Kursusmaterialer
Materialer
I forbindelse med afholdelse af kurser kan du bestille kursusmateriale fra Korpskontoret, såsom færdighedshæfter, forløbshæfter, brochurer, flipoverpapir, projektorer og badgemaskine.
Kuglepenne, sakse, udprint mm., skal I selv skaffe/indkøbe i forbindelse med kurset.
Du finder bestillingslisten her. Vær opmærksom på, at noget materiale ikke kan sendes og skal afhentes på Korpskontoret i kontorets åbningstid. Kurset står selv for udlæg i forbindelse med at sende materiale retur.
UDSTYR/MATERIEL
Du kan også bestille udstyr til dit kursus fra vores lager hos Spejder Sport, bl.a. telte, patruljekasser, redningsveste mm. Udstyret kan enten afhentes i dagtimerne på Spejder Sports lager i Værløse, eller der kan aftales transport (levering/afhentning) mod betaling.
Du finder bestillingslisten til Spejder Sport her - linket fører dig hen til et excel-ark, som du skal udfylde, gemme på din computer og derefter sende til kursus@korpskontoret.dk.
LEVERING AF UDSTYR/MATERIEL
Fragt af materiel til kurser håndteres af Spejder Sport. Materiel afsættes ved hytterne inden kursusstart, hvorfor der ikke altid er nogen til at tage imod det. Du finder modtage- og pakkevejledningen her. For at undgå misforståelser og mangler i forbindelse med fragt bedes man holde sig følgende for øje, når man bestiller materiel til levering ved hytterne:
- Fylder det bestilte ikke mere end, at man selv kan fragte det i et par flyttekasser, kan man evt. få det tilsendt til egen adresse og selv tage det med ud til hytten
- Er der ikke tale om en stor fragt (en palle eller to) kan man evt. få Spejder Sport til at sende det til én af deres egne butikker i nærheden af en selv/hytten og afhente det der. Denne løsning er mere bæredygtig, da Spejder Sport i forvejen skal fragte til egne butikker.
Bemærk: For Ungdomskurserne er der ofte tale om en rigtig stor fragt, hvorfor ovenstående ikke vil være relevant/muligt.