Jubilæumsfejring: Spejderrabatten fordobles i hele 2023
I år fejrer vi 50-året for Det Danske Spejderkorps, som vi kender det i dag.
Sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps var båret af håbet og ønsket om udvikling. Det var også en beslutning, som bygger på samme mod, som Det Danske Spejderkorps gerne vil give videre til nutidens spejdere.
37.000 ejere af Spejder Sport
Vidste du, at Spejder Sport ejes af spejderne i Det Danske Spejderkorps, og at butikkernes udbytte går til korpset? Når du handler i Spejder Sport, er du derfor med til at skabe store oplevelser for børn og unge.
Derfor er 50-året for sammenlægningen værd at fejre. For sammenlægningen understreger alt det, vi stadig arbejder med i dag: Mod, fællesskab og det at turde at udvikle os selv, vores korps og alle vores unge spejdere.
Det Danske Spejderkorps’ egen outdoorbutik er naturligvis også med til fejringen. Spejder Sport har derfor besluttet at fordoble spejderrabatten fra 10 % til 20 % på alle ikke-nedsatte varer resten af året.
På den måde bakker Spejder Sport op om alle de store friluftsoplevelser, som landets spejdere skal ud at have gennem 2023.