JOB: Økonomimedarbejder med solide regnskabsmæssige kvalifikationer til SAF
Er du er i krydsfeltet mellem dagligdagens opgaver i et økonomiteam på den ene side og frivillige med stor virkelyst og høje forventninger på den anden side? Så er SAF måske din nye arbejdsplads.
Du har god erfaring og er en serviceminded økonomi- og regnskabsmedarbejder. Andre vil beskrive dig som en proaktiv og kompetent kollega, der går til opgaverne med udpræget teamånd. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, ligesom du er kvalitetsbevidst med dit arbejde, men du er også en holdspiller, som bidrager på tværs.
Dit arbejde vil bestå i at være vores primære kompetence på økonomiopgaver relateret til de to spejderkorps Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere, samt de øvrige organisationer, som vi betjener. Det betyder også, at du skal have modet og kompetencerne til at kunne arbejde i både Business Central og Medlemsservice, der er et selvudviklet medlems- og økonomisystem.
Som økonomimedarbejder vil dine primære opgaver være:
-
Bogføring og afstemning af balanceposter
-
Kreditor- og debitorhåndtering
-
Momsopgørelse- og indberetning
-
Betalinger og afstemning af bank
-
Assistance til projekt- og kursusregnskaber
-
Økonomiopfølgning for grupper, divisioner, regioner, centre og lignende
-
Opkrævning og afstemning af kontingent
-
Assistance ved budget, kvartals- og årsafslutning
-
Besvarelse af henvendelser pr. mail eller telefon
-
Servicering af kollegaer og frivillige, herunder håndtering af diverse afregninger
-
Ad hoc-opgaver
Vi lægger vægt på, at du:
-
Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og god indsigt i økonomistyring
-
Er positiv, udadvendt og gerne vant til at samarbejde med frivillige
-
Er struktureret, omhyggelig og et ordensmenneske
-
Er en god formidler både mundtligt og skriftligt – hvis du taler engelsk er det et ekstra plus
-
Har erfaring med økonomisystemer
-
Har flair for it og er en habil bruger af Excel
-
Bevarer overblikket og dit gode humør i pressede situationer
Du tager selv initiativ til forbedring af arbejdsprocesserne og finder det berigende at medvirke til udvikling af din arbejdsplads. Du er serviceorienteret og god til at samarbejde på alle niveauer i en politisk organisation.
Vi tilbyder:
-
Et udfordrende fuldtidsjob med gode udviklingsmuligheder
-
En moderne arbejdsplads med flekstid og fine omgivelser
-
Et godt kollegialt fællesskab
-
Et stort netværk og relationer til engagerede frivillige
-
Mulighed for at deltage i de årlige generalforsamlinger, hvor de frivillige mødes
Du bliver del af et team på fem personer med høj faglighed og fokus på godt samarbejde. Arbejdsmiljøet er uformelt, og der er plads til at komme med ideer og nye tiltag, ligesom der er plads til at lære og spørge om hjælp.
Om os
Vi har eksisteret siden 2008 og deler kontor med Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere og Spejderne på Spejdercenter Holmen. Vi står også for udlejning af møde- og overnatningsfaciliteter på Spejdercenter Holmen. Desuden bor vi centralt i København og tæt på offentlig transport.
Der er tale om en central funktion i organisationen med gode udviklingsmuligheder for den rette, med kontakter på såvel lokalt som nationalt plan. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en humanitær organisation eller organisationsarbejde.
Ansøgningsfristen er den 10. maj 2023. Ansøgningen inkl. CV sendes som én samlet pdf-fil til job@korpskontoret.dk. Skriv venligst ”Økonomimedarbejder” i emnefeltet. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.
Du kan få mere at vide om stillingen hos administrationschef Martin Larsen på telefon 25 28 41 36 eller til regnskabschef Grete Høgh Larsen 25 24 32 23.
Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) varetager bl.a. økonomien og den administrative betjening af mere end 35.000 spejdere landet over fra Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere. SAF er i gang med udvikling og optimering af vores administration og er i den forbindelse netop overgået til Business Central.