Interview: Benni fra bagsiden

Jeg har kendt Benni siden en festlig Blå Sommer for mange år siden. Den, hvor seniorerne tæskede i feen om aftenen, sov i hængekøjer om natten og… ja, det står lidt hen i det uvisse, hvad vi lavede om dagen. Men en dag, aften eller nat mødte jeg for første gang Benni Schouw Andreasen fra Amager, manden bag tegneserierne på bagsiden af først ét, så to og siden tre af Det Danske Spejderkorps’ blade.

Siden da har jeg altid glædet mig til at se, hvad og hvem han havde fundet på at illustrere sine historier med. ”Er det ikke Bo fra Virum Gruppe, der går der nede i hjørnet?” og ”ligner det ikke damerne fra 1. Ordrup i den rutsjebane?”, fnes vi, når bladene blev studeret på spejdermøderne.

Benni Schouw Andreasens streg er en lige så naturlig del af korpsets blade som et Kit-Kat-telt på en sommerlejr. Men indtil videre er det lykkedes ham at leve en tilværelse i fred for vilde horder af frådende fans, der vil have taget selfier med ham og sender kærlighedserklæringer på duftende brevpapir. Det har WIDE imidlertid i sinde at lave om på, når vi her kaster lys over bagsidens ubestridte mester.

Med tus i hånden og tvillinger på armen

Benni Schouw Andreasen er tegneserietegner af den gamle skole. Han blev uddannet i Viborg, dengang tegnefilmsskolen var i sin spæde start omkring årtusindeskiftet, og endnu kun udbød uddannelsen som etårigt kursus. Tegneriet gav ikke SU, så han måtte finde en anden måde at tjene penge på.

Han foreslog derfor Det Danske Spejderkorps, at han kunne lave en tegneserie til magasinet Track. Korpset bed på, og lige siden har Benni Schouw Andreasen levereret bagsider til magasinerne. På helt samme old school måde med vandfaste tusser, som da han startede, selvom tegnefaget er blevet digitaliseret i mellemtiden. Han ville gerne være fulgt med den moderne teknologi, men da to tvillingebabyer for fem år siden kom ind i hans liv, blev ambitionerne sat lidt på pause.

”Inden jeg blev far, var det sidste, jeg ønskede mig i julegave det nye Zelda-spil til Nintendo Wii og Photoshop. Og jeg er ikke kommet i gang med noget af det – det ligger stadig fuldstændig uudpakket derhjemme. Det der med at være tvillingefar, det slog lige benene væk under mig,” fortæller Benni Schouw Andreasen og griner ved tanken om hans urealistiske forestilling om livet med to jævnaldrende drenge.

”Jeg troede, at det ville være sådan, at børnene er første prioritet, og så er der nogle andre ting, der kunne være anden, tredje, fjerde prioritet. Men at børnene så blev både første, anden, tredje, fjerde OG femte prioritet, det havde jeg ikke helt regnet med.”

Han har selv læst Anders And, siden han var fem år og nævner i flæng tegneserier som Steen & Stoffer, Lucky Luke og Vakse Viggo som inspirationskilder til historieopbygning, visuelle udtryk og grimasser.

I dag hører det til sjældenhederne, at Benni Schouw Andreasen har tid til at stikke snuden i et tegneseriehæfte. Det selvom han med sine egne ord ofte ”savler”, når han dagligt passerer tegneserieforretningen Fantask. Lige nu er der ikke tid til meget andet end at passe livet som far og ægtemand og jobbet som pædagog – og så snige sig til en stund ved tegnebordet, når korpsets organer kalder.

Alting begynder med en punchline

Som pædagog i en børnehave har Benni Schouw Andreasen en nogenlunde god fornemmelse for, hvad der rumsterer rundt oppe på øverste etage hos børn. Til SpejderSnus, Track og WIDE er der imidlertid tre meget forskellige målgrupper, og det gør tegnearbejdet udfordrende, men ”skidesjovt”, forklarer han.

Derfor går han grundigt til værks, når han skal finde på historierne og scroller sig ivrigt igennem nyhedsfeeds, korpsets kalender, nyhedsbreve, invitationer til arrangementer, lederinfo og Facebookbilleder.

”Jeg vil gerne gøre det så aktuelt og rigtigt som muligt,” forklarer Benni Schouw Andreasen og nævner Disney-tegneren Don Rosa som forbillede.

”Don Rosa laver ikke en historie, uden at der er noget sandhed og aktualitet i den, og han gør meget ud af at få alle facts til at være rigtige. Hvis jeg kan få en lille smule læring ind i tegneserierne, så er det vellykket,” siger han og tilføjer: ”uden at det bliver for tørt selvfølgelig.”

Nogle gange bruger Benni Schouw Andreasen kort tid, andre lang tid på at få en idé.

Han surfer rundt og studerer detaljerne i alt det, der sker i Det Danske Spejderkorps, skriver en masse noter og leder efter noget sjovt spejdermæssigt, der ”klikker” i hans hjerne, og som han kan gøre interessant og nærværende for læserne.

”Jeg starter altid med slutningen, med punchlinen. Og så opfinder jeg enten baglæns eller finder på en start, som jeg skal koble med slutningen. Jeg leder efter et eller andet miskmask eller en form for konflikt, som jeg vil kunne bygge en historie op af.”

Magien uden for billedet

Benni Schouw Andreasen er især begejstret for historier, hvor der kommer elementer ind udefra og skaber kaos i billedet. Det kan være nogen, der råber i baggrunden, eller hvis der er flere parallelhistorier, der kører både i forgrunden og baggrunden, fra billede til billede. Ifølge Benni Schouw Andreasen kræver det dog, at læseren kender karaktererne godt og kan se på eksempelvis taleboblens form, hvilken karakter, der taler, selvom de ikke er i billedet.

Men teknikken giver tegneserien mere liv, fordi læseren selv skal forestille sig, hvordan karakteren ser ud. Jo mere, tegneren kan overlade til læserens fantasi, jo bedre er det, mener han.

I SpejderSnus har der været faste karakterer i mange år, mens persongalleriet i Track og WIDE har udviklet sig gennem årene. Da Benni Schouw Andreasen selv var senior, tog han meget udgangspunkt i sine venner og bekendte, når han skulle udvikle bikarakterer eller baggrundsfigurer. Det er ikke altid en let øvelse, men det gør også glæden ekstra stor, når det lykkes.

”Det tager megalang tid, hvis det skal forestille nogen, man skal kunne genkende. Der var ikke så meget Facebook, dengang jeg startede, så jeg sad med gode, gamle printede billeder,” forklarer han.

En gang spejder, altid spejder, 100 år spejder…

Gennem sin tid som spejder har Benni Schouw Andreasen været leder for alle slags grene, og han håber på en dag at kunne blive spejderleder igen. Det er, siger han, mere et spørgsmål om hvornår end om det sker.

Tegnefilmsbranchen var svær at forene med et liv med familie og venner, og derfor uddannede han sig til pædagog. I dag er han børnehavepædagog i en udflytterbørnehave, der holder til på en 8.000 m2 stor grund i Ballerup og elsker sit job.

”Jeg har ikke haft en dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at tage på arbejde. Jeg har også siddet på en bjergtop i Skotland og tænkt ”hvis jeg kunne være spejder hver dag, så tror jeg, jeg ville blive 100 år,” fortæller han og forklarer, at jobbet som pædagog giver ham den samme glæde, som han får ved at være spejder.

”Der er temmelig mange flere afbrydelser i og med, at det er børn, der enten kommer til at tisse i bukserne eller lige skal vise, at de har fanget en bille i et syltetøjsglas, men der er så meget spejderelement i at være i naturen og at give det videre, det er fantastisk,” lyder det fra tegneren.

• Find alle magasinerne med Bennis bagsider på issuu.com/spejder