Rollemodeller afgør børns fremtid

Mohammed Hachache er 22 år og studerer IT og Sundhed på Københavns Universitet på fjerde år. Hans far og mor er fra Libanon, men Mohammed er fra Danmark. Som barn voksede han op i det socialt belastede boligområde Mjølnerparken på Nørrebro. Som ung teenager blev han mobbet især på grund af sin vægt. Mohammed var doven og manglede nogen at se op til:

”Jeg havde ikke nogen at se op til. Jeg elsker min far og ser op til ham, men han ved ikke, hvordan man er ung i Danmark. Han er palæstinenser, men opvokset i Libanon,” fortæller Mohammed.

Ville ikke hjælpe uden at blive betalt

”Jeg var doven og interesserede mig ikke for sport. En dag oplevede jeg Game,” fortæller Mohammed om et frivilligt projekt omkring sport i socialt udsatte områder, ”jeg kunne ikke forstå, hvorfor trænerne gjorde det frivilligt helt uden at få penge for det. Det ville jeg ikke,” forklarer Mohammed.
Sådan skulle det dog ikke blive ved med at gå. Game-træneren pressede på for at få Mohammed til at engagere sig frivilligt i projektet, og til sidst sagde Mohammed ja.

”Det viste sig at være rigtigt fedt. Man fik en god følelse af at hjælpe andre. Specielt når dagen blev sluttet rigtigt godt af med, at vi samledes og roste hinanden,” fortsætter Mohammed.
Dét skulle vise sig at blive kickstarten på et stort engagement som frivillig. Mohammed sagde i en lang periode ja til alt frivilligt arbejde, han blev tilbudt. En dag fik han en mail om projekt Ung2400, som skulle bruge rollemodeller til børn og unge. Mohammed sagde straks ja.

Det er vigtigt med rollemodeller

Ung2400 er et projekt fra Red Barnet, rettet mod børn og unge fra folkeskolen og op igennem gymnasiet. De unge rollemodeller tager ud på skoler og holder foredrag. Her fortæller de deres egen historie, og det er noget, der efterlader indtryk hos børnene og de unge. Lene Mølck, projektleder for Ung2400, fortæller:

”Det er et storytelling-projekt, og meningen med rollemodellerne er, at børn og unge kan relatere til dem og blive inspireret til at klare de udfordringer, de selv står med.” Projektet er primært rettet mod børn med anden etnisk baggrund end dansk, men samtidig skal der skabes tolerance fra de etniske danske børn og unge.
”Projektet skal bekæmpe fordomme og racisme og i stedet skabe tolerance og mangfoldighed. Det er store ord, men man bliver virkelig inspireret, når man lytter til rollemodellerne!” understreger Lene Mølck.

Ung2400 styrker også rollemodellerne

Lene Mølck fortæller, at rollemodellerne skal igennem en uddannelse, inden de begynder at holde oplæg på skoler:
”De skal lære at reflektere over deres egen historie. De udfordringer, de har haft, skal de tage stilling til.”
Det er noget, som har styrket Mohammed:
”Du tænker tilbage i dit liv og forstår pludselig, hvorfor du har handlet, som du har. Det kan hjælpe dig til at forstå andre,” siger han.

Tilbagemeldingerne på projektet har været positive: ”Lærerne fortæller, at børnene åbner mere op om deres problemer og de udfordringer, de selv har,” fortæller Lene Mølck.

Det er fedt, når det lykkes

 ”Det er så fedt, når der er nogen, som kommer op og stiller spørgsmål, efter foredraget er slut. Så ved man, at man virkelig har givet dem noget at tænke over,” fortæller Mohammed. Han påpeger, at det er vigtigt at tilpasse sin historie til aldersgruppen:
”Min historie er ikke den samme til dem i fjerde klasse som til gymnasieeleverne. Det er vigtigt at give dem noget, de kan relatere til.”

Det er også meget forskelligt, hvad den enkelte rollemodel fortæller børnene, for det afhænger helt af rollemodellens egen livshistorie:
”Nogle fortæller om mobning, og så kan du straks se, at et par stykker i klassen nikker med. De kan relatere til dig, og du viser dem, at man faktisk kan gøre noget ved det. Måske tager de kontakt til en lærer efter foredraget. De ser, at tingene ikke nødvendigvis skal være sådan,” fortæller han.

Rollemodeller må ikke være hvem som helst

”Jeg er vokset op i et kvarter, hvor de unge ikke altid ønsker at følge reglerne. Når man så spørger børnene, hvad de gerne vil, svarer de, at de vil have en knallert og bare køre ræs,” fortæller Mohammed. ”Det ved du, ikke er sunde mål, men hvis de ikke har andre at se op til, hvordan skal de så vide, at der er andre muligheder?”

Derfor mener Mohammed, det er vigtigt med rollemodeller, og han understreger, at hvis lysten er der, kan alle være rollemodel. Lysten er det vigtigste:
”Jeg gik som barn i en SFO, hvor vi dagligt var 30 børn og en pædagog. Man kunne mærke på pædagogerne, at de kun var der, fordi det var deres arbejde. Det holder ikke. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en, jeg kunne snakke med. Jeg havde mange spørgsmål. Jeg var for eksempel ikke selv klar over, at min vægt var et problem for mig. Jeg ville ønske, at jeg ikke selv var nødt til at nå den erkendelse på egen hånd. Nu kan andre børn drage godt af mine erfaringer uden at skulle gå igennem de samme ting som mig.” Han forklarer, at når børnene kommer og spørger om ligegyldige ting, tager han sig tid, for det er vigtigt, at de føler, nogen lytter til dem.

Man skal ikke kun opdrage sit eget barn

Den unge rollemodel mener desuden, at det er vigtigt at være engageret over for alle børn og ikke kun ens egne:
”Der er en speciel opfattelse i Danmark af, at man ikke må blande sig i andres børns opdragelse. Hvis mange ser et barn smide affald på gaden, kigger man den anden vej. Hvordan skal barnet så lære, at det er forkert?” Mohammed tror, at humor er vigtigt for en god tone og lysten til at lytte.
”Jeg prøver at sige med lidt humor, om det pågældende barn ikke lige skal samle affaldet op. Det hjælper virkelig bare at snakke med børnene.”

Og så nytter det altså ikke at være dobbeltmoralsk, slår han fast:
”Jeg forsøger altid at undgå at ryge foran børn. Jeg hader det. Hvis jeg står ved et lyskryds, og der er børn i nærheden, går jeg heller ikke over for rødt, selvom der ingen biler er. Hvorfor skulle de rette ind, når vi ikke selv gør det?”
Det er en livsstil at være rollemodel, men som Mohammed påpeger: ”Det er det hele værd, når du kan se, at du har rykket ved dem. Når de stiller spørgsmål, og du kan se, at de tænker over noget af det, du siger.”