Guide: Tænd bål uden tændstikker
Bålet er en af de helt grundlæggende elementer af friluftslivet. Det skaffer os varm mad, tørt tøj og varmen på en kold aften, men fungerer i lige så høj grad som friluftslivets gadekær. Det er er her man samles, snakker, synger og tænker store tanker.
Men der er mange måder at tænde et bål på. Fra at bruge de oplagte redskaber som tændstikker eller lighter, til at improvisere med rå naturmaterialer.
Som i alt godt håndværk ligger succesen i forberedelse og fokus på detaljen. Her vil vi stille skarpt på de forskellige delelementer, et godt bål består af, og hvordan du kan tænde det med primitiv redskaber som flint og stål og ildbor.
Flint og stål
En rigtig fin introduktion til primitiv ildtænding, da det er relativt nemt at skaffe materialer, få teknikken på plads og dermed opnå succes med at få ild. På mange måder er det en primitiv og mere udfordrende udgave af metaltændstikken, som her består af en flintesten og en genstand (fil eller lign.) af hærdet stål, der slås mod hinanden, så der dannes gnister.
Det kræver lidt teknik at få gnisterne til at flyve, men man er langt med at finde en god flintesten med gode skarpe kanter, og en god genstand af hærdet stål. Man kan købe specielle ildstål i forskellige museumsbutikker, men mindre kan også gøre det. En udtjent gammel fil gør det ganske fint.
Metaltændstikker eller 'moderne' ildstål er en tunet udgave af flint og stål, da det er en nem og sikker måde at få gnister på.
Grundlæggende består tændstikken af en magnesiumbelagt stang, der, når man stryger den med hærdet stål, kan frembringe meget varme gnister. Gnister, der relativt nemt får fat i tørt tønder. Det kan være en fin smagsprøve på primitiv ild, men er også lidt som at spille med snydekoder.
Metaltændstikken er dog et rigtigt fint turredskab, hvis sikre gnister tæller mere end stilpoint.
Når du har de to elementer klar, så er det tid til at lave en rede af materiale, der kan fange dine gnister. Her er meget fin ståluld, 000 eller finere, en nem og tilgængelig måde. Finhedsgraden er afgørende for succes.
Hvis du vil udfordres mere, så er fint tønder af naturmateriale også klart en mulighed. Når du skal have fanget gnisterne i din rede, så er det nemmest at holde flintestenen ned i reden og slå med din fil ned på stenen.
Dermed sikrer du, at gnisterne rammer inden for din rede. Når gnisterne har fanget an, så er det vigtigt at have tønder og optændingsbrænde klar til at holde de små flammer i gang.
Ildbor
Det er en teknik, der er omgivet af meget mystik, men er i sin enkelthed ikke så mystisk igen - det kræver blot viden om, hvordan de enkelte elementer spiller sammen. Et ildbor består af fire dele: et bor, en bundplade, en bue og et håndtag.
Boret
Selve boret er stykke tørt rundt træ. En god størrelse er ca. 25 cm i længden og en god tommelfinger i tykkelsen. Det kan være en god idé at finde en gren, der er en anelse tykkere, så der er materiale til at snitte den til en form a la en blyant, så det er nemmere for snoren på buen at få fat. Top og bund tilsnittes, så toppen er spids (lille friktion mod håndtag) og bunden flad og en anelse rund (stor friktion mod bundpladen).
Bundpladen
Bundpladen kan se ud på mange måder, men et udgangspunkt i en firkantet plade, der er 5 cm bred, 2,5 cm tyk og 20 cm lang er en god start. I pladen skal der laves nogle V-formede indsnit fra siden, hvor det forkullede træstøv fra boret kan samle sig og falde ned, når der bores.
Udover V-formen ind fra siden, kan det være en fordel, at det er bredere i bunden end i toppen. En god måde at lave snittet på er, at forbore med sit bor ca. 2,5 cm inde på pladen, så der kommer røg og en brun markering. Fra centrum af den markering sætter man et smalt V ud mod kanten. Herefter saver man det V-formede snit med en lidt bredere bund end top.
Buen
Buen er relativ simpel. Et let buet stykke træ, der ikke er alt for friskt og let at bøje kan bruges. Hvis buen bøjer for meget, kan det være svært at få nok friktion mellem snor og bor. En god længde er 50-60 cm. Her laves et par snit i buen, så snoren kan gøres fast. En god tykkelse på snoren er omkring 5 mm. Snoren skal ikke være helt stram, da boret skal sættes ind ved at vikles en halv omgang. Det er vigtigt, at boret kommer til at sidde på ydersiden af buesnoren, da det gør nemmere at styre boret, når der trækkes.
Håndtaget
Håndtaget bruges til at presse boret mod bundpladen og styre boret, når der trækkes. En stump træ med en hulning, smurt med lidt fedtet græs for at skabe mindre friktion, er en fin og simpel løsning. Alternativt kan en sten med hulning eller en termokop bruges. Det vigtigste er, at der kommer mere friktion mellem bor og plade end i toppen. Derfor kan det godt svare sig at optimere på håndtaget.
Det rette træ?
Der er mange meninger om det rette træ til ildbor. Det vigtigste er, at træet, du bruger, er tørt. Når du finder det ude i skoven, er det en god idé at finde et udgået træ, der stadig står op. På den måde sikrer du, at træet er tørt og til at bruge med det samme. Alternativt skal du sanke materialerne og tørre dem, men det gør det svært at fremstille et ildbor på tur.
Nogle sværger til blødt bor og hård plade, andre omvendt. Jeg har fine erfaringer med at finde materialet til begge dele fra samme træ. Det kunne være et mindre udgået grantræ, eller en udgået/væltet pil.Når der skal skabes gløder med ildboret, vinkles boret i buen, og den flade del af boret placeres i hulet i pladen. Man holder bundpladen med den ene fod, griber med den ene hånd på håndtaget og trækker med den anden hånd buen, så boret roterer.
Sådan bruger du ildboret
Du starter stille og rolig i buens fulde længde med let, men fast tryk på håndtaget. Der vil begynde at komme let røg. Derefter øger du tryk og kadence, så røgen begynder at blive tyk. Når den fede røg kommer og har ulmet ud fra bunden af bundpladen i 5-10 sekunder, har du med en vis sandsynlighed en glød klar. Løft forsigtigt pladen og se til gløden. Du kan med fordel have placeret et stykke birkebark under pladen, hvor gløden nu ligger på. Drøs fint tønder over gløden og pust forsigtigt til der kommer flammer, eller læg gløden over i en rede af tønder og pust derfra.
Tønder
Før du kan starte et bål, skal du samle de optændingsmaterialer, der kan starte bålet - også kaldet tønder. Det kan lyde banalt, men for mange starter et bål af noget papir og nogle større brændestykker. Det kan du sikkert fint få ild i, hvis du overhælder det med en halv dunk lampeolie, men her vil vi fokusere på, hvad der skal til, når du ikke har lampeolie eller andre tændvæsker.
Tønder er en betegnelse for meget brandbare naturmaterialer fra forskellige planter, træer og græsser, men fælles for tønderet er, at det skal være tørt. Godt tøndermateriale er mos, birkebark, græs, dunhammer, fyre- eller grannåle. I den lidt større skala, er granris en essentiel del af optændingen. Her får du nemt fanget an og materialet giver hurtigt og kraftig varme.
Bål - fra flamme til ild
Når du har fået en flamme, skal du få den til at blive til bål. For at få det til at lykkes, er der behov for tre elementer; ilt, varme og materiale:
Ilt. Ilten findes normalt i store mængder i vores atmosfære. Det er vigtigt i optændingsfasen, at brændet står op, fx som det klassiske pyramidebål, da dette sikrer en god tilførsel af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op, vil brænde hurtigere og give mere varme, end en type, hvor brændet ligger vandret.
Varme. Uanset hvilken teknik du bruger til at få ild, så er grundreglen, at jo mere materiale, du får i gang, jo nemmere er det at få gang i næste trin. Et enkelt stykke papir er fx ikke nok.
Materiale. Det er her, forberedelse betaler sig. Optændingen kan med fordel deles op i tre faser. Først antændes tønderet - det materiale, der kun skal en gnist eller glød til at antænde. Dernæst lægges kviste, birkebark eller granris på. Når det er tændt, placeres små pinde oprejst i en cirkelform. Det er en pyramideform, hvor ilden kan slå op om materialet og tilføres godt med ilt. Hvis du kaster for stort brænde på for tidligt, dør dit bål. Sørg for, at dit materiale lægges tæt nok på flammen, så det kan få fat.