Gruppens udviklingsplan
Spørgsmål?
Kontakt Samvær- og udviklingskonsulent Morten Blok Hellesøe:
Telefon: 22 57 60 03
Mail: mbh@dds.dk
Kontakt Udviklingskonsulent Pernille Fjerritslev
Telefon: 81 88 68 85
Mail: pfm@dds.dk
Start med at læse udviklingsplanen for Det Danske Spejderkorps igennem – det kan I med fordel have gjort hver især hjemmefra. Bed alle deltagere i forbindelse med læsningen om at overveje, hvordan jeres gruppe kunne leve op til ambitionerne i praksis.
Tag en snak om de tre fokusområder et ad gangen:
Ledelsesudvikling: At lede i Det Danske Spejderkorps handler i høj grad om at skabe rammer for projekter og oplevelser, børn og unge kan være medskabere af, og samtidig bruge en form for situationsbestemt kaosledelse.
- Hvordan kan jeres gruppe understøtte og skabe de rigtige rammer for udvikling af ledelsen i jeres gruppe?
- Hvordan sikrer I, at jeres gode ideer og erfaringer kan blive delt med andre grupper i Det Danske Spejderkorps?
- Stil gerne flere spørgsmål som kan hjælpe med gode konkrete ideer til nye initiativer i gruppen.
Børn leder børn – unge leder unge: Børn leder børn er et princip, der sætter aftryk. Først på spejderne selv og dernæst på deres omgivelser i form af børn og unge, der er vokset, fordi de er blevet udfordret, bevæget og udviklet.
- Hvordan kan jeres gruppe i endnu højere grad leve op til børn leder børn – unge leder unge?
- Hvad skal der til, for at jeres spejdere vokser?
- Hvad kan spejderne lide, og hvordan kan I gøre indtryk på dem?
- Stil gerne flere spørgsmål, som kan hjælpe med gode konkrete ideer til nye initiativer i gruppen.
Friluftsliv: Naturen står klar med masse udfordringer året rundt.
- Hvordan kan I sætte friluftsliv endnu mere på dagsordenen i jeres gruppe?
- Stil gerne flere spørgsmål som kan hjælpe med gode konkrete ideer til nye initiativer i gruppen.
Skriv alle jeres tanker og ideer ned på post-its og kategoriser dem i emner. I kan med fordel tegne et diagram, hvor I beskriver, om initiativet kræver få eller mange ressourcer, og om det har stor eller lille effekt. Effekten er, i hvor høj grad det lykkes at gøre indtryk på spejderne.
- Hvad er det, man som spejder skal huske tilbage på, når man har været i jeres spejdergruppe? Hvad end det er tre uger, tre måneder eller tre år?
- Hvilket indtryk har I sat på jeres spejdere, når I tager afsked med dem?
Når I har indsat alle initiativer og prioriteret dem i diagrammet, kan I beslutte, hvilke I kan arbejde videre med lige nu, og hvilke der kræver flere ressourcer, samarbejde med andre eller blot skal fintænkes lidt. Tal om, hvem der kan løfte hvilke initiativer, og hvornår I skal holde status og evaluere på de enkelte initiativer, så I sikrer, at alle hjælper med at udføre.
Hent et skema til handlingsplan.