Patruljeudvikling med bølgeskvulp - søspejder er meget mere end sejlads

Foråret er en særlig tid for søspejdere, da bådene snart skal rigges til, så patruljerne igen kan sætte sejl. De lune temperaturer og ekstra solskinstimer kommer med løftet om, at spejdermøderne snart skifter karakter fra landaktiviteter til sejlads.

“Det er lidt, som når køerne kommer på græs”, fortæller Christian Yde Rasmussen, der er mini- og juniorleder hos Aalborg Søspejdere. “Vintersæsonen er hård for en søspejder. Vi vil bare gerne sejle så meget som muligt, fordi det er så fedt!”.

Året består af to markant forskellige sæsoner for søspejderne, og da Wide kommer forbi, står bådene endnu på land, og spejderne er i stedet ved at lave bål.
“Jeg elsker at sejle!”, udbryder juniorspejderen Alvilda-Augusta, da hun bliver spurgt om, hvad det bedste ved at være søspejder er.
Hendes tre spejderkammerater Victoria, Dagmar og Frida nikker energisk. For dem hører spejder og sejlads uløseligt sammen - og de glæder sig til snart at komme på vandet igen.

Kommunikation er patruljens vigtigste redskab
Som søspejderpatrulje bærer man i fællesskab et større ansvar. Der er mere, der kan gå galt, når man sejler, så Christian og de andre ledere klæder spejderne bedst muligt på til at kunne håndtere bådene og sejle efter vejret. Udover at undgå at få bommen i hovedet, skal spejderne også kunne navigere uden om andre patruljer og kunne færdes blandt andre både på vandet. Samarbejdet spiller en vital rolle, for patruljen kan ikke bare hoppe af båden, hvis det ikke fungerer.

Man kan stævne fra havn i perfekt vejr, men ligesom man kan blive overrasket af regn eller storm på en hike, er vejret uforudsigeligt til havs. Ustadigt vejr sætter patruljerne på prøve på en anden måde, når de er på båden. Selv hvis opgaven synes svær eller samarbejdet bliver presset, så kommer man ikke uden om, at båden stadig skal sejles. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at spejder er et sted med plads til learning by doing. Spejderne skal kunne fejle og bomme uplanlagt, og generelt er møderne til for, at de kan øve sig på at sejle bådene. Derfor har spejderne altid årer ombord, så de kan pakke sejlet ned og ro ind til land, som sidste udvej.

Juniorspejderne er enige i, at det kræver noget af patruljesamarbejdet at være søspejder. Alle har et fælles ansvar for, at hele patruljen kommer godt i havn - også med skibet i god behold. Og dertil er kommunikation særligt vigtigt.

“Ude på båden råber man ‘klar vende’, hvortil de andre svarer ‘vende klar’, og så kan man begynde at vende båden. På den måde får ingen bommen i hovedet eller bliver overraskede”, fortæller Victoria.

“Hvis vi ikke samarbejder, får vi ikke vind i sejlene, og så ligger båden stille ude på vandet”, supplerer Frida.

Juniorspejderne oplever, at patruljens fællesskab og fælles løsning af udfordringerne fylder mere, end hvem der er patruljeleder. Det handler om at være et godt team. Når patruljen stævner ud, har de ikke faste pladser på båden, men skiftes, så alle kan øve sig. Og der er meget, de skal holde styr på, synes pigerne. Særligt når de skal ind og ud af havnen.

“Vi skal både sejle, bomme, vende, holde øje med vinden og styre udenom de andre,” opremser Alvida-Augusta, imens de andre nikker.

Mindre tid til klassiske spejderdiscipliner
Forestil dig at tage på divisionsturnering, hvor dig og din patrulje er halvt så øvede i at bygge med rafter, som de andre spejdere. Det er blandt andet sådan, de fire søspejderpiger oplever det. Når først bådene er efterset og parkeret på land - og sejlsæsonen går på hæld - starter søspejdernes vinterhalvår, hvor møderne på mange måder ligner landspejdernes. Og så skal der bygges spisebord, laves mad over bål og øves førstehjælp, så de kan indhente de andre grupper i divisionen.

“Vi har et halvt år, hvor de jo har et helt år”, forklarer Victoria.

Selvom søspejderne har færre raftebesnøringer i ærmet, er det bestemt ikke småting, de lærer til spejder. Deres spejderfærdigheder rummer både at kunne begå sig på land og til søs med sejlteori, sikkerhed og knob til brug på bådene. Når Frida og Victoria til sommer rykker op i troppen, rykker lederen fra at være i båden sammen med dem til at være i en følgebåd. Tropsspejderne skal nemlig selv have styr på vind og vejr, søkort og styring. Det virker dog ikke til at skræmme pigerne, der falder i snak om de forskellige bøjer, og hvordan man agerer som indadgående eller udadgående fra havnen.

Misundelsesværdige oplevelser 
“Det er ikke hver dag, man får lov til at styre en båd. Jeg tror, det er de færreste af mine klassekammerater, der har prøvet det overhovedet. Jeg er så glad for, at jeg kan gøre det hele sommerhalvåret!”, siger Victoria med et stort smil.

“Det er virkelig fedt at sejle - og at se solnedgangen ude på vandet, det er fantastisk. Vi ser den til spejder hver mandag aften. Det er der nok heller ikke noget så mange på vores alder, der oplever”, stemmer Frida i.

Selvom vejret bliver for koldt til at sejle, og de kendte spejderdiscipliner tager over om vinteren, bliver badedragten dog aldrig gemt for langt væk i skabet. Badedragten er nærmest en del af søspejderuniformen. En gang om måneden i vinterhalvåret er Aalborg Søspejdere i svømmehal. Juniorerne skal kunne svømme 200 meter uden hvil og troppen 350 meter, og derudover har spejderne altid redningsveste på ombord på bådene. Men juniorspejderne er glade for at svømme, så det er intet problem. Inden længe, kort tid før sæsonen skydes i gang i maj, skal spejderne en tur i vandet med redningsvest og tøj på.
“Så har vi prøvet, hvordan det er, hvis vi falder i vandet fra båden”, fortæller Dagmar.

Lejrbålsfølelsen findes også på dæk
Med vinden i sejlene som eneste fremdrift er selv den dygtigste søspejder underlagt vejrets luner. På dage med kraftig vind krydser Svendborgjollerne distancerne hurtigt og på dage med blot en stille havbrise, må spejderne krydse hele vejen uden meget fremdrift. Så tid er der ofte masser af, når man er afsted på en båd. 

Slår man søspejder-lege op på dds.dk, bærer de præg af, at man arealmæssigt er begrænset på en båd. Med ‘20 spørgsmål til professoren’ og ‘Jeg har pakket min kuffert med…’ er der tid og mulighed for, at patruljerne lærer hinanden godt at kende. Med de mange timer på båden, kommer den klassiske lejrbålsstemning, mener Christian. 

“Man kan sagtens have en guitar med på en båd og synge fra sangbogen - eller en højtaler, så alle kan skråle med på deres yndlingssang. Der er også fin plads til at lave sketches eller lege”.

Når stille vejr trækker togterne i hyggelig langdrag, er der masser af tid til at lære noget nyt, bade fra båden eller bage en stak pandekager i de både, der har et komfur. 

Sejlads, saltvand, spejder
Det maritime friluftsliv udgør rammen for både udvikling og oplevelser hos søspejderne. De fire juniorspejdere peger begejstret på de forskellige både, der ligger ved spejderhytten og venter på at komme ud på Limfjorden igen. Bådene er spejdernes ansvar, deres legeplads og hvor patruljerne udvikler sig til robuste og rummelige mennesker med bølgeskvulp og havvand i ansigtet.