Info til divisionsledelsen
Divisionsledelsen vælges af grupperne på det årlige divisionsrådsmøde. På denne kan du finde aktuel information til divisionsledelserne, som du kan bruge i dit arbejde.
Divisionsrådsmøder
Divisionsrådsmødet er divisionens årlige generalforsamling, hvor divisionens grupper godkender regnskab og beretning, lægger en plan for gruppens udvikling, beslutter budget og vælger medlemmer til divisionsledelsen. Følg den nedenstående dirigentvejledning og de tre tjeklister - så kommer I godt i mål:
Anerkendelse af grupper
Korpsledelsen besluttede i 2016 en enklere procedure for gruppeanerkendelser. Med den er alle grupper som udgangspunkt anerkendt. Anerkendelsen kan dog stadig fratages enheden i tilfælde af, at enheden ikke vurderes at leve op til korpsets love jf. korpsets vedtægter.
I praksis betyder det, at divisionschefer ikke længere skal anerkende alle divisionens grupper årligt, men kun skal anerkende nye grupper. Den nye procedure skal gerne give divisionerne mere tid til rollen som gruppeudviklere.
Grupperne vil ikke fremover skulle indberette oplysninger om gruppen via en særlig funktion i medlemssystemet, men fortsat sikre at alle oplysninger er opdateret i medlemssystemet, herunder i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen efter grupperådsmøder.
Der er stadig er krav om, at grupperne fremsender referat, udviklingsplan og regnskab for seneste år godkendt på det årlige grupperådsmøde til divisionsledelsen.
Det Danske Spejderkorps har udarbejdet en trin-for-trin tjekliste til, hvordan divisionsledelsen vurderer materialet og anerkender grupperne i divisionen. Samtidig kan du også hente en vejledning til, hvordan I kan forholde jer til gruppers ønske om dispensation.