ønsker at støtte. Det kan f.eks. være udgifter til administration, drift, studierejser, faciliteter, osv. Dette vil fremgå af fondens hjemmeside, og er du i tvivl, så ring til fonden og spørg dem.

• Hvilke fonde er relevante for jeres projekt?
• Hvad lægger de vægt på i deres fundats?
• Hvad støtter de og hvad støtter de ikke?
   

Brug for sparring?

I Det Danske Spejderkorps har korpsets konsulenter erfaring med sparring på processer og projektudvikling. Find de relevante personer på dds.dk.