Passion for bæredygtighed i børnehøjde
I lang tid havde lederne i Waingunga-Stammens juniorgren overvejet at lave et forløb om bæredygtighed. Så da det lokale bibliotek afholdt en fotoudstilling om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, var det den friløber, som lederne kunne sætte af på. Herfra begyndte de at udvikle et forløb med udviklingsplanens tema ’bæredygtighed i børnehøjde’ i fokus.
De seks aktiviteter
Har I i jeres ledergruppe talt om at lave et forløb med fokus på bæredygtighed i børnehøjde? Her er et udpluk af Waingunga-Stammens aktiviteter, som blev løst og talt om i patruljer.
Vand
(Verdensmål 6: Rent vand og sanitet, verdensmål 3: Sundhed og trivsel)
- Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at spare på vandet.
- Tal om, hvordan andre landes adgang til vand er, og hvordan ressourcerne ikke er uendelige – heller ikke i Danmark.
- Spejderne skal lave saltvand til ferskvand ved hjælp af et trangia. Aktiviteten kan findes på spejder.dk/how/lav-saltvand-til-drikkevand
- Spejderne skal lave et vandfilter, der i princippet også er en kopi af den danske undergrund. Aktiviteten giver anledning til at tale om, hvordan naturen selv renser vand.
Mad
- Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at forhindre madspild.
- Tal om, hvordan forskellige fødevarer har forskelligt CO2-aftryk.
- Hvis muligt skal spejderne selv snitte, rive, stege og lave maden. Waingunga-Stammen lavede indisk Dal med perlebyg og selleribøffer, som begge er kødfrie retter.
Skrald
(Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion)
- Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at håndtere skrald bedre.
- Spejderne skal sortere affald i de rigtige affaldsspande.
- Spejderne skal grave et hul, begrave forskelligt affald, og et halvt år senere skal affaldet graves op igen, så det bliver tydeligt hvor lidt eller meget, der er sket med de forskellige materialer.
Verdensmålsudstilling
- Fotografuddannelsen på Medieskolerne har skabt en udstilling med fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De udstillede billeder er ikke illustrationer af verdensmålene, men tankevækkende, spørgsmålssøgende billeder omkring hvert verdensmål.
Billeder kan findes på viogverdensmaalene.dk. Her kan de printes ud og tages med til spejdermøderne, hvor I kan tale om dem, og hvad der menes med dem.
Skole- og ligestillingsspillet
(Verdensmål 4: God uddannelse, verdensmål 5: Ulighed mellem kønnene)
- Lav et brætspil som tager udgangspunkt i verdensmål nummer 4 og 5. I kan lave forskellige benspænd og fordele - alt efter om de enkelte spillere er blevet tildelt rollerne med dreng eller pige, rig eller fattig osv. Spil spillet og tal efterfølgende om vigtigheden af de to verdensmål.
Lad dig inspirere af ”Privilegieræset” fra ’Byg en bedre verden – aktiviteter om verdensmålene’.
’Byg en bedre verden - aktiviteter om verdensmålene’ er udgivet af Spejderne i forbindelse med Spejderdagen 2018. Aktivitetsmaterialet kan findes på issuu.com/spejderne.
Testlab
- Spejderne skal bygge en tegnerobot af brugt legetøj, de selv har haft med. I skal bruge en 9 volt elmotor, en limpistol og en tusch pr. hold. Med legetøjet og de udleverede ting skal spejderne lave en robot, der kan tegne. Aktiviteten kan varieres i alle retninger efter muligheder eller behov. Det handler om, at spejderne skal se mulighederne i det, de normalt bare smider ud. Alternativt kan aktiviteten handle om at bygge nyt legetøj af brugt legetøj.
Fra snobrød til verdensmål
Efter en lang planlægningsfase med en stor mængde viden at sætte sig ind i, var de ni juniorledere i Waingunga-Stammen klar med et bæredygtighedsforløb til deres 37 spejdere. Forløbet skulle strække sig over to møder og indebære seks forskellige aktiviteter af en halv time, som spejderne i patruljer skulle gå imellem. Og formålet med forløbet var klart, fortæller Jens Ole Sørensen, der er juniorleder i Waingunga-Stammen:
”Vi ville gerne styrke børnenes evne til at tænke et skridt videre og vise hensyn til andre. Vi synes selvfølgelig, at det er virkelig hyggeligt at tænde et bål og bage snobrød eller pandekager over det, men vi ville også gerne putte noget andet ind i de her spejderhoveder. Selvfølgelig kunne vi ikke dække alt bæredygtighed på to møder, men vi ville gerne vise spejderne, at det er noget, vi alle sammen skal arbejde videre med i vores hverdag.”
I forløbet havde lederne valgt at bringe FN’s verdensmål i spil, som mange af deres spejdere allerede havde hørt om. Alligevel blev det springende punkt at hive den bæredygtige udvikling ned i børnehøjde, fortæller Jens Ole Sørensen:
”Bæredygtighed og verdensmålene er hinandens bror og søster, og den ene udelukker ikke den andet – tværtimod. Det svære var at få sat de her vanvittig svære, komplekse og langhårede sager ind i en kontekst, så det 10-årige barn også synes, det er spændende, relevant og skægt.”
En elefant skal spises i små bidder
Netop bæredygtighed og verdensmål er i de seneste år blevet buzzwords for voksne. Alligevel kan de være svære at præsentere på en letforståelig måde for børn. For lederne i Waingunga-Stammen var det derfor vigtigt at skære ind til benet og bringe de vigtige emner ned i børnehøjde:
”Fra start af var vi klar over, at når vi snakker bæredygtighed og verdensmål, så ville vi aldrig kunne nå det hele. Men hvis man skal spise en elefant, må man gøre det i små bidder. Så selvom vi kun kunne nå en brøkdel, var det vigtigt for os, at vi gjorde os umage med den lillebitte ting, så emnerne blev præsenteret på den rigtige måde for børnene”, fortæller Jens Ole Sørensen, inden han fortæller om en aktivitet, der handlede om vandforbrug, og hvor det lykkedes lederne at arbejde med emnet i børnehøjde:
”Udover at spejderne skulle udvinde ferskvand fra saltvand ved hjælp af et trangia, snakkede vi også om, hvad spejderne selv kunne gøre for at spare på vandet. Vi lavede derfor et tankeeksperiment, hvor vi fastlagde, at de hver især gik på toilettet fire gange dagligt. Hvis de fremadrettet altid kunne bruge toilettets lille skyl på 2 liter vand, i stedet for det store skyl på seks liter, ville de spare 16 liter vand om dagen. Det er 5800 liter på et år. Når det ganges op med de 37 spejdere i grenen, bliver det 214600 liter om året, hvilket svarer til 13172 kroner. I grenen ville vi kunne få rigtig meget slik for de penge – og det er altså noget, spejderne forstår.”
Perlebyg slår selleribøffer
I løbet af de seneste mange år, er det blevet almindeligt kendt, at nogle fødevarer har et større CO2-aftryk end andre. For juniorlederne i Waingunga-Stammen var det derfor oplagt, at spejderne gennem forløbet skulle tillæres større viden om bæredygtig mad, fortæller Jens Ole Sørensen, der blandt andet præsenterede spejderne for et varetermometer, som viser hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder.
”Derudover fortalte vi børnene, at en tomat, der er dyrket i et drivhus i Danmark, udleder mere CO2, end en tomat dyrket på friland i Spanien og kørt i lastbil til Danmark. Det er der mange af os, der ikke lige tænker over. Og det bragte os videre til at tale om, at det derfor er bedst at spise årstidens grøntsager. Den selleri eller kartoffel, som er hevet op af jorden tre kilometer væk fra spejdergrunden, udleder i hvert fald mindre CO2 end en lignende grøntsag, som er blevet hevet op på Mallorca og bragt hertil.”
På et af møderne serverede lederne linseretten Dal til deres spejdere med dertilhørende perlebyg i stedet for de mere CO2-tunge ris, og det faldt i rigtig god jord hos spejderne:
”De efterfølgende møder kom børnene og fortalte, at de havde prøvet at lave perlebyg derhjemme, og det var tydeligt, at det var et stort hit. Dog fik jeg ingen præmie for de selleribøffer, som jeg havde stået for - jeg synes nu ellers selv, at de smagte fantastisk!”, griner Jens Ole Sørensen, inden han fortsætter: ”Men mad er ikke bare et af de steder, som sætter store aftryk på kloden – det er også noget, hvor spejderne meget konkret kan gøre en forskel derhjemme, og vi kan selv gøre en forskel på fremtidige spejderlejre.”
Udviklingsplanen om bæredygtighed i børnehøjde
Som spejdere værner vi om naturen. Vi inddrager børn og unge i, hvordan og hvorfor vi træffer bæredygtige valg, og vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel for en bedre verden.
Hver spejder skal:
• Opleve selv at kunne gøre en positiv forskel for naturen og kloden
• Opleve en tilgang til klima- og miljøkrisen præget af konkret handling, nysgerrighed og optimisme
• Få mulighed for at opleve og reflektere over storheden af naturens verden
2x2 timer ændrer ikke verden, men…
For lederne i Waingunga-Stammens juniorgren var forløbet om bæredygtighed vigtigt, fordi de gerne ville have gang i snakken blandt deres spejdere og klæde dem på til at træffe selvstændige valg, tilvalg og fravalg. Samtidig var de bevidste om at finde en balance:
”Vi balancerer på en knivsæg i forhold til at være moraliserende og pådutte en interesseorganisations holdning – for det er ikke det, vi vil. Men det er heller ikke det, vi gør. Vi står ikke og holder en klimatosseforelæsning for spejderne – i stedet bringer vi nogle ting i spil, mens vi klæder dem på til selv at tage nogle valg fremover. Og allermest leger vi og har det sjovt”, fortæller Jens Ole Sørensen, inden han forsætter:
”I ledergruppen har vi snakket om, at vi arbejder rigtig meget med bæredygtighed som spejdere - vi har bare aldrig sat det ind i den kontekst, at det var bæredygtighed. Men med forløbet har vores mål været at give spejderne mulighed for at træffe kvalificerede valg på et oplyst grundlag og give dem en bevidsthedsudvidelse, som kan komme i brug fremadrettet. Vi vil rigtig gerne være med til at plante nogle frø af eftertænksomhed og bæredygtighed i vores spejdere. Og det har vi gjort. Nogle er blevet mere bevidst om emnet, og andre er blevet meget mere bevidste om det. Vi ved godt, at vi ikke løser verdens problemer på to gange to timer. Men det, der betyder mest, er, at vi klæder spejderne på til at træffe nogle selvstændige valg, tilvalg og fravalg, nu og i fremtiden.”
