Mikro
Mikro: Corona-venligt mærkeforløb
Mikrospejdermærket: Klar dig selv
Mærket handler om, at børnene skal lære at klare sig selv, når de skal på tur. Her er forslag til mødeforløb, som alt sammen foregår udenfor.
Oversigt over møder:
- Møde 1: Vejret – hvad skal jeg have på hvornår?
- Møde 2: Pakke rygsæk – hvad skal ligge hvor i rygsækken?
- Møde 3: Trafikken – hvilke tegn skal jeg give hvor, og hvad betyder skiltene?
- Møde 4: På tur med spejderne – prøvetur med prøverygsæk.
Møde 1: Vejret – hvad skal jeg have på hvornår?
Aktiviteter:
- Start med at snakke lidt om, hvad der kendetegner de fire årstider, og lad børnene tegne tegninger af årstiderne.
- Hvad skal jeg have på hvornår?
- Print billeder af tøj (shorts, regnjakke, vinterjakke, vandrestøvler, hue osv.)
- Lav fire tegninger – én med hver årstid
- Snak nu i mindre grupper med børnene om, hvad der er smart at have på/med, når man skal på tur og placer tøjstykkerne inden for de fire årstider på tegningerne.
- Hvordan binder jeg mit tørklæde?
- Træn spejderne i at binde råbåndsknob på deres eget tørklæde.
- Start evt. med at øve højre og venstre, så børnene har nemmere ved at forstå remsen ”højre over venstre, venstre over højre”.
Lege under mødet:
- Kongeløber: I laver en bane med to ”helle”-vægge og vælger én eller flere, der skal være fangere. Børnene skal nu løbe fra væg til væg uden at blive fanget af fangerne.
- Hånd-sprit stafet: Inddel børnene på to eller flere hold og stil dem på en lang række efter hinanden. Stil en leder med en håndsprit ud fra hvert hold i en passende afstand. Børnene skal nu løbe ned, spritte af, og løbe tilbage igen. Det gælder om at være det første hold, hvor alle har løbet.
Materialeliste:
- Papir
- Tusser
- Små printede tøjbilleder
- Evt. to pile, med højre og venstre, som kan ligge på jorden foran børnene, når de skal binde tørklæde).
- Håndsprit.