Kursus: Skab madglæde hos dine spejdere
Som spejdere laver vi en del mad på ture og lejre og langt de fleste børn og unge er glade for det! Vil du gøre mere for at give flere spejdere madglæde og lyst til at lave mad, så kan du deltage i et inspirationskursus hos MIT Kokkeri.
Mit kokkeri har inviteret Det Danske Spejderkorps med i deres madprojekt og ledere fra flere grupper har deltaget i inspirationskurset tidligere. Grupperne Kong Svend og 1.Rønne har lavet længere madforløb. (se fx 1. Rønnes hjemmeside - spejderkogebogen).
I efteråret 2017 udbyder MIT Kokkeri igen inspirationskurser rundt i landet, for frivillige ledere, pædagoger og andre der laver mad med børn:
· København, Nørre Fælled skole, tirsdag den 12. september, kl. 16-21
· Århus, H.H. Seedorfs Str. 7, onsdag den 13. september, kl. 16-21
· Odense, Sct. Hans Skole, fredag den 27. september, kl. 16-2
· Ikast-Brande, Ikast Østre skole, onsdag den 25. oktober, kl. 16-21
Mit kokkeri er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning og Haver til Maver og er støttet af Nordea Fonden. Mit Kokkeri har inviteret Det Danske Spejderkorps til at være med i projektet, som bl.a. tilbyder:
· Inspirationskurser for ledere
· Sparring og rådgivning om Madforløb med børn og unge
· Kogebøger
· Min mad-klub guide, med bla. tips til indkøbslister og sjove madlavningsideer
Vil du finde baggrundsviden om projektet sker det på mitkokkeri.dk
Du kan læse et eksempel på kursernes indhold her.
Du kan finde informationer om de enkelte kurser og tilmelde dig på: http://mitkokkeri.dk/inspirationskursus/
Kurserne er gratis at deltage i og man får foruden inspiration en kogebog med hjem.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, kun at du har lyst til at lave mad med børn og unge og give dem madglæde.
Du kan få mere at vide om projekter hos madformidler Amalie Ørsted hos Haver til Maver: amd@havertilmaver.dk eller hos Det Danske Spejderkorps hos projektkonsulent Jette Rasmussen: jr@dds.dk