Hvad sker der for teenagerne?

”SLAM!” Døren bliver smækket i hovedet på dig. Du står uforstående, irriteret, rasende og lidt hjælpeløs tilbage på den anden side. Du er ikke helt klar over, hvad der udløste den voldsomme reaktion fra teenageren, der nu gemmer sig bag døren. Hvis scenariet lyder bekendt, er der her råd at hente. Det er nemlig hverken din eller teenagerens skyld, når bølgerne somme tider går lidt højt – i hvert fald ikke udelukkende jeres skyld. Det handler i stedet om den biologiske udvikling i hjernen.

Osman Skjold Kingo er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, og han ved, hvorfor teenagere sommetider reagerer lidt voldsommere, end man lige havde forventet.  Der sker nemlig en række forskellige ting i den del af hjernen, vi bruger på at kontrollere adfærd og ligge planer.

”Hjernecellerne begynder i teenageårene at blive mere følsomme overfor nogle af de signaler, de får. Det kan for eksempel handle om den måde, andre ser én på. Man lægger mere mærke til de reaktioner, man får fra andre. Man reagerer mere på stressede situationer, og ting virker voldsommere,” siger Osman Skjold Kingo.

”Hjernen er i en overgangsface, hvor den i disse år er i gang med en udvikling, den samtidig ikke helt er klar til at håndtere. Det skaber simpelthen en ubalance,” siger han.

Kan være sværest for pigerne

På den anden side af døren, der lige er blevet smækket, sidder en teenager. Alt afhængig af, om teenageren er en pige eller dreng, vil du nok opleve, at de smækkede døre enten forekommer lidt tidligere eller senere i livet.

”Hjernen begynder denne forandring, når vi bliver kønsmodne. Piger bliver kønsmodne før drenge, og det betyder, at de hurtigere i livet vil opleve at reagere voldsommere overfor indtryk omkring dem,” siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig er der også forskel inden for kønnene. Nogle piger bliver kønsmodne før andre, og det kan muligvis hænge sammen med fedtprocenten, der er højere ved de teenagere, der bliver kønsmodne før, mener udviklingspsykologen.

”For piger kan det være en ulempe at blive kønsmoden og komme i puberteten før de andre. Hos drenge er det lige omvendt.”

Det kan skyldes, at de drenge, der hurtigere kommer i puberteten, pludselig bliver mere lige med pigerne, fordi alle pigerne allerede er i puberteten. Samtidig kan det for pigerne være ensomt og anderledes at være den første i flokken, der bliver kønsmoden. Men det kan også hænge sammen med kropsidealer:

”Drenge må gerne have brede skuldre og være lidt større, hvilket de bliver i puberteten. Kropsidealet for piger derimod kan stadig opfattes som en lille og spinkel type, men man får altså flere former, når man kommer i puberteten. Så passer pigerne pludselig ikke ind. Det kan være hårdt, hvis man er den første,” siger Osman Skjold Kingo.

Teenageårene former dig

Teenageren bag døren, hvad end det er en pige eller dreng, kan godt sidde med følelsen af ikke at blive forstået. Det kan betyde, at de enten bliver mere indadvendte eller mere hyperaktive, fordi deres impulser stiger. Samtidig ved de endnu ikke, hvordan de håndterer de nye følelser.

”Det handler selvfølgelig ikke udelukkende om biologi. En stor del handler også om, hvordan man som person var, før man blev kønsmoden. I teenageårene er personligheden ved at blive dannet. Der vil være nogen, som i forvejen har et stort mentalt eller socialt overskud og kan således bedre håndtere det,” siger Osman Skjold Kingo.

Derfor bliver årene også kaldt de formative år. Man bliver formet i teenageårene, og det er således disse år, som er vigtige for, hvordan vi senere får det med os selv og andre.

”Vi gør erfaringer med os selv og omverden i teenageårene. Vi skal lære at være mere voksne og træde ind i en verden, hvor der stilles større krav til os,” siger udviklingspsykologen. 

Bliver man for eksempel mobbet som ung, kan det sætte spor langt frem, fordi det i så fald er de erfaringer, vi har gjort os, når vi er sammen med andre. De erfaringer kan også komme til udtryk i den måde, hvorpå vi kommer til at håndtere stress og udfordringer senere hen, mener han.

”Hvis man ikke får succesoplevelser, når man forsøger at håndtere forskellige udfordringer i ungdommen, kan det betyde, at man har svært ved at håndtere lignende situationer senere. Det samme gør sig gældende for alt fra samarbejde til håndtering af stressede situationer, hvor vi er nødt til at have nogle gode oplevelser, så de kan smitte af på den måde, vi går til udfordringer senere hen i livet.”

Det kan også have en effekt på noget så fundamentalt som ligestilling. Hvis drenge og piger oplever, at være gode til at kunne arbejde sammen og være i stand til at skille deres følelser og lyster fra samarbejdet, kan det betyde noget for den måde, de bliver i stand til at arbejde sammen og give plads til hinanden senere hen på arbejdsmarkedet, fortæller lektoren.

Vis hensyn og hold fast i reglerne

Men hvad skal du så råbe til den teenager, der sidder på den anden side af døren og føler, at han eller hun har hele verden imod sig?

”Det er godt at vide som voksen, at der er udfordringer og følelser, teenagere ikke helt er herre over. Disse udfordringer skal man tage højde for og måske acceptere, at unge mennesker en gang i mellem opfører sig uhensigtsmæssigt,” siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig skal man dog også holde fast i de krav og regler, der måtte være. Det er der netop brug for i de år, der skal forme én.

”Det er generelt vigtigt at huske, at teenagerne er ved at blive mere voksne og derfor begynder at have en holdning til ting, de ikke havde tænkt over før,” siger Osman Skjold Kingo og opfordrer til, at man skal snakke med teenagere om de samme ting, man snakkede med dem om som børn, for nu kan man bruge andre ord til at forklare med og se på andre perspektiver. Det gør dem opmærksomme på, hvorfor de egentligt skal respektere andre og finde en balance mellem følelse og fornuft.

Inde på den anden side af døren ved teenageren, er der dog også ting, han eller hun kan være opmærksom på.

”Grundlæggende er det vigtigt at være forberedt på, at de her ting vil ske.

Inden man træder ind i puberteten, kan det være godt at snakke med en voksen om, hvad der kommer til ske og få nogle konkrete eksempler på, hvordan det kan føles, så det hele ikke kommer som en overraskelse. Derudover skal man snakke med jævnaldrende og voksne, når forandringer i kroppen sker. Der skal være et miljø, hvor man kan dele ting,” siger Osman Skjold Kingo.

”Teenagere kan have en tendens til at lukke sig inde i sig selv, fordi de føler sig forkerte og anderledes, og de skammer sig måske. Det skal man prøve at afhjælpe ved at tale med både voksne og jævnaldrende. Det er normalt at føle sig unormal,” siger Osman Skjold Kingo.

Nu må det vist være på tide at åbne den lukkede dør. Skulle du som teenager sidde tilbage med følelsen af, at det bliver en op ad bakke kamp med puberteten, så kan du trøste dig med, at teenageårene ikke er din eneste chance for at definere dig selv. Når du kommer i 20’erne får du nemlig en ny chance for at rette op på dine skavanker fra teenageårene og lande sikkert på egne ben. Det kan være den del af livet, der i stedet definerer, hvem du bliver senere hen.