Kommunikation
Hent skabeloner til dit pressearbejde
Lokalavisen er en overraskende god kanal til at skabe opmærksomhed om gruppen.
Det kan være i forhold til at promovere kommende arrangementer som Sov Ude eller åbent hus. Det kan også være, I vil fortælle om, at I har været på en sej sommerlejr eller haft spejdere af sted på PLan-kursus. Eller måske er I på jagt efter flere ledere?
I kan også sende til…
Det er ikke kun den lokale avis, der kan være interesseret i jeres historie. Måske er der et særligt nyhedssite eller Facebook-side, som bringer lokale nyheder. I kan også overveje at dele jeres historie i en lokal Facebook-gruppe eller måske sende den af sted til kommunen.