Kurser: Alkohol-, ryge- og samværspolitik

Korpset har udarbejdet en sundhedspolitik samt en tryghedsvejledning. Disse politikker og vejledninger gælder alle arrangementer og kurser i Det Danske Spejderkorps. DDS Uddannelse har derudover valgt at sætte fokus på samværet mellem deltagere og teammedlemmer og mellem deltagerne. På den baggrund indeholder det følgende en række spørgsmål til overvejelse i det enkelte kursusteam. Korpsets sundhedspolitik og tryghedsvejledning skal naturligvis overholdes.

RYGNING OG ALKOHOL PÅ UDDANNELSESWEEKEND OG KURSUSLEDERMØDE

Hovedudvalget har vedtaget følgende vedrørende fælles arrangementer, som f.eks. Uddannelsesweekender og kursusledermøder: Alkohol sælges efter dagens program er færdigt. Der er en forventning om, at alle kan deltage i næste dags program. Da det ofte er en del af aftalen med det sted, vi lejer os ind, at de kan sælge øl og vin til os, opfordres alle til ikke selv at medbringe drikkevarer. Det er også opfordringen, at det sociale samvær så vidt muligt sker fælles, så der ikke er nogen, der kommer til at sidde for sig selv. I forbindelse med invitationen til arrangementet klargøres det, hvordan reglerne er for alkohol. Rygning sker på udpegede steder - primært bålpladser, ved hytten og ved opstillede askebægre - og i pauserne i programmet. Vi henviser i øvrigt til korpsets rygepolitik og alkoholpolitik.

RYGNING OG ALKOHOL PÅ KURSER

Instruktører drikker og ryger ikke sammen med kursisterne på PUF og PLan. På alle kurser skal der altid være minimum to (gerne af hvert køn) eller flere instruktører, som ikke har indtaget alkohol, der kan varetage ansvaret for kursisterne. Alkohol kan derudover indtages i moderate mængder på kurset. PLan-kursister må ikke indtage alkohol. På senior- og lederkurser kan alkohol sælges og indtages i moderate mængder, efter dagens program er afsluttet med mindre andet er besluttet af det ansvarlige underudvalg. Rygning foregår i pauserne mellem programpunkter. Ungdomskurser, som har deltagere der er 16 eller derover (PLUS-Start, PLUS), skal udarbejde en alkoholpolitik, som skal sendes til Udvalget for Ungdomskurserne inden kursusstart. Hovedudvalget opfordrer derfor til, at hvert enkelt team på alle kurser i forbindelse med planlægningen overvejer følgende: 

• Hvordan informerer I kursisterne om jeres regler på området?
• Hvordan får I sagt til en kursist eller en medinstruktør, at vedkommende har fået nok at drikke, eller at vedkommende skal ryge et andet sted eller på et andet tidspunkt? 
• Er der forskellige regler i løbet af kurset - f.eks. forskel på afslutningsaftenen og de øvrige dage? 
• Hvordan sikrer I, at jeres aftaler indbyrdes holdes? 
• Hvordan sikrer I, at der også er plads til deltagere, der ikke drikker?  
• Hvornår og i hvilket omfang kan de voksne, som ryger, forlade aktiviteter for at ryge?  
• Vil I tage emnet alkohol og rygning op med kursisterne mere generelt? 
• Hvad forstår I ved indtagelse i moderat omfang? 
• Hvad er OK at servere og hvor længe?

SAMVÆR MED BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Når vi afholder kurser i DDS, så er vi sammen i et tæt fællesskab. Det kræver, at vi tager hensyn til hinanden og giver plads til forskelligheder. Samtidig har vi som instruktører et ansvar for trivslen blandt vores kursister, herunder især vores yngste deltagere. Men også voksne kan have en sårbarhed med sig. Ofte glemmer vi måske den mere indadvendte kursist, men de skal også have vores opmærksomhed.

Det er vigtigt, at teamet forholder sig til eventuelle oplysninger, som er videregivet fra kursisten selv, forældre eller den daglige leder, da det kan være af betydning for udbyttet af kurset.

Ofte får vi som instruktører kendskab til nogle følsomme emner, som vi først og fremmest skal støtte den enkelte til selv at tage hånd om. Men der kan være situationer, hvor vi er forpligtede til at handle. Vi har som spejdere ikke en skærpet underretningspligt, men en generel underretningspligt, som forpligter os til at underrette de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til forhold, som gør os meget bekymrede for spejderens trivsel derhjemme. Om muligt, så undersøg det gennem en snak med den daglige leder, inden du foretager dig noget. Kursuslederen skal være underrettet om, at der er brug for handling, og I bør rådføre jer med korpsets beredskab på tlf: 3264 0099.

Efter Lov om Social Service §154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.

I forhold til en generel snak om, hvordan kontakten med og mellem jeres kursister foregår, så kan nedenstående spørgsmål med fordel drøftes i forbindelse med planlægningen af kurset:

• Overveje om kursisterne skal have tilbudt kønsopdelt overnatningsmulighed (eks. ved Ungdomskurserne)
• Kan I som instruktører være venner med jeres kursister på Facebook? 
• Skal I have en Facebook kursusside, eller en hjemmeside til udveksling af oplysninger? 
• Hvordan signalerer I som team, at I er åbne over for kursisternes input og for en dialog om, hvad der rører sig?  
• Hvordan ønsker I, at kommunikationen skal være med kursisterne – er ironi OK? 
• Hvordan er I rollemodeller i forhold til kommunikationen? 
• Hvordan forholder I jer til, at kursister går i seng med hinanden (husk den seksuelle lavalder er 15 år)?  
• Hvordan forholder I jer til, at en instruktør får et forhold til en kursist (husk skolelærerparagraffen i straffeloven, der siger, at en leder ikke må have et forhold til en kursist under 18 år – det gælder indtil kontakten i forbindelse med kurset er ovre)? 
• Hvordan forholder I jer til, at to instruktør får et forhold under kurset?  
• Hvordan tager I hånd om en kursist, der har det svært – diskuter forskellige scenarier for, hvordan I bedst får vist omsorg både for kursisten og resten af patruljen. Er der særlige kompetencer og erfaringer i teamet, som kan bruges? Mangler der kompetencer, og hvordan får I dem så? 
• Hvad gør I, i en krisesituation? 
• Hvordan er ansvarsfordelingen på kurset? 
• Har I styr på, hvordan korpsets beredskabsplaner og sikkerhedsregler er? Ellers kan I finde dem her. 
  Find desuden vores beredskabspapir her. Diskuter i øvrigt forskellige scenarier. 
  • Hvordan tager I hånd om hinanden efter en svær situation? Husk, at korpset har et kriseberedskab. 
  • Hvor langt vil I gå ind i det personlige rum, når I vejleder? Husk, at vi ikke er professionelle behandlere. Er der nogen i teamet med særlige kompetencer til at samle op?