"Spejder skal gøre indtryk". Sådan lyder titlen på Det Danske Spejderkorps’ udviklingsplan fra 2014. Men hvordan gør man indtryk på skrift? Denne artikel kan ses som en forstørret post-it, der skal minde om at få fortalt alle de gode historier. Og så er der også små fifs, der er gode at huske, når de store spejderoplevelser skal lagres og blive liggende på din egen og andres indre harddisk.
Kommunikation
Guide: Få skrevet de gode historier
”William ligger i sin sovepose. Månen er hans natlampe. Han samler dagens oplevelser og indtryk sammen. Suset i maven på svævebanen, syren i benene på den våde vandretur, den fede følelse, da bukserne var tørre, roen og pladsen til refleksion ved lejrbålet og så hende den søde.
Han putter dem alle sammen i mappen ”Svært at glemme”, sætter den op på den indre harddisk og tjekker ind i drømmeland.”
Huskeseddel
De store oplevelser står i kø for at blive foreviget som bogstaver. Men hvordan udtrykker man sig, så det gør indtryk?
Det korte svar er, at der ikke er ét svar. Alfabetet er langt, og der er mange måder at skrive en god historie og en god tekst på.
Derfor er det her heller ikke en opskrift, som man bare kan følge punkt for punkt – røre søde spejdere, flydende sprog og saftige detaljer sammen, og så vupti har man en fængende fortælling.
Det er snarere en huskeseddel. En huskeseddel, der minder dig og jer – spejderen, lederen gruppen, divisionen, kursusteamet osv. – om, hvor vigtigt det er at blive ved med at fortælle de gode spejderhistorier – skrive dem højt til andre spejdere, forældre, vennerne i skolen, lokalsamfundet osv.
Og så er det også en seddel med ting, der er vigtige at have med i baghovedet, når de stærke spejderaktiviteter skal blive til stærke fortællinger.
Indtryk kan mærkes
De stærke aktiviteter, dem der for alvor gør indtryk, har det med at sætte sig i kroppen som sus i maven, syre i benene eller reflekterende ro i hovedet.
Og når noget gør et stort indtryk, så må man bare sætte ord på og fortælle det videre. Det er næsten umuligt at lade være – og desuden er det vigtigt, at indtrykkene bliver til historier, der kan sætte sig fast i erindringen. Det gør det også enklere at lade suset, syren og roen gøre indtryk på andre.
Huskeremse, som man ’må huske ikke at glemme’
Øverst på huskesedlen står en vigtig remse: Hvad? Hvem? Hvordan?
Hvad skal der fortælles? Til hvem skal det fortælles? Og hvordan skal det gøres?
Skal det handle om et spejdermøde? Skal det siges til forældrene? Skal det være sjovt, alvorligt eller skævt i en artikel, i et brev, på Facebook, på en hjemmeside eller noget helt femte?
Det er tre helt afgørende spørgsmål at svare på. Og hvad der er ligeså afgørende: Svar på dem samtidigt!
Svarene på de tre spørgsmål – hvad, hvem, hvordan – afhænger nemlig af hinanden. F.eks. vil en fortælling om ungdomskurserne PLan således tage sig vidt forskelligt ud alt efter, om det er forældre eller mulige nye kursister, der skal læse den, og om det skal være som et længere brev eller en kort opdatering på Facebook.
Den gode tekst har et klart fokus (hvad). Og så er den målrettet og tilpasset, både tekstens modtager (hvem) og medie (hvordan).
Så derfor: Hvad-hvem-hvordan? Husk det nu: Hvad-hvem-hvordan?
Hvor er fortællingerne?
De gode historier findes alle steder. De findes i det store: medlemsfremgang i gruppen, nye vilde projekter eller grineren gruppeture.
De findes i det små: Mudderslåskampen på PLan, vandreturen på fjeldet eller bålet, der blev tændt, da alt var vådt.
Et meget konkret sted, man kan lade sig inspirere (og som man måske ikke lige tænker på), er i udviklingsplanen.
Der er tre fokusområder: Ledelsesudvikling, Børn leder børn – unge leder unge og Friluftsliv. Det er tre områder, der selvfølgelig skal have opmærksomhed i forhold til udvikling af gode spejderaktiviteter, men de kan også ses som tre kasser fyldt med ting, der hurtigt kan blive til gode historier.
De er med andre ord tre grundlæggende byggeklodser i et hvert spejderliv. Ved at tage udgangspunkt i ét af de tre områder, får man meget givet, når de gode historier skal skrives.
Ledelsesudvikling:
Her er historierne om spejderen, der blev vist enorm tillid fra sin leder, og som derfor oplevede, hvordan selvtilliden steg.
Historierne om de mange spejdere, der kommer hjem fra ledelseskurser med nye evner, indsigter og kvalifikationer, findes også her.
Ligesom historierne om grupperne, der vokser pga. stærke ledere med høje ambitioner, ligeledes gemmer sig her.
Og så er der alle dem om Familiespejd, hvor grupper får de mindste og deres forældre med. Det giver masser af ny energi.
Børn leder børn – unge leder unge:
Her gemmer sig alle historierne om udfordringerne, der kræver, at man overvinder sig selv, hvis man vil udvikle sig. De kunne f.eks. handle om ungdomskurserne PUF, PLan og SPARK. Grupperne oplever hvert år masser af unge, der kommer hjem med gnist i øjnene, fordi de har fået nye bedste venner og haft uforglemmelige oplevelser.
Det er også her, man finder fortællingerne om de aktive unge – dem der tager ansvar for sig selv og andre, og som formår at gøre sig gældende i fora, hvor voksne traditionelt set har mest at sige.
Friluftsliv:
Naturen har det hele: Trætoppene, de stjerneklare nætter og det beroligende bål. Og her, lige midt mellem alt det, er historiernes skjulesteder: Den svævende fornemmelse på svævebanen ned fra toppen af træet. Eller teltet der ikke ville stå, men som blev nødt til det, inden natten og stjernehimlen kunne nydes. Eller bålet der skulle tændes midt i regn og rusk, hvis roen for alvor skulle indfinde sig.
Fortællingerne er der. De skal bare finde vej til fingerspidserne og tasteturet, så andre kan få glæde af dem.
Men historierne skal jo også skrives ned?
Ja, og historiernes vej til papiret kan være fyldt med forhindringer.
Papiret – eller det tomme word-dokument på computerskærmen – kan indimellem virke som en uoverstigelig mur. Hvor skal man begynde, hvor skal man hen undervejs, og hvordan skal det hele ikke ende?
Luften kan hurtigt blive tæt af frustrationer i en skribents værksted. Men skrivning er ligesom så meget andet: man bliver hurtigt bedre til det, hvis bare man tør kaste sig ud i det og gøre det.
Betragt det hvide papir som mulighedernes marked, hvor alt kan ske. Det er ikke et sort hul, der suger al kraft ud af dig gennem dine fingre.
Tænk også på, at ingen tekst er perfekt. Og at mindre også kan gøre det. Man kommer langt med den gode tekst. Man kan sagtens få læseren til at mærke suset, syren og roen og huske det – også selvom der er ting i teksten, der kunne have været anderledes. Den gode tekst er, som bekendt, mange ting.
Ti tommelfingerregler
Her er ti gode råd – ti tommelfingerregler om du vil (selvom ti tommelfingre ikke altid er det bedste at have). Der er lidt om, hvordan man kommer i gang og holder sig på sporet. Og så er der lidt ideer til, hvordan man får tekstens udtryk til at gøre indtryk.
- Svar på hvad-hvem-hvordan?-huskeremsen – så er du allerede godt i gang. F.eks.: Jeg vil fortælle om mine eventyr på et adventurspejdløb; jeg vil fortælle til den lokale skoles 7. klasser, som måske kunne få lyst til at blive spejdere, og jeg vil gøre det i deres skoleblad eller på deres intranet
- Interessant indledning – det er godt at begynde med et udtryk, der gør indtryk. Det kan f.eks. være et godt citat eller et spørgsmål eller måske et eksempel; måske lidt a la ’har du nogensinde prøvet at jagte julemanden kl. ét om natten midt i oktober?’
- Brug udsagnsord – de driver teksten fremad. En kedelig tekst kan blive spændende alene ved at ændre udsagnsordene
- Skriv hellere kort end langt – et godt råd er at slette mellem 20 - 30 % af teksten til sidst. Det gør som regel budskabet klarere
- Skriv til sanserne – lad læseren mærke, se, høre, lugte og smage. Men gør det, så det passer. Det er ikke alle steder, hvor en meget sanselig tekst gør sig godt
- Skriv om rigtige mennesker – ikke bare om en dreng men om William på 16 år
- Tænk over distancen – her kan du måske tænke på det som en kameralinse: Man kan lave et close-up og få alle detaljerne med. Man kan lave en total og se sammenhængene, det store billede. Men tænk over, hvordan du zoomer – så det ikke bliver en grim hjemmevideo
- Læs teksten højt undervejs – en god tekst har rytme og et afvekslende tempo, på samme måde som en samtale har det (skriv som du taler)
- Læg teksten væk – prøv at få tid til at lægge teksten væk. Det kan være en stor hjælp at få tingene lidt på afstand ind imellem
- Tænk over hvad-hvem-hvordan?-remsen igen.
EKSTRA:
Her er to tekster, der handler om det samme men har to forskellige udtryk. Forskellen er længden på teksten og brugen af udsagnsord, tillægsord og biord.
1. udgave, den langsomme, der næsten går i stå:
Han gik sin vej. Han pakkede sin sorte taske med det allermest nødvendige og lukkede den brune fordør hårdt, da han forlod det store hus. Han havde ikke lyst mere. Det var nok nu. Nu kunne de gøre lige, hvad de havde lyst til, han ville ikke være med mere. Han var fuldstændigt udmattet, og hans hoved føltes stort, tungt og besværligt.
Han gik hurtigt ud på den brede, trafikerede vej. Han tog en dyb indånding og pustede langsomt ud igen. Men han var stadigvæk ikke helt fri. Tasken på hans skuldre var virkelig tung, og det var som, den trak ham ned. Der lå alt muligt, der i virkeligheden var fuldstændigt ligegyldigt. Han kunne faktisk ligeså godt lade den blive. Men altså, fuck nu det. Nu var han i gang med at gå.
2. udgave, den dynamiske hvor man næsten ikke kan få vejret:
Han skred. Han tog sin taske og smækkede døren efter sig. Han gad ikke mere. Det var nok nu. Nu kunne de gøre, som de ville, det blev uden ham. Han var træt. Tung. Og udmattet.
Han gik ud på vejen. Han trak vejret igen. Men han var ikke fri. Tasken tyngede ham. Den var proppet med ligegyldige ting, han ligeså godt kunne lade blive. Men fuck det. Nu gik han bare.