Kronik: Unge efterspørger faktisk samvær uden det digitale

Corona har ændret vores hverdag og virkelighed, relationer og fællesskab.

I hvert fald midlertidigt.

Det seneste år har der været fokus på, at de unge har det hårdt under coronakrisen, hvilket måske kan virke underligt for nogen.

Burde det ikke have været lettere for en generation, der normalt boltrer sig i den digitale verden og altid har hovedet nede i smartphonen? Har det ikke været slaraffenland for de unge, der ofte bliver klandret for at være for meget sammen digitalt og ikke være rigtigt nærværende? Hvorfor har de ikke bare været sammen med deres venner på de sociale medier, som de plejer?

Den enkle forklaring er, at det digitale samvær aldrig har kunnet erstatte det fysiske fællesskab i for eksempel foreninger. Heller ikke blandt unge såkaldt digitale indfødte. Det gjaldt inden, det gælder under, og det kommer også til at gælde efter coronakrisen.

Igen og igen har de unge fortalt, at det, de savner allermest, når foreninger og skoler er lukket ned, er at møde deres venner i den fysiske verden:

"Det største problem er ikke at se mine venner og have den fysiske kontakt med dem. Jeg gør mit bedste online, men det erstatter ikke det fysiske samvær," siger en 18-årig HTX-elev og spejder. De har savnet det sociale fællesskab, som de ikke kan få på de sociale medier.

Coronakrisen har endnu en gang vist os, at verden ikke bare kan overtages af det digitale. Vores børn og unge har altid efterspurgt aktiviteter, nærhed og fællesskaber uden for den digitale verden.

Faktisk definerer mange unge det nære foreningsfællesskab i modsætning til det digitale. Foreningen er et frirum fra mobilen!

Men det er også vigtigt at forstå, at dette positive ikke-digitale samvær samtidig opfattes som noget kunstigt. Noget andet end deres daglige virkelighed. I de unges normale hverdag er det digitale og det fysiske ikke adskilte, parallelle verdener, men tværtimod fuldstændigt sammensmeltet. At reducere det digitale samvær til en (vag) erstatning for de unges fysiske samvær er derfor både for let og forkert. At være uden mobilen er vidunderligt, men det er også underligt.

Og det er vel at mærke vidunderligt, fordi det er underligt. Den berømte professor i pædagogik Thomas Ziehe taler om "den gode anderledeshed". Og for de unge er samvær uden det digitale både godt og anderlede.

En ung spejder forklarer det på den måde, at det er fedt, at han lærer at bruge et kort og kompas til at navigere ud fra. Men han kan selvfølgelig også godt se, at det er en virkelig besværlig og upraktisk måde at gøre det på, når man bare kan bruge gps'en på sin mobil.

Foreningerne i Danmark kan naturligvis benytte sig af at integrere det digitale i arbejdet med de unge. Det gælder også for Det Danske Spejderkorps. I relationen, kommunikationen og involveringen af de unge og i det praktiske arbejde med for eksempel at arrangere aktiviteter eller i sjove digitale løb.

Alt andet er meningsløst og anakronistisk.

Men det er lige så vigtigt at tilbyde de unge steder og muligheder, hvor det digitale ikke dikterer samværet og aktiviteterne. Og netop at tilbyde det som positive muligheder uden de evindelige løftede pegefingre, der ellers præger megen af debatten.

I en tid med mange timer foran skærmen, også når der ikke længere er corona, hvor lange skoledage med faste rammer, test og præstationspres fylder i børn og unges dagligdag, skal de opleve et rum, hvor det ikke altid handler om at komme først, og hvor svarene ikke er givet på forhånd.

Hvor det i positiv forstand er godt at " vise sig", men hvor man ikke hele tiden skal vise sig frem og være på en bestemt bmde dikteret af, hvad andre synes, liker og deler. Hvor der er tid og plads til nysgerrighed, til at prøve sig frem og til at fejle og netop ikke være perfekt hele tiden.

Hvor man ikke kravler højt op i et træ, fordi man gerne vil lære noget, eller fordi andre skal se, at man kan, men bare fordi det er sjovt. Og så ved vi, at når man gør det sammen med sine venner, lærer man alligevel noget.

Gennem learning by doing og medbestemmelse skal man opleve at kunne selv og sammen med andre. Vi skal udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der tager ansvar for fællesskabet.

Det er vigtigt, at vi skaber et rum, hvor børn og unge får pulsen op - både fysisk og mentalt. Vi skal bevæge os og finde vildskaben frem i lege, løb, kano og vandreture, adventurespejd og tumlen i skovbunden. Og nogle gange betyder det specifikt et rum uden mobilen.

Og heldigvis er vi så godt stillet, at vi har verdens bedste aktivitetsplads: naturen.

Den gode anderledeshed - ikke mindst naturen - kan vi bruge til at skabe et rum for læring, hvor vi kan give børn og unge en af de største gaver: evnen til at kunne navigere i en verden, der hastigt forandrer sig. At give dem mod og kompetencer. At møde børn og unge med muligheder og udfordringer, som giver mod på både at prøve noget nyt og fejle. Mod til at være sig selv og mod på livet.

Vi skal ikke fortvivles over eller lukke øjnene for, at en fjeldtur i så fjerne egne, at der end ikke er mobil dækning, bliver mere og mere mærkelig og kommer længere og længere væk fra de unges daglige virkelighed. Men måske netop af den grund faktisk også bliver endnu mere værdifuld og attraktiv for de unge.

At udelukke det digitale fuldstændigt og altid i for eksempel skolen eller i foreningsfællesskaberne er lige så forkert som aldrig at sætte grænser eller at opgive at skabe mobilfrie rum og samvær og nærvær uden det digitale.

Begge strategier er uhensigtsmæssige, når vi skal danne vores børn og unge til en moderne verden. Vi skal både bruge den gode anderledeshed og samtidig være bevidste om, at den altså er netop det: anderledes.

De unge medlemmer af foreningerne i Danmark vil gerne ud i verden og naturen og bevæge sig. Der er en massiv og positiv efterspørgsel efter det nære fællesskab og de "analoge" og fysiske relationer blandt de unge. De efterspørger fællesskab og nærvær, relationer og aktiviteter både med og uden mobilen. Det skal vi udnytte.

Og for at gøre det er vi samtidig nødt til at erkende, at en verden uden det digitale selvfølgelig er et underligt alternativ til virkeligheden. Men vidunderligt.

Kronikken blev bragt i Kristligt Dagblad d. 8. juni 2021.