Hvad er tankerne bag adventurespejd?
Hvorfor foregår adventurespejd altid i sjak eller patruljer?
En del af spejdermetoden er at arbejde med patruljer. Det er ikke en tilfældig god idé, men derimod et helt bevidst valg, fordi man har fundet ud af, at det er en god måde at udvikle sig på for det enkelte menneske.
Russeren Lev Vygotskij har forklaret det smarte ved patruljesystemet med et begreb, han kalder “zonen for nærmeste udvikling”:
Der er nogle ting, du sagtens kan klare, når du bare er dig selv, og du befinder dig i din grønne “tryghedszone”. Det kunne f.eks. være at snøre dine snørebånd, binde et dobbelt halvstik eller stave dit navn med morse.
Lige uden for din tryghedszone ligger den gule “zone for nærmeste udvikling”, som er den zone, hvor du ikke helt behersker udfordringen, men måske kan klare den alligevel og udvikle dig, fordi du har din patrulje med.
Det kunne fx være, at dine evner for at svømme ikke er helt vilde, men at du med patruljens hjælp alligevel klarer vandpassagen, fordi du får hjælp til at pakke din taske vandtæt og lærer at bruge den til at holde dig oppe, mens du svømmer.
Uden for zonen for nærmeste udvikling finder du den røde “utryghedszone”. Her er det ikke rart at være, og selvom du har patruljen med, så er det ikke sikkert, du lærer noget som helst, fordi du er vildt utryg ved at skulle hoppe igennem o-løbet på kanten af Lillebæltsbroen på en kængurostylte.
Patruljen eller sjakmakkeren er med til, at du kan befinde dig i zonen for nærmeste udvikling, når du er på løb. Det er det, man populært kalder 2+2=5, fordi I alle kan mere, når I supplerer hinanden.
Hvordan finder arrangørerne ud af, hvad der skal ske på posterne?
Alle adventurespejdløb er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at de har udfordringer, som både er mentale og fysiske. Målet er at få skabt et helt løb, hvor man undervejs får udfordringer af så forskellig slags, at alle i patruljen prøver at være i “flow”.
Amerikaneren med det mundrette navn Mihaly Csikszentmihalyi har beskrevet, hvordan man som menneske er i flow, når man oplever den perfekte balance mellem de udfordringer, man møder, og de færdigheder, man har. Er man mester i pionering, bliver det kedeligt at binde råbåndsknob, men har man aldrig klatret før, kan det være angstfremkaldende at skulle klatre 20 meter op ad en klatrevæg.
På spejderløbene prøver arrangørerne at finde på opgaver, som udfordrer alle patruljens forskellige færdigheder. Det er derfor, man på løb oplever vildt mange forskellige kreative, fysiske og mentale udfordringer. Der er forskel på, hvornår hver enkelt af jer oplever at være i flow, men ved at udnytte hinandens styrker vil I faktisk ofte kunne opnå flow som patrulje. Det sker, når I rammer en opgave, som er præcis så udfordrende, at I kun kan klare den gennem samarbejde.
Hvorfor bruger løbene tid på fantasirammer og historier?
Det er ikke sikkert, at det lige giver mening for jer, hvorfor I fx skal hjælpe Tintin med at fange bjørnebanditter eller knokle en hel weekend med kopivarer i et fiktivt Kina. Men de kreative fantasirammer er en del af det helt unikke ved adventurespejd.
På adventurespejdløbene, der tit har en spændende optakt, er der nemlig tid til at skabe nogle unikke rammer på posterne, og det er muligt at skabe en mere levende og fantasifuld fortælling, end I lige kan nå på en hverdagsaften.
Faktisk er det sådan, at jo ældre man bliver, og jo mere man har gået i skole, jo mindre bliver ens forestillingsevne og mulighed for at tænke “ud af boksen”. Simpelthen fordi vi mister vores frie forestillingsevne til fordel for en mere realistisk tænkemåde. At I engang imellem bliver tvunget til at bruge fantasien og leve jer ind i en fantasiramme for en weekend, kan måske være med til at holde den kreative del af hjernen åben. Og det er altså ikke den værste egenskab, man kan træne!