Netværksorganisering i Det Danske Spejderkorps
I Det Danske Spejderkorps leverer en større gruppe af frivillige spejdere forskellige ting til spejdergrupperne samt repræsenterer korpset i forskellige sammenhænge. For at koordinere på tværs af projekter og aktiviteter samt for at sikre retning og resultater, er der etableret en række netværk i den fælles organisation.
Hvert netværk har et fokus eller særligt område som fx uddannelse, kommunikation eller maritime aktiviteter. Nederst på denne side finder du en beskrivelse af de konkrete netværk og hvilke aktiviteter og projekter, de varetager.
Hvert netværk er organiseret med frivillige og en konsulent fra korpskontoret.
Der er plads til flere projekter og frivillige i de enkelte netværk, og har du lyst til at være med, kan du enten tage fat direkte i et eller flere netværk eller henvende dig på info@dds.dk, hvis du har nogle spørgsmål. Hvis du har en ide til et konkret projekt, er det en god ide at henvende sig til det netværk, projektet potentielt kunne høre under eller tage fat i korpskontoret. Du kan med fordel læse lidt mere om hvordan du kommer i gang i denne FAQ.