Guide til Canva
Canva er et designværktøj, som kan hjælpe dig med at lave flotte, simple, overdådige eller seje layouts på gruppens Facebook-opslag, invitationer, plakater, m.m. Du kan finde guide til Canva og en række færdige skabeloner her på siden.
En af Canva’s principper er at simplificere det komplekse, og det er netop det, de gør. Så selvom du ikke er den fødte grafiker eller IT-nørd, og du måske frygter, at det er for teknisk, så frygt ej. Forhåbentlig finder du ud af, at Canva er let som en leg.
Det digitale værktøj, som du kan tage med dig overalt
Har du fået lyst til at prøve Canva, så kan du følge dette link https://www.canva.com/da_dk/skabe/ til Canva’s egen hjemmeside og oprette en bruger gratis.
Desuden er det også muligt at downloade Canva gratis til din telefon, så du også kan lave opslag til gruppens Facebook, når du sidder rundt om bålet til spejdermødet eller på spejderlejeren.
Brug Canva til:
Canva er fyldt med designs og lignende, så du nemt kan lave fede:
- Facebook-opslag
- Invitationer
- Plakater
- Videoer
- PowerPoints
- Brochurer
- Logoer
Med disse designs kan du få dine materialer til at se professionelle ud, selv om du kun har lidt eller ingen erfaring.
Canva er gratis og kan bruges af alle, dog skal man være opmærksom på, at nogle designs og funktionaliteter kun er tilgængelige, for dem med et PRO-abonnement. Som nonprofitorganisation er det dog muligt at få adgang til de premiumfunktioner, som Canva har at byde på. Læs mere om, hvordan jeres spejdergruppe kan få glæde af Canva Pro.
Herunder kan du finde links til de forskellige Canva skabeloner:
Begivenhed: Facebook + Instagram opslag
Bliv leder: Facebook + Instagram opslag
Video: Bredformat med intro og outtro