Hjemve - hvordan tackler du det?
Tal med børnene
”Hjemve har mange udtryk, og da vi jo som mennesker er forskellige, bliver hjemveen udtrykt forskelligt. Dermed findes der heller ikke nødvendigvis én løsning.”
Iben Stephansen har været pædagog i 14 år, og oplever børn have hjemve hver dag. Hun mener, at det er vigtigt at tale om hjemve: ”Det vigtigste, man som forælder eller voksen kan gøre, er at anerkende, at barnet har hjemve og tage det alvorligt. Det giver tryghed for barnet at føle sig forstået og vide, at den følelse, barnet har, ikke er forkert. Der er jo i princippet ingen følelser, der er forkerte. Det er vigtigt, at barnet får mulighed for at fortælle om sin hjemve. Man kan eventuelt spørge ind til, hvornår det er værst. Er det, når barnet skal sove? Eller er det om aftenen? Hvordan føles det i kroppen, når hjemveen melder sig?”
Børn bekymrer sig
Hjemve opstår ofte af forskellige årsager, men oftest, når barnet føler sig utryg. Det kan for eksempel være, fordi de er trætte, ikke forstår, hvad der foregår, eller tænker på, hvad der sker derhjemme, mens de er væk.
”Børn bekymrer sig!”, understreger Iben Stephansen, ”og kan bekymre sig rigtig meget om deres forældre”. Iben Stephansen fortæller, hvordan man kan forsøge at hjælpe børn til at bekymre sig mindre: ”Det kan hjælpe, hvis forældrene får fortalt, hvad de skal, mens barnet fx er på lejr. Altså forsikre barnet om, at de har det godt, mens barnet er væk. Som pædagog er det min erfaring, at børnene slapper mere af, når jeg fortæller dem, at deres mor og far er på arbejde og kommer efter dem, når de har fri.”
Tag hjemveen seriøst
Det er samtidig vigtigt, at forældrene til barnet også husker at informere lederne, hvis barnet har givet udtryk for bekymring op til en tur, så hjemveen bliver taget seriøst, hvis den melder sig undervejs. Hvis en af spejderne ofte får hjemve, kan man med fordel tage en fortrolig snak med barnet og lave en aftale om, hvad man kan gøre på næste lejr, hvis barnet føler sig utryg.
”Hvis man nu aftaler, at barnet kan komme til lederen, og at man så eksempelvis kan ringe hjem, så er det vigtigt, at overholde det, man aftaler med barnet – også selvom man som leder kan tænke, at det er mærkeligt og at barnet ellers så ud til at hygge sig.”
Sundt at savne
At børn har hjemve, behøves dog ikke kun at være en negativ ting, mener Iben Stephansen:
”Under normale omstændigheder tror jeg ikke, at hjemve som sådan kan skade barnets psyke. Det kan måske nærmere være med til at styrke psyken at erfare, at det, der føles svært, løser sig.”
Jonas og Andreas er tvillinger og 8 år gamle. De er begge minispejdere hos 1. Lillerød gruppe, og har efterhånden været på tur uden deres forældre et par gange. Selvom de er glade for at være på tur, kan de alligevel godt savne mor og far lidt. Jonas fortæller, at han har prøvet at have hjemve to gange, mens Andreas tror, at han har prøvet det cirka tre gange.
”Jeg savner dem mest, når jeg går i seng. Jeg tænker, jeg gerne vil være sammen med dem”, forklarer Jonas. Andreas er enig: ”Jeg har det også mest, når jeg går i seng. Jeg er lidt bange for mørke, så det kan være lidt svært at falde i søvn.” Jonas afbryder: ”Men man glemmer det igen om morgenen!”
Det er okay ikke at have lyst
”Hvis man ikke har lyst til at blive der, er det okay at blive hentet,” siger Andreas. Deres far fortæller, at han kun har hentet dem fra tur før tid én gang. Det var en af drengenes første spejderture, og siden da har de altid blevet og overnattet.
Hverken Jonas eller Andreas virker i tvivl om, at det er den rigtige beslutning at blive på turen, selv om man har hjemve: ”Hvis man bliver, kan man nå at lave flere sjove ting,” smiler Jonas og Anders nikker.
De er enige om, at de har haft de største succesoplevelser på egen hånd: ”Det er sjovere uden mor og far, fordi så kan man lave ting man ikke kan lave derhjemme,” fortæller Jonas, og Anders supplerer: ”Man kan også fjolle mere. Det er vi rigtig gode til!”