Reportage: På tur til Rumænien

Klokken er alt for tidligt. Det er hundekoldt både inden- og udenfor, og det føles, som om jeg ville have haft det bedre uden de 3 og en halv timers søvn, jeg lige er vågnet fra.

Jeg tager kufferten med nedenunder, og lidt efter lidt vokser sommerfuglene i maven, og trætheden forsvinder.

Om nogle timer vil jeg sidde i en flyver sammen med 2 komplet fremmede mennesker på vej mod Cluj-Napoca uden rigtigt at vide, hvad det er, jeg går ind til, hvad jeg skal lave, og hvad der forventes af mig.

Efter 5 timer og en mellemlanding i München lander vi i Rumænien til sol, varme og sommerstemning. Termometeret siger 33 grader, og det kedelige, kolde septembervejr i Danmark synes allerede uendeligt langt væk.

Da vi kommer ud af lufthavnen, prajer vi en taxa til Hotel Sunny Hill, der ligger i den anden enden af byen. Det er ikke fordi, der ikke går offentlig transport i Cluj, men det kan oftest ikke betale sig, da en 10 kilometers taxatur koster ca. 20 kr. per person, når man er 3.

Selve byen får vi skimmet lidt af på vejen til hotellet, og det er en spøjs blanding af nybyggeri, gamle ruiner, øst-europisk betonbyggeri og en apoteker på hver andet gadehjørne, hvilket står i stærk kontrast til de omkringliggende bjerge og vidtrækkende skove.

Selve seminaret

Da vi vågner om morgenen, står den på lækker morgenmad, og vi får endelig hilst på de andre deltagere, hvilket i selv sig viser sig at være en af de mest spændende oplevelser.

Der er deltagere fra Tyskland, Rumænien, Sicilien, Irland, Norge, Italien, Portugal, Finland m.fl., og det er lige inspirerende hver gang, man møder nye mennesker med en anden nationalitet, baggrund og hverdag.

På et seminar som dette lærer man en masse om sig selv, og man bliver inspireret til at gøre ting for andre. Men det man behøves ikke nødvendigvis at tage på seminar for: Rejs ud i verden, tag på international spejderlejr eller tag på PLan.

De næste par dage går med workshops, foredrag, patruljearbejde, kaffedebatter og fællesarrangementer. Ved workshoppene beskæftiger vi os med Youth Empowerment på det personlige, det sociale og det politiske plan.

Hvordan inspirer du dig selv, så du kan fremme andre? Hvordan ændrer vi vores lokalområde til det bedre, og kan vi gøre en politisk forskel som unge i en ikke-politisk organisation? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet under workshopperne, og som vi efterfølgende beskæftiger os med i patruljearbejdet.

Det mest spændende er dog kaffedebatterne og fællesarrangementerne. Kaffedebatterne er der to af om dagen. Her kommer der en person fra en de 6 store organisationer, der beskæftiger sig med unge - også kaldet The Big6. Her har man mulighed for at høre, hvad de arbejder med, hvordan organisationen er opbygget og fungerer, og ikke mindst hvilke muligheder man selv har for at blive frivillig.

Ved fællesarrangementerne lærer vi de andre deltagere at kende. Vi hører om deres hverdag og spejderliv.

Hvordan der er tradition for, at man kindkysser i Frankrig, mens man giver hånd i Finland og står så langt væk fra hinanden som muligt. Hvordan spejderarbejdet i Sicilien går ud på at hjælpe lokalbefolkningen og alle de flygtninge, de modtager, mens det helt store i Danmark er adventurespejd og personlig udvikling.

Hjemrejsen og efterturen

Efter et par fantastiske dage i Rumænien er det dog tid til at vende hjem igen, og som sædvanlig har jeg altid en underlig tom fornemmelse i maven.

Når man har været sammen 40 nye personer, nærmest 24 timer i døgnet i 4 dage, og man så forlader dem lige så hurtigt, som man lærte dem at kende, føles det altid lidt tomt.

Jeg vender dog ikke kun hjem med en tom fornemmelse, men også med følelsen af at være blevet inspireret til at gøre noget - til at udvikle mit spejderarbejde.

Er du inspireret? Så tøv ikke med at komme af sted ud i den store verden!