Gruppe: Sådan lavede vi en madklub

Lumby-Stige gruppe i Odense Nord var en blandt 16 grupper i Det Danske Spejderkorps, som tog imod tilbuddet om støtte til opstart af en madklub i foråret 2018. Madklubberne er støttet af ABC for mental sundhed. 

Vores mål med madklubben var at skabe større kendskab og fællesskab mellem grenene og mellem gruppens ledere og forældre – og måske ovenikøbet udfordre spejdernes (og forældrenes) smagsløg en smule.

Madklubben blev afholdt over tre arrangementer i maj og juni 2018. De spejdere, der deltog alle tre gange fik udleveret et forklæde og en kogebog fra Mit Kokkeri, hvor de fleste opskrifter fra madklubben kunne findes.

Derfor lavede vi en madklub

Madklubben havde rødder i et initiativ fra Det Danske Spejderkorps, som i samarbejde med Mit Kokkeri og ABC for mental sundhed, satte fokus på madens evne til at samle og skabe fællesskab. ABC for mentalt sundhed har til formål at øge den mentale sundhed ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt. At lave mad og spise sammen understøtter helt naturligt alle tre og der er ingen tvivl om, at både spejdere, ledere og forældre fik nye bekendtskaber.

Sådan gjorde vi

Spejderne ankom sidst på eftermiddagen og blev her introduceret til dagens menu og til de opgaver der skulle løses. De fik derefter selv lov til at vælge sig på en opgave. Med tilmeldingen var også en opfordring til, at de forældre, der havde tid og lyst, kom og hjalp til. Det betød både flere hænder til at løse de mere tidskrævende opgaver, men først og fremmest oplevede vi at kartoffelskrælning og salatsnitning gav anledning til mange gode snakke og dermed også nye relationer mellem de voksne – både forældre og ledere.

Om aftenen kom resten af spejdernes familier og deltog i spisningen. Vi arbejder i gruppen med at involvere forældrene mere i børnenes spejderliv og madklubben var en god anledning hertil. Forældrene fik således en anledning til at lære hytten og spejdergrunden at kende, møde lederne til en uformel snak, og lugte – og smage - røgen. Vi oplevede god opbakning fra forældrene og flere gav udtryk for, at det var en god måde at være med på, da hele familien kunne deltage og da de ikke samtidig skulle nå at stå med mad hjemme. Den største succes ved forældredeltagelsen var dog, at opleve spejdernes stolthed, når de præsenterede dagens menu og i samlet kor råbte værsgo’.

Da vi gerne ville udfordre spejderne havde vi besluttet at al mad skulle laves ude, enten over bål eller trangia, og at der hver gang skulle bruges mindst en ingrediens fra ’naturens spisekammer’ – altså noget der voksede vildt ved spejderhytten. Da vejret var med os kunne vi også spise ude alle tre aftener. Det satte prikken over i’et at sidde tæt på bålet, hvor børnene kunne pege og fortælle om deres bedrifter under madlavningen.

Alle var aktiveret

I menuplanlægningen lagde vi først og fremmest vægt på at der skulle være opgaver nok til alle hænder. Vi ville gerne undgå at spejderne blev arbejdsløse, når først ingredienserne var ’sat på bålet’. Derfor valgte vi menuer, som bestod af mange delelementer, hvoraf nogle krævede varme og andre ikke, så alle kunne deltage aktivt hele vejen gennem forløbet.

Derudover var borddækning en opgave, som blev startet op når der var tilstrækkeligt med spejdere, som enten var færdige eller som ikke kunne fastholdes i madlavningen. Disse fik til opgave at samle blomster og andet pynt til bordene, hente vand og i det hele taget gøre bordene indbydende. Et andet væsentligt mål var, at både små og store følte sig tilpas udfordret. Vi havde derfor planlagt særlige opgaver til troppen, eksempelvis at lave urtepesto af vildtvoksende urter ved spejderhytten eller at lave forskellige typer salattopping på trangia, såsom soyamarinerede mandler.

En uforudset gevinst

I forhold til den praktiske organisering havde vi indrettet en ’base’ til hver delopgave, i praksis var dette et bord, hvor alle materialer, ingredienser og en opskrift var lagt frem på forhånd. Derudover sikrede vi, at der var tilknyttet en voksen (leder eller forældre) til hver base, samt at der på forhånd var udpeget en voksen til at gå i spidsen for borddækningen. Sidstnævnte viste sig at fungere rigtig godt, da det modvirkede at de spejdere, der havde svært ved at holde interessen i madlavningen, blev rastløse eller forstyrrede de andre. Samtidig var det guld værd for de ansvarlige voksne ved madlavningsbaserne, at de ikke også skulle organisere borddækningen.

En uforudset gevinst ved madklubben var også, at de deltagende ledere lærte hinanden bedre at kende. Gruppen har gennem de senere år haft lidt udskiftning i ledergruppen og madklubben var en god anledning til både at lave noget aktivt sammen og også få tid til hyggesnak.

Madklubben var således en rigtig god oplevelse for både spejdere, ledere og forældre, der skabte en ny og anderledes anledning til at være sammen.