Guide: Vælg den rigtige dunsovepose

Når jeg tænker tilbage på mit liv som outdoor-entusiast, er der nogle valg, jeg kan blive indebrændt på mig selv over. Et af dem er, hvorfor jeg så sent opdagede kvaliteten ved at sove i dun?

Alle de nætter, jeg har tilbragt i mere eller mindre tilfældige poser, kommer aldrig igen, men jeg har nu muligheden for at fortælle om duns kvaliteter, samt give overblik over, hvad du skal kigge efter, når du skal ud og købe en ny dunsovepose.

Dun trumfer kunstfyld

Igennem tiden har mange producenter forsøgt med alverdens kunstfyld at efterligne naturens eget materiale dun. Dette forsøg på at få luft til at binde sig til fiber er delvist lykkedes, men de mange anstrengelser er med ét fejet væk, når man måler fiber mod de bedste dun. Så lad det være sagt med det samme: En god dun er stadig det materiale, der er den bedste isolator med den længste levetid.

Dun er ikke bare dun. Der er en række faktorer, der adskiller en god dun fra en dårlig dun. For at få et overblik over, hvilke dunkvaliteter der findes, har man lavet en række test, der kan sætte tal på dunkvalitet.

Duntyper og fyldkraft

Dun kan både komme fra ænder og gæs. Normalt finder man højkvalitets gåsedun i de bedste poser, men det kan dog også være edderdun – og de kommer fra ænder. Prisen på edderdun er dog dobbelt så høj som gåsedun, så dem ser du ikke i mange soveposer i butikkerne.

Når det er sagt, er processen den samme for alle dun. Når de er plukket, bliver de vasket og steriliseret. Herefter sorteres de, så man kan få dun adskilt fra fjer. Populært kan man forestille sig en dunkanon, der skyder dun og fjer af sted. De fineste dun og småfjer flyver længst, så man skiller skidt fra kanel. Dermed opnår man forskellige dunblandinger, hvor man ser på andelen af dun i forhold til småfjer. En blanding på 80 procent dun og 20 procent småfjer er typisk den laveste, man ser i poser på det danske marked, og kun i lavkvalitetsposer. Den mest normale fordeling er 90/10, og den optimale, men også dyrere blanding, er 95/5.

En bedre dunblanding giver en bedre isoleringsevne. Men du vil hurtigt støde på et andet tal i din jagt på den rigtige dunpose; Fill power. Dette begreb dækker over en test, hvor 28 gram af blandingens dun testes for evnen til at binde luft under pres. Dunene placeres i en cylinder efter at have ligget til hvile ved samme temperatur i tre-fem dage, og oven på dem placeres et lod. Når loddet er faldet til hvile, aflæses dunenes fill power eller evne til at fylde.

Det giver, med 5 procents usikkerhed, et tal mellem 400-850 kubik inches pr. ounce, hvor 650 er en god allround dun. 700-750 er en særdeles god dun, og 850 er cremen af cremen, og ikke mange producenter kan præstere denne fyldevne. Det kan også forekomme, at der står f.eks. 650+. Det betyder, at dunene er testet til minimum 650 i fyldevne. Det er dog værd at se efter, om producenten oplyser maksimum eller minimum fill power. Producenter, der oplyser en minimum fill power, garanterer, at deres dun holder den nævnte kvalitet, hvor det modsatte ikke er meget bevendt. 

Konstruktion

Et er at have den gode dun og de rigtige materialer til sy en rigtig lækker pose, noget andet er at lave en konstruktion, der får dunene til at løfte sig optimalt og varme der, hvor der er brug for det, samt at optimere den plads, du skal varme op.

Langt de fleste soveposer er mumie-formede, hvilket kort sagt vil sige, at posen er bredere foroven ved dine skuldre og smallere derefter hele vejen til dine fødder. Det gøres for at mindske den plads, du skal varme op.

Et andet fællestræk er, at poserne er bygget op af en række kamre - de pølser, du kan se på langs af posen, hvor dunene ligger i. Hvis der ikke var kamre ville dunene ligge i din fodende i løbet af fem minutter.  

For år tilbage var en del poser gennemsyede, hvilket vil sige at inder- og yderpose er syet sammen med en søm, og der dermed ikke er dun der, hvor syningen sidder. Det skaber en såkaldt kuldebro, hvor kulden kan komme udefra og ind, samtidig med at din varme luft har let ved at passere ud. Denne konstruktion er let, men kold, og bruges ikke i nævneværdig grad.

For at undgå dette på de varmere af poserne, konstruerer man en mellemvæg eller kammervæg, der sættes ind imellem yder- og inderpose. Dermed skabes mulighed for, at der kan være stillestående og varm luft, hvor der i den gennemsyede kun var en søm. Det er også det, der kaldes en boks eller et kammer. Disse mellemvægge kan så være udformet på forskellige måder, som lodrette eller skråt stillede, alt efter hvor avanceret posen er skruet sammen. Disse konstruktioner er essentielle for at skabe en varm og let pose. Derfor er det en god ide at kigge på konstruktionen af posen, når du skal ud at kigge efter en ny pose.

Yder- og inderstof

En sovepose består af en inder- og en yderpose. Typisk er der valgt forskellige nylon-materialer til soveposens ydre og indre, da de egenskaber, man ønsker opfyldt, er forskellige. Fælles er, at man ønsker lav vægt, duntæthed og blødhed. I indermaterialet ønsker man derudover en åndbarhed, der gør det behageligt at ligge i posen og samtidig sørger for at transportere den damp, man producerer, videre.

Ydermaterialet skal, ud over at have de tre fællestræk, være smuds- og vandafvisende. Langt de fleste ydermaterialer på det danske marked er behandlet med det, man kalder DWR, durable-water-repellent. Et andet tættere og vandafvisende alternativ er Gore Dryloft, som absolut er en god løsning, hvis du skal bruge din pose steder, hvor der er risiko for meget kondens. Minusset ved denne egenskab er, at posen under varmere og tørrere forhold kan have svært ved at transportere fugt ud af posen, hvorved dunene ”klapper” lettere.

Temperatur

Der er typisk to temperaturer, der optræder i materialet, der beskriver en poses fortræffeligheder; en komfort- og en ekstremtemperatur. Komforttemperaturen siger noget om, hvordan en gennemsnitlig person, der har spist og drukket godt, ikke er for udmattet og sover på et fornuftigt liggeunderlag, holder en kropstemperatur omkring de 37 inde i posen ved den angivne temperatur. Dvs. at hvis posen er opgivet til at have en komforttemperatur på 0 grader, kan man forvente, at posen vil holde på tilstrækkelig varme til, at det er behageligt at sove ved de 0 grader.

Det har man lavet en officiel europæisk standard for: EN 13537. Standarden blev indført tilbage i 2002 og er i dag anvendt af alle anerkendte soveposeproducenter verden over. Det gør livet som forbruger lidt lettere, da komforttemperaturen så er opgivet efter de samme målemetoder.

Men som det sikkert også kan fornemmes, er komforttemperatur stærkt individuelt. En ting kan du dog med sikkerhed gøre for at optimere muligheden for at købe en pose der lever op til dine forventninger, og det er at købe en pose der passer til din højde, dermed skal du nemlig ikke opvarme unødigt meget plads. Typisk fås poserne i en 180 og 195 cm’s udgave.

Ekstremtemperaturen er en anelse absurd skabelse. Du køber jo ikke en sovepose for at ligge i en temperatur, hvor du er på grænsen til at dø af kulde. Du køber en pose for at have det perfekt, når du vågner næste morgen, klar til at tage hul på en ny dag

Det kan du ikke, hvis du har ligget en nat ved en poses ekstremtemperatur. Så moralen er tydelig, når det gælder temperaturangivelser: kig efter komforttemperaturen.

Sådan passer du din pose

Om morgenen, inden du komprimerer soveposen ned i pakposen, skal du ryste og "kramme" den godt og grundigt, så du får al nattens fugtige luft ud af den. Er vejret godt, er det en god idé at lyne den helt op og lægge den i solen med indersiden opad, så de sidste vandmolekyler fordamper.

Når du ikke er på tur med din sovepose, skal du opbevare den i en stor pose/sæk, hvor den ikke bliver komprimeret og kan justere luftfugtigheden med det omgivende miljø. Det forlænger dun og fibers evne til at løfte sig og binde luft.

Du bør ikke vaske din sovepose for ofte. Selvom der er fremstillet glimrende vaskemidler til formålet, kan du ikke undgå, at det går lidt ud over fyldevnen. Efter noget tids brug vil man imidlertid opleve, at éns dunsovepose godt kan begynde at klumpe lidt i dunene. Dette skyldes dels udefra kommende fugt, men også overskudsvarmen og fugten og salte fra kroppen vil akkumuleres i dunene - især hvis man ikke anvender lagenpose eller undertøj, når man sover.

I stedet for at vaske sin dunsovepose, kan man få den tørret i en stor industritumbler med et par tennisbolde, som effektivt får dunene slået fra hinanden og giver dem det rette løft.

Når din pose endelig skal vaskes efter ca. 3-4 års normalt brug, så følg vaskeanvisningen på det vaskemiddel, du køber til formålet. Det findes i alle velassorterede outdoorbutikker.

Hvilken sovepose skal man så vælge?

Før du vælger din sovepose, skal du have gjort op med dig selv, under hvilke forhold soveposen skal bruges. Køb den ikke kun med henblik på den forestående tur, men hav med i dine overvejelser, at en kvalitetssovepose vil holde i mange år, og at den derfor bør have et så bredt anvendelsesområde som overhovedet muligt.

Skal soveposen bruges i fugtige snehuler, kondensfyldte telte, på varme sommernætter, fjeldture i Norden eller under bivuakken på skovturen? Det er et svært valg - man vil jo gerne have en sovepose, der kan bruges til det meste.

For mig er der ingen tvivl. Med dun i posen går du mange gode nætter under åben himmel i møde. Det er derfor, jeg har fået passion for dun.

Har du andre gode tips til valg af den rigtige sovepose? Skriv en kommentar herunder eller send en mail til web@dds.dk