Interview: Er sociale medier demokratiske?

Du får langt hovedparten af dine nyheder fra de sociale medier. Facebook, Instagram og Twitter fylder mere og mere i vores hverdag, og det er her, vi deler vores tanker, oplevelser og holdninger. På den måde bliver der også hver dag delt hundredvis af artikler og historier, der spreder sig milevidt på få timer eller måske bare på minutter.

”De sociale medier kan bruges til at foretage diskussioner”, fortæller Vincent Fella Hendricks, professor i filosofi ved KU og vært på DR2 og P1. De sociale mediers mulighed for at dele nyheder og meninger kan nemlig bruges meget effektivt, mener han. ”Bare tænk på billedet af den syriske dreng, der gik verden rundt og fik Cameron til at skifte mening”, fortæller han. ”Det, vi deler, har effekt hos den enkelte borger og også hos magthaverne.”

Det er noget, man kan nikke genkendende til i den politiske verden. I kommunikationsafdelingen hos Liberal Alliance anvender man nemlig hyppigt sociale medier til at kommunikere til vælgere og potentielle vælgere, fortæller Kristian Malling Granov, kommunikationsmedarbejder på Liberal Alliances partikontor på Christiansborg. ”Jeg tror, vi når en ret stor skare af folk. Mange af dem er formentlig potentielle vælgere eller medlemmer af partiet. Men der er også mange andre, som ikke nødvendigvis er enige med os, men gerne vil engagere sig i de ting, som vi gerne vil tale om.”

Den kritiske sans

Man skal dog være varsom med at stole blindt på alt, hvad der havner i ens newsfeed, fortæller filosof Vincent Hendricks. Problemstillinger kan nemlig hurtigt blive opstillet meget sort/hvidt siger han, og fortæller med reference til terrorangrebet i København i februar: ”Før du havde set dig om, var der to meget fasttømrede standpunkter, der kæmpede mod hinanden; nemlig at det var islamistisk og mellemøstligt værk på den ene side, og så var det kristne værdier og demokratiske hensyn på den anden. Der var meget hurtigt kun de to mulige standpunkter, man kunne tage.”Det er ikke kun polariseringer i enkeltsager, som Vincent Hendricks advarer imod. Man kan nemlig let opbygge en form for ’ekkorum’ for sig selv på de sociale medier.

Det kan ske, hvis man fx kun følger de politikere, man er enig med. ”Det farlige kan så bestå i, hvis man alene hører stemmer, man er enig med, og frasorterer de stemmer, man er uenig med. Så bliver man nemlig ikke oplyst af samtalen, man bliver bare yderligere ensporet. Og det kræver mere af den enkelte; nemlig at man både konsulterer de kilder, man er enig med, og dem, man er uenig med, og så tager man en beslutning. Det tager længere tid. Prisen, man betaler for oplyste diskussioner og oplysning på nettet er, at man skal nok komme til at bruge noget mere tid på det.”

Man har som enkeltperson et ansvar på de sociale medier, mener Vincent Hendricks. ”Man skal i vid udstrækning udvise kritisk sans. Hvorfor burde jeg mene, som de andre mener? Og hvorfor burde andre mene det, som jeg mener? Du bliver dels nødt til at være kritisk over for andres holdninger, men så sandelig også over for, hvorfor andre skal dele de holdninger, du selv har.”

Debat og oplysning

Der er dog ikke kun demokratiske udfordringer, fortæller han. Og det er Kristian Malling Granov enig i. ”Personligt synes jeg også, at det er interessant, for hvad er alternativet? Forestil dig, at vi ikke havde de sociale medier. Jeg ser ikke et eller andet romantisk billede af, at vi kan gå tilbage til en tid, hvor vi havde et eller andet utroligt velfungerende demokrati, hvor vi alle sammen talte og diskuterede i timevis i gangene. For mig er det her bedre, end hvad der nogensinde har været før.”

De sociale medier anvendes af mange politikere og partier, og de er en rigtig god måde for folk at følge med i det politiske liv og for politikerne til at følge med i den folkelige debat, mener Kristian Malling Granov. ”Der bliver faktisk fulgt ret meget med i kommentarsporerne,” fortæller han om debatterne, der foregår på politikeres og partiers Facebook-sider. ”Det er ikke sikkert, at politikerne blander sig så meget, men det er noget, der helt klart bliver brugt til at vejre en stemning og se, hvordan man reagerer på det.”

Kristian Malling Granov ser hovedsageligt de sociale medier som en fordel. Oftest plejer de at lade debatten flyde uden at blande sig for meget, fortæller han. Det er dog ikke altid, at debatten er ordentlig saglig, fortæller han. Det er noget, som Vincent Hendricks også pointerer. Det kan nemlig kun være demokratisk, hvis man ved demokrati ikke blot mener, at alle har en stemme, men at alle har en oplyst stemme. Man skal kunne kende sandt fra falsk og være opsøgende.

Både Vincent Hendricks og Kristian Malling Granov mener, at den gode tone er helt essentiel for, at der bliver udført demokratiske debatter på nettet. Uden den gode tone og respekt for dem, man debatterer med, bliver det nemlig usaglig tilsvining og ikke ordentligt demokratisk, afrunder Vincent Hendricks.