Naturvejleder: Naturen er et effektivt afstressningsmiddel
”For at hjernen kan restituere, skal kroppen bruges.” Sådan siger naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen.
Og hjernen har brug for hvile, når stakken af papirer på skrivebordet vokser og vokser, dagens opgaver synes umulige at overkomme og stressen bobler lige under overfladen.
Det slider på hjernen, når stresssymptomerne viser sig. Hvis mængden af stresshormon stiger og kroppen bliver udsat for fortsættende ’stressangreb’, kan det gå ind og påvirke hjernedelen amygdala.
Stress slider på hjernen
Amygdala håndterer vores frygt og tilhørende forsvarsreaktioner. Ved stigende eller intens påvirkning af angst, stress, depression eller lignende risikeres det, at amygdala sender skadelige stresshormoner ud til den del af hjernen, der har indflydelse på vores hukommelse og refleksionsevner, kaldet hippocampus.
På sigt kan stresshormonerne få hippocampus til at skrumpe og derved give langvarige skader i form af nedsat evne til at huske og/eller åbne sig op for andre mennesker.
Før i tiden troede man, at tabte hjerneceller ikke var til at genvinde. Men nu har hjerneforskning vist, at det er muligt – og løsningen er ifølge Benny Jensen lige for: ”Man kan få hippocampus til at vokse igen ved at færdes i naturen.”
Tips: Stress af i hverdagen
- Tillad dig selv at lægge arbejdet fra dig og gå en tur.
Når du har en lang dag på arbejdet eller i skolen, er det en god idé at tage en pause og koble af. Det behøver ikke tage lang tid. Du kan også gøre det til en vane med en gåtur på 30 minutter om dagen. Det vil komme følelsen af stress til livs, og du vil mærke mere overskud i dagligdagen.
- Bevæg dig.
At bruge din krop hjælper din hjerne til at slappe af, og det kræver ikke nødvendigvis en tur i Fitnesscenteret. Hvis du har lyst til en løbetur, så snør skoene og kom afsted. Hvis du derimod ikke magter de store anstrengelser, er det også helt okay – du hjælper din hjerne, uanset hvordan du motionerer. Mærk efter og følg din krops eget tempo.
- Find den hurtigste vej til naturen.
Når bunken af arbejdsopgaver vokser sig større, end du kan overskue, og du kan mærke dine stresssymptomer, gælder det om at finde den hurtigste vej ud i naturen. Hvis du befinder dig inde i byen, så tag bilen, cyklen eller det offentlige, så du ikke spilder tid på at finde vej gennem gader og stræder.
- Kram et træ.
Hvis du er langt fra et natursted, kan du lade det nærmeste træ være dit alternativ. Sæt dig med ryggen op af stammen, luk øjnene og træk vejret dybt.
Klik på "Læs mere", hvis du vil blive klogere på, hvordan Benny Jensen bruger naturen til at hjælpe psykisk sårbare.
Sådan bruger Benny Jensen naturen i sin behandling
Sansestimulation og sansemotion
Benny Jensens naturvejledninger tager oftest udgangspunkt i en ”base”. I mange tilfælde vil dette være en bålplads, hvor deltagerne kan sidde og mærke naturen og sig selv under rolige forhold. Dette kaldes for sansestimulation.
Når sanserne gradvist bliver simuleret, og den sansende føler sig klar, vil han eller hun rejse sig og langsomt begive sig ud i naturen. I naturen slår de biologiske mekanismer vi er født med til, og jægerinstinktet kommer op og prikker til os og får os til at ville gå på opdagelse. Sådan begynder sansemotionen.
Succesoplevelser åbner op
Når en psykisk sårbar har åbnet sig op til at udforske naturen omkring sig, er det vigtigt, at der er succesoplevelser i vente for at fortsætte en fremgang i udviklingen. Succesoplevelserne lader mennesker tro på sig selv og på, at det ikke er farligt at begive sig videre.
Benny Jensen fortæller: ”Det er lige som at gå en tur på stranden og samle sten. Det har alle prøvet. Når du finder en sten, der er flot, har en smuk farve eller måske i virkeligheden er et forstenet søpindsvin, så er det en succesoplevelse for dig.”
Benny Jensen bruger succesoplevelser i naturen til at få de psykisk sårbare til at åbne op. Hvis basen for dagens tur er en bålplads på stranden, har han sørget for, at der ved den efterfølgende gåtur i strandkanten vil være små kulturhistoriske genstande gemt, som de deltagende så kan finde, når de begynder at bevæge sig ud i deres sansemotion.
”Når de så har fundet noget og har kigget på det et stykke tid, vil de automatisk blive nysgerrige og begynde at stille spørgsmål som: ”Brugte de virkelig det her redskab for 7000 år siden?” Når jeg så svarer dem, vil jeg også altid følge op med at spørge, hvad de tænker om det. På den måde bliver deres tanker imødekommet, og det er mig, der er i deres rum – i stedet for, at jeg trækker mit rum ned over hovedet på dem.”
De rette ord
Benny Jensen fortæller historier om stenalderen ud fra de forskellige kulturhistoriske genstande. Han gør det for at skabe et fundament for samtale.
Kulturhistorier handler ikke om arbejde eller familie, det er derfor et ufarligt at snakke om, hvilket gør det nemmere at stille spørgsmål og dele tanker. Samtidig er han meget bevidst om, hvilke ord han bruger:
”Jeg bruger heller ikke ordet ”motion”, men udtryk fra hverdagen man lettere kan forholde sig til. Eksempelvis siger jeg ”skal vi gå en tur?” i stedet for ”lad os motionere”. Ordet motion forbindes af mange med en svedetur i fitnesscenteret eller en lang løbetur,” siger Benny Jensen og understreger, at det er vigtigt at bruge neutrale udtryk og gøre det klart, at det er okay at tage tingene i sit eget tempo og mærke efter, hvor meget man selv kan magte.
Artiklen og interviewet med Benny Jensen blev bragt i ledermagasinet Wide #16. Find det og flere Wide på issuu.com/spejder.