Hvad er den gode voksenrolle?

Hvad skal en spejderleder kunne? Spørger du tilfældige ledere, vil svaret sikkert være meget forskelligt: spejderfærdigheder, kunne planlægge, have overblik, have humor eller kende til spejderløb.

Men ifølge ungdomsforsker Søren Østergaard har børn og unge i deres fritidsliv meget mere brug for ledernes personlige egenskaber end faglige kompetencer. Ifølge Søren Østergaard er den gode voksenrolle i fritidslivet klar: Voksne skal være vidende, nysgerrige og modige.

Generation fornuftig

Mange voksne kender faktisk ret lidt til fakta om børn og unge – også voksne, som er forældre eller spejderledere. Mange tror fx, at unge er ”værre”, end de selv var som unge. Al forskning peger på det modsatte – de unge er overordnet set mere fornuftige end tidligere. De laver flere lektier, er mere ambitiøse i skolen, drikker mindre alkohol, spiser sundere og dyrker mere motion end tidligere.

Om end de er meget fornuftige – eller måske netop derfor – oplever mange børn og unge sig pressede og ikke specielt lykkelige. Kun 63 % af piger på 15 år svarer ja til udsagnet: ”jeg er god nok, som jeg er”, mens det gælder for 80 % af drengene. Hver tiende ung føler sig ensom, og hver femte har haft selvskadelig adfærd.

Vidende voksne ...

Vil man bedst muligt understøtte børn og unges udvikling, er man nødt til at have en rimelig opdateret viden om deres vilkår og det liv, de lever. Den kan man få mange steder fra: kolleger, aviser, bøger, kurser, sociale medier og tv. Blot skal man være opmærksom på, at mange historier fokuserer på problemer og skandaler frem for på helt almindelige gennemsnitlige unge.

På et korpsrådsmøde sagde Frode Muldkjær, der var formand for Børnerådet: ”Hvis I vil vide, hvad de mener, så spørg dem dog!” Hvis man har en god kontakt til de børn og unge, man omgås, kan man få lov til at deltage i rigtig meget i deres liv. Og hvem skulle være bedre kilde til viden end de unge selv?

 ... nysgerrige voksne

Det er almindeligt accepteret, at børns udvikling bedst understøttes gennem opmærksomhed! Opmærksomhed på dem, deres relationer, interesser og trivsel. Det betyder, at vi skal give os tid til at lytte til deres meninger uden fordømmelse og bedrevidenhed. Ved at give plads og rum til deres tanker og følelser, kan de hjælpes til selv at finde vejen til håndtering af større og mindre problemer.

Som leder må du altså gerne være nysgerrig i og på spejdernes liv, men uden at blive nyfigen og anmassende. Der er mange gode samtale-rammer til spejder, hvad enten det er learning by doing på aktiviteten eller den stemningsfulde bålsamtale.

Ved at stille hensynsfulde spørgsmål på rette tid og sted, og selv lade spejderne bestemme på hvad niveau de vil svare, lader vi dem bevare selvbestemmelsen – uanset om det drejer sig om evaluering af en aktivitet på 15 minutter eller større udfordringer og problematikker. Det er vigtigt at interessere sig for deres væren såvel som gøren, så det ikke blot handler om, hvad de kan præstere, men også om, hvem de er og vil være som mennesker.

 ... modige voksne

Når man som leder vil hjælpe andre til egen og fælles udvikling, får man også indflydelse på deres liv. Jo mere man involverer sig, jo mere indflydelse får man på deres liv, og det skal man turde tage på sig. Mod er derfor en vigtig egenskab for spejderledere. Mod til at turde gå med og imod de unge og være den ”væg”, der kan spilles bold op af.

Som spejderleder gælder det også modet til at turde give kontrollen fra sig for at give plads til børnene. Eller modet til engang imellem at droppe alle planer for at give spejderne det ”frikvarter”, de har brug for i en presset og stresset hverdag fyldt med skole og forventninger. Måske er det også til spejder, vi skal give dem modet til at slippe kontrollen og fornuften, så de ligesom tidligere generationer prøver oprøret og vildskaben og afsøger grænserne.

 ... og sekundære voksne!

Forældre og anden familie er naturligt de primære voksne i spejdernes liv. Men nogle gange forhindrer den nære følelsesmæssige relation også, at barn tør og kan være helt åbne og ærlige. Institutioner og skolers voksne er selvsagt også vigtige i spejdernes liv, men tiden er fyldt hårdt op, og der er sjældent meget tid til det enkelte barn. Derfor bliver fritidslivets voksne kanonvigtige som gode sekundære voksne, der har tid til at lytte og give opmærksomhed.

Patruljesystemet og børn leder børn har altid været vigtige metoder i spejderarbejdet. At spejdere lærer af og med hinanden i alle former for fællesskaber er fortsat en kilde til alles udvikling. Men modsat for 100 år siden, hvor børn havde brug for et frirum fra de voksnes disciplinering, så har børn og unge nu i lige så høj grad brug for et frirum sammen med vidende, nysgerrige og modige ledere.

At være på vejen dertil

Som spejderledere skal vi ikke være eksperter i noget som helst! Men vi skal være ydmyge over for den opgave, det er, at have stor indflydelse på mange børn og unges liv. De børn og unge, som passer til den tid, de er født ind i, er bl.a. karakteriseret ved at være: digitalt indfødte, startstyrede, usikre på egen identitet, meget ansvarlige for eget livsforløb og fyldt op af mange krav fra ”samfundet”. Det gør det udfordrende at være spejderleder!

Vigtigst er nok, at man ikke skal tro, at man kan vide alt eller finde de vises sten – for ingen ved helt, hvad spejderne får brug for i deres fremtid. Learning by doing og med indføling er også her metoden. Spejderne forventer og ønsker ikke, at vi er alvidende.

De ønsker, at vi giver os selv lov til at være søgende og på vej – sammen med dem. Og med det optimistiske syn på, at udfordringer kan overkommes, som erfaringer har givet os. Vi skal turde tro på, at alle spejdere har masser af ressourcer, som vi skal hjælpe dem til at udvikle – så de bliver beredte til livet!

Til overvejelse i ledergruppen

• Hvad gør I for at opdatere jeres viden om børn og unges vilkår anno 2023?
• Hvordan og hvornår træner og forfiner I jeres evne til at stille gode, åbne spørgsmål?
• Hvornår og hvordan giver I jer bedst tid til opmærksomhed på og gode samtaler med jeres spejdere?
• Hvordan sikrer I, at I ”ser” og opmuntrer alle spejderne?
• Hvilke situationer er svære for hver af jer at være i, og hvordan støtter I hinanden omkring det?
• Hvornår og hvordan bruger I fagfolk med særlig ekspertise?
• Hvad gør I helt konkret for at ”passe til” den tid, som de nuværende spejderne eksisterer i?