Aktiviteter
Lav din egen fiskestang
I Danmarks skal lystfiskere i alderen 18-65 år have lystfiskertegn. Det koster 185 kr. for et år, 130 kr. for en uge og 40 kr. for en dag. Børn under 18 år skal ikke have fisketegn.
Du kan læse mere om, hvordan du får fisketegn samt og reglerne for fiskeri på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Materialer:
- En stærk lige pind - gerne hassel eller bambus (ca. 120 cm lang og 1 - 1,5 cm. tyk)
- En kniv
- Ca. 150 cm. fiskeline
- Fiskekrog
- Korkprop
- Hulsten eller blylod
Færdigheder:
- Dobbelthalvstik
- Halv blodknude
- Skær en rille rundt om den tynde ende af pinden - ca. 1,5 cm. fra spidsen. Bind fiskelinen omkring rillen med et dobbelthalvstik og et par ekstra knuder om linen. Sørg for, at linen sidder godt fast.
- Skær et lille hak i den anden ende af pinden, som du kan sætte linen fast i, når du er færdig med at fiske.
- Sæt flåddet* på linen ca. 35 cm. fra enden (afhængig af vanddybden).
- Bind et synk på linen ca. 10 cm. fra enden - brug f.eks. en lille hulsten eller et blylod.
- Bind krogen fast i enden af linen med en halv blodknude. Tjek, at den holder.