Guide: Lav din egen spritbrænder
Du skal bruge:
- 2 tomme sodavandsdåser
- Husholdningssprit
- Boremaskine + to bor i forskellig tykkelse
- Tusch
- Metalsaks eller lignende
- 50-øre
- En mellemtyk bog
- En lighter eller tændstikker
Brug siden af din bog som støtte til din tusch og tegn en lige streg hele vejen rundt om begge dåser. Bogens tykkelse bestemmer højden af din spritbrænder. Jo højere spritbrænderen er, jo længere tid går der, før spritten inden i bliver varmet op, når du skal bruge den.
Sæt de to afklippede dåser sammen, så den ene passer ned i den anden. Hvis dåserne ikke passer sammen, kan du klippe 1/3 op langs siden på den ene dåse. Det er vigtigt, at dåserne lukker tæt sammen.
Bor et hul i midten af den ene bund. Bor små, symmetriske huller rundt i kanten. Hæld forsigtigt sprit ned i dåserne gennem det midterste hul lidt ad gangen.
Læg en 50-øre oven på det midterste hul. Hæld sprit i toppen til mønten lige præcis er dækket. Sæt ild til spritten på mønten. Varmen fra mønten varmer spritten nede i dåsen op, så den bliver til damp. Dampen kommer ud af hullerne som små flammer. Du er nu klar til at lave mad på din helt egen hjemmelavede spritbrænder!
Se flere billeder i spejder.dk's guide