Redskaber til at komme godt i gang med projekter
Vi har samlet en række redskaber, som kan være nyttige, når I skal starte et projekt op.
Har du brug for hjælp undervejs er du velkommen til at kontakte Det Danske Spejderkorps' konsulenter.
I det følgende kan du læse lidt om, hvordan dokumenterne kan anvendes. Det er ikke alle dokumenter, det er nødvendigt at udfylde. Det afhænger af dit projekt, og hvad du er vant til arbejde med. Det kan være nødvendigt at genbesøge de enkelte dokumenter med jævne mellemrum både i udformningen af projektet samt i projektets levetid.
Modellen består af følgende dokumenter:
Projektbeskrivelsen
Det er en god ide at starte med projektbeskrivelsen, da det er her, du beskriver formål, mål og ideen til projektet. Beskrivelsen omfatter også interessenter, budget, mm. som kan findes i nedenstående liste og vedlægges som bilag. Herunder findes en skabelon til en projektbeskrivelse.
Milepælsplan
Milepælsplanen omfatter de overordnede milepæle i projektet, så I kan sikre projektets fremdrift.
SMART-modellen
SMART-modellen er en form for tjekliste til at gøre projektets mål konkrete og målbare.
Målhieraki
Målhierarkiet bidrager til overblik over mål og leverancer i større projekter.
Budget
Interessentanalyse
Interessentanalyse er et brugbart redskab til dels at skabe overblik over, hvem har en interesse positivt i projektet og hvem kan være modstandere.
Uanset hvilken type interessent, der er er tale om, er det nødvendigt at håndtere deres interesse i hele projektets levetid. Og analysen kan anvendes som input til kommunikationsplanen.
Kommunikationsplan
Risikoanalyse
Risikoanalysen er et godt værktøj til at identificere de faldgruber og risici, der kan opstå i projektets forløb.
Når I har et overblik over risici er det muligt at vurdere, hvordan I vil håndtere dem.
Organisationsdiagram
Et organisationsdiagram giver et hurtigt overblik over, hvordan projektet er organiseret overordnet og i projektgruppen.